Freja Eva Lockenwitz

Folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds
Byrådsmedlem i Rudersdal Kommune

Mindre sort snak. Mere grønt.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg ønsker at efterlade verden lidt grønnere og mere omsorgsfuld, end da vi fandt den.

Hvis vi bygger børn og unge godt op, bygger vi også fremtidens samfund godt op.

Mit liv har bevæget sig i krydsfeltet mellem kultur, natur og socialt engagement i fællesskaber. Som den første vinder af det danske børne-MGP og senere konservatorieuddannet klassisk sanger har jeg arbejdet professionelt med musik og kultur i over 20 år. Fra både forskning og egen erfaring ved jeg, hvor afgørende kunst, leg og kreativitet er for børns trivsel, indlæring og sociale relationer.

Senere uddannede jeg mig og arbejdede som gartner. Her oplevede jeg på nært hold, hvor afgørende natur, jord og biodiversitet er – ikke kun for klimaet, men for vores sundhed og livskvalitet.

I dag er jeg kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal Kommune for Radikale Venstre. Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg tror på et Danmark, hvor vi tør tænke længere end til næste valgperiode – og hvor vi måler vores samfund på trivsel, natur og fællesskab, ikke kun på økonomisk vækst.

Mine mærkesager

Hvem er jeg? Mor, musiker og kommunalpolitiker

Jeg er mor, musiker, tidligere gartner og kommunalpolitiker.

Mit liv har været præget af engagement i kultur, natur og samfund. Jeg har i mange år deltaget i den offentlige debat om kulturpolitik, ligestilling og bæredygtighed.

Jeg lever selv grønt i praksis med: vegetarisk kost, elbil, solceller, jordvarme, regenerativ skovhave og kompost. Bestemt ikke fordi det er smart - men fordi det giver mig mening.

Jeg har også været med til at presse på for konkrete politiske forandringer, blandt andet:

  • Arbejdet for nationale ændringer i trafiksikkerhed i boligområder
  • Bidrag til arbejdet med groomingparagraffen i dansk lovgivning

I dag sidder jeg i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, hvor jeg arbejder med bl.a. Akitektur og byplan og Børn og Skole.

CV

Uddannelse

  • Uddannelse i klassisk sang, Syddansk Musikkonservatorium

Erhverv

  • Professionel klassisk sanger og kulturformidler i over 20 år
  • Selvstændig kunstner, debattør og producent i kulturbranchen
  • Tidligere arbejdet og uddannelse som gartner med særligt egenfokus på fokus på natur og bæredygtighed

Politik og samfund

  • Nuværende kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal Kommune
  • Lægdommer ved Østre Landsret
  • Stifter af debatforummet "Kæmp for kunst" med 13.000 medlemmer, der kæmper for et mere samlet kulturliv
  • Modtager af Dansk Musiker Forbunds entreprenørskabspris

Derfor stiller jeg op til Folketinget

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg tror på et Danmark, hvor vi:

  • Giver børn en bedre start på livet
  • Passer bedre på naturen
  • Styrker børns møde med kultur og kultur som sundhedsfremme.

Et samfund bør ikke kun måles på BNP - men også på trivsel, natur og tro på fremtiden.

Mindre sort snak. Mere grønt.