Kandidat til Kommunalbestyrelsen
Hvem er jeg?
Jeg hedder Isabel, arbejder som klimarådgiver og er nyuddannet cand.tech.soc.. Send mig på rådhuset, så lover jeg at tage bilagene og fodnoterne for holdet.
Hvad stiller jeg op til kommunalbestyrelsen for?
Et byrum indrettet til cykler
Over halvdelen af os på Frederiksberg har ikke en bil. Alligevel er byen indrettet på bilernes præmisser. Jeg kæmper for bredere cykelstier, fortove hvor man faktisk kan gå, og nok cykelparkering til, at vi ikke skal spille Tetris med ladcyklerne.
En by med plads til unge
At finde et sted at bo i byen som ung er snart sværere end at få Taylor Swift-billetter - og lige så urimeligt og tilfældigt. Vi har brug for flere kollegier og studieboliger og for at udnytte de bygninger, vi allerede har. Det kræver færre regler, der spænder ben f.eks. for udnyttelse af tag-etager.
…og fordi det er kedeligt, men sygt vigtigt for klimaet Kommunalpolitik er tit død kedeligt. Jeg ved det godt. Men det er her, vi virkelig kan rykke for klimaet. Det handler om grøn indkøbspolitik, energieffektivisering og klimasikring.
Hvordan kan man blive en del af min kampagne?
Skriv til min kampagneleder på siljabarnkob@outlook.dk eller skriv en besked til mig på en af mine sociale medier.
