Unge studerende i en pause
Unge og uddannelse

Udspil: Ungdomsuddannelser til flere - ikke færre

I Radikale Venstre vil vi styrke de gode uddannelser, vi allerede har i stedet for at lave hele uddannelsessystemet om. Vi vil lave fede erhvervsuddannelser, som de unge gider at gå på, i stedet for at smadre gymnasierne. Vi vil sidestille alle ungdomsuddannelser – fordi de er lige vigtige og værdifulde – ved at ensarte adgangskravene og samle dem i fælles campusmiljøer.

Alle unge skal have bedre uddannelsesmuligheder fremover, og i stedet for at omkalfatre hele uddannelsessystemet og afskære mange fra deres drømmeuddannelse, som regeringen lægger op til, vil vi i Radikale Venstre styrke de eksisterende uddannelser.

Vi vil sætte adgangskravene til gymnasierne på 02, så de bliver ens på alle ungdomsuddannelser, og samle de forskellige ungdomsuddannelser i attraktive, fælles campusmiljøer over hele landet. Samlet vil vi investere ca. 1,5 mia. kr. ekstra hvert år i erhvervsuddannelser og gymnasier.

Læs hele udspillet