Fødevarer og landbrug

Radikale Venstre Kommunalvalg 2025
Radikale Venstre vil have et landbrug med færre marker og mere natur. Så vi igen kan få rent drikkevand, livet tilbage i fjordene og det gode dyreliv tilbage.  

Store reformer har altid præget landbruget. Ophævelsen af stavnsbåndet satte bønderne fri, jorder blev samlet, og effektiviteten øget. Men liberaliseringen af landbruget er gået for vidt, og nu ser vi konsekvenserne af årtiers lempelser i reguleringen. Vores fjorde og indre farvande gisper efter vejret. Vores drikkevand er forurenet med nitrat fra gylle og pesticider fra det industrielle landbrug. Dyrene lider i staldene, og landbruget har ikke formået at vende udviklingen og reducere klimabelastningen. Nu er tiden kommet til at udvikle et landbrug i en bedre og mere bæredygtig balance. 

Radikale Venstre arbejder for et mangfoldigt, livgivende landbrug, der kan forsyne os med sunde, lokale fødevarer af høj kvalitet, tilbyde attraktive arbejdspladser i landdistrikterne, bidrage til biodiversitet under, på og over jorden, innovere højkvalitetsprodukter til både hjemmemarked og eksport og skabe en ny fortælling om brugen af jorden. 

Danmark skal igen være et stolt landbrugsland. 

Danmark skal igen være et stolt landbrugsland. Hvor vi har genetableret respekten for dyrene i staldene. Hvor vi igen producerer frugt og grønt til danskerne. Hvor landbrugsproduktionen igen er i balance med naturen og lokalområdet.  

Derfor vil vi sætte en stopper for nye svinefabrikker og give grisene deres haler tilbage. Vi vil styrke dyrevelfærden i staldene og give dyrene mere plads.  

Vi vil have et landbrug med langt færre dyr, som til gengæld behandles langt bedre end i dag. Vi vil have et landbrug med langt mere økologi og med et nationalt sprøjteforbud sikre endnu flere sprøjtefrie jorde, så vi kan sikre rent drikkevand til kommende generationer. 

Heldigvis er der allerede mange landmænd, som vil det samme som os. Som udvikler lokalområder ved at producere kvalitetsprodukter og sælge dem i lokale gårdbutikker. Som hellere vil dyrke økologisk end sprøjte marker og forurene drikkevandet. Som hellere vil opdrætte færre kvalitetsgrise med krølle på halen end tusindvis af smågrise og slagtesvin, der sendes direkte ud af landet til laveste pris. 

Landbruget skal producere mad til mennesker – lokale, sunde og grønne fødevarer. Vi skal gå forrest og gøre plantebaserede proteiner til en dansk eksportsucces, så dansk landbrug kan mætte endnu flere munde rundt om i verden uden at skade klimaet og vores miljø. 

Vi vil arbejde for, at en større del af landbrugsstøtten går de landbrug, som går forrest i omstillingen og bidrager til at reducere landbrugets klimabelastning. Som styrker forhold for natur og biodiversiteten, og ikke mindst bruger færre sprøjtemidler og forbedre dyrevelfærden.  

Landbrugsstøtten som drivkraft i omstillingen 

Hvert år modtager dansk landbrug 12 mia. kr. i landbrugsstøtte og støtte til erhvervsfremme af en produktion, der stadig forurener vores drikkevand med pesticider og nitrat, der fortsat udleder tonsvis af kvælstof i søer, åer og fjorde og systematisk bryder dyrevelfærdslove. 

Men en skæv fordeling af landbrugsstøtten, så få store landmænd modtager størstedelen af landbrugsstøtten, bidrager direkte til en hastigt stigende centralisering og koncentration af ejerskabet af det danske land på ganske få hænder. 

Alt imens forurener det industrielle landbrug vores drikkevand og luften med sundhedsskadelige pesticider, nitrat og ammoniak fra bl.a. den store dyreproduktion og den intensive dyreproduktion sker på bekostning af dyrenes velfærd og bringer folkesundheden i fare på grund af overforbrug af antibiotika.  

Landbruget er Danmark største klimasynder og landbruget har forpligtet sig til at  reducere udledningen af drivhusgasser inden 2030. Men omstillingen af landbruget går for langsomt og vi udtager ikke nok landbrugsjord.  

Fremtidens landbrug og fødevareproduktion 

Vi vil en radikalt anden landbrugsstøtte, hvor vi målretter pengene, så vi fremmer et nyt dansk landbrug, der giver mere liv i landdistrikterne, mere natur, biodiversitet, rent havmiljø, klima, dyrevelfærd - og sikrer rent drikkevand. 

Vi kan ikke rulle centraliseringen tilbage, men vi skal gøre meget mere for at holde hånden under de mindre landbrug, økologerne og de landbrug der satser på plantebaseret mad til mennesker. 

Og vi er allerede i gang. Som én af hjørnestenene i den grønne trepart, er der netop vedtaget en ny kvælstofregulering, som skal sikre at vores fjorde og indre farvande kommer i god økologisk tilstand. Og snart indføres de første forbud mod brugen af sprøjtegifte over vores sårbare grundvandsdannende områder. Det er den billigste vej til rent drikkevand mange generationer frem. 

Vi vil have et svinestop i Danmark, så naboer i landdistrikterne ikke skal frygte for udvidelse af de i forvejen store svinestalde, give grisene dobbelt så meget plads og forbyde halekupering af smågrise, der igen er krølle på halerne. 

Dansk landbrug styrke fokus på kvalitet og produktion af højværdi produkter til gavn for nuværende og kommende generationer, ikke mindst i de danske landdistrikter. Hvor landbruget er i bedre balance med naturen og eksport ikke sættes overdyrevelfærd og fødevarerne i højere grad afsættes lokalt. 

Og skal vi passe bedre på vores natur med en biodiversitetslov med 30 % beskyttet natur hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet.

Kontakt:

Line Krogh Lay, Natur, - landbrug- og dyrevelfærdsordfører 

Thomas Rohden, Miljøordfører