For os i Radikale er ligestilling en grundlæggende dansk værdi

Ligestilling

Er vi lige i Danmark? Eller er der stadig noget at kæmpe for? Ligestilling er en grundlæggende dansk værdi. Vi hylder den, og vi tror på den. Men når vi bryster os af at være langt fremme i Danmark, overser vi, at vi slet ikke er i mål.

Danmark halter langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til at sikre ligestilling mellem kønnene. Tænk hvis alle – uanset køn, seksualitet og baggrund kunne skabe og leve det liv, der giver mening for dem.

Kvinder er stadig massivt underrepræsenterede i bestyrelser og på topposter, køn betyder stadig alt for meget i vores uddannelsesvalg og på arbejdspladserne, mænd får stadig en alt for lille andel af barslen, LGBT+ personer oplever stadig alt for meget diskrimination og mistrivsel, for mange unge mænd tabes fortsat undervejs i uddannelsessystemet mm. Hertil kan lægges, at ligestillingsområdet er blevet en sorteper, man skubber rundt imellem sig. Ansvaret for ligestilling har været tilknyttet 13 ministerier på 23 år. Vi har taget nogle vigtige skridt siden folketingsvalget i 2019, men der er fortsat langt igen, hvis ligestillingsområdet skal løftes og sikres den fornødne opmærksomhed, så vi i Danmark kan opnå reel ligestilling for alle.

Udfordringen er

  • Der er for få kvinder på leder- og topposter: I over halvdelen af bestyrelserne i Danmarks virksomheder sidder der ikke én eneste kvinde.
  • Ulige fordeling af barslen og utilstrækkelige barselsrettigheder for alle forældre: Barsel er en af de allervigtigste faktorer til at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder.
  • Kønsopdelt arbejdsmarked: Det danske arbejdsmarked er et af de mest opdelte i Europa. Det betyder, at vi begrænser vores unge og går glip af talent, når deres fremtid vælges og formes ud for fastfrosne stereotyper om “mande- og kvindefag”.
  • Ligeløn: Vi har en grundlæggende udfordring med lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark, hvoraf en alt for stor del stadig ikke kan forklares med kønnede faktorer.
  • Familier på mange måder: Reglerne for rugemoderskab er så restriktive i Danmark at flere og flere barnløse og LGBT+-personer hvert år søger til udlandet for at få opfyldt deres ønske om at få deres egne børn. Det er dog forbundet med store juridiske udfordringer ift. efterfølgende at blive anerkendt som barnets forældre.
  • Vold mod kvinder: Partnerdrab på kvinder er et betydeligt samfundsproblem, som kræver større opmærksomhed, end det har i dag.
  • Utidssvarende seksualundervisning og digitale krænkelser.
  • Social kontrol: I Danmark skal ingen unge begrænses i deres valg af kærlighed, og alle skal mærke, at der er ressourcer og muligheder for at få hjælp.
  • Manglende repræsentation: Der er fortsat en overvægt af mænd på politiske topposter i vores samfund, det gælder folketingsmedlemmer og -kandidater, kommunalt, ministre, ledende embedsfolk mm. Derudover er der cirka 440.000 indvandrere og efterkommere over 18 år, der ikke har stemmeret til folketingsvalg.
  • Diskrimination: Alt for mange borgere oplever i dagens Danmark at blive forskelsbehandlet på baggrund af deres køn, seksualitet, religion eller baggrund.

Lige ret til alle uanset køn, seksualitet og baggrund

  • Mere ligestilling i arbejdslivet. Vi vil bl.a. iværksætter en 5-årig forsøgsordning med kvoter i erhvervslivet, udvide den øremærkede orlov fra 11 til 14 uger til hver forælder, samt give selvstændige, studerende og ledige samme rettigheder. Nedsætte en hurtigt-arbejdende arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked, og sænke grænsen for kønsopdelt lønstatistik til at gælde virksomheder med 9 eller flere medarbejdere. Vi ser desuden frem til lønstrukturkomitéens arbejde, og vi ønsker en langsigtet politisk plan.
  • Plads til mangfoldige familieliv. Vi ønsker at lovliggøre frivillig og vederlagsfri surrogasi, så barnløse og LGBT+-personer får bedre muligheder for at stifte familie. Samt at gøre det lettere for de forældre, der kommer tilbage til Danmark med deres børn, at blive anerkendt som barnets forældre. Vi arbejder blandt andet for at få anerkendt medfaderskab juridisk.
  • Bekæmp diskrimination. Vi har været med til at sikre en LGBTI-handlingsplan og en kommende handlingsplan mod racisme. Vi ønsker derudover at styrke ligebehandlingsnævnets ressourcer og beføjelser betydeligt.
  • Opgør med vold mod kvinder og social kontrol. Vi vil vold mod kvinder til livs og har bl.a. stillet beslutningsforslag, der pålægger regeringen at igangsætte en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder. Vi vil uddanne lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, så de bedre kan håndtere social kontrol. Vi vil oprette flere udslusningsboliger og udvide målgruppen for exitprogrammer.
  • Bedre demokratisk repræsentation. Vi ønsker en ligestillingsundersøgelse i Folketinget efter finsk forbillede. Vi mener desuden, at det skal være nemmere at opnå statsborgerskab, så flere derved også bliver inkluderet i demokratiet.