Af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet
Danmark har været medlem af EU, oprindeligt EF, i 50 år netop nu. Det er en succeshistorie som er til at måle og veje. Undervejs fik vi det indre marked, som har været en stor fordel for danske virksomheder, der kunne udvide hjemmemarkedet fra 5 til 500 millioner forbrugere. Det har lagt grunden til nutidens globale danske eksportsucceser og leveret lave forbrugerpriser skabt af knivskarp konkurrence.
Det forhold at borgerne frit kan rejse, bo og arbejde på tværs af Europa er en anden fantastisk frihedssucces, men EU-succesen lider på sin vis under at vi tager det hele for givet. Briterne lærte lektien på den hårdeste måde og fortryder nu bitterligt - det er tre år siden Brexit trådte i kraft.
Verden og EUs position i den er imidlertid ganske anderledes end for 50, 30, 10 - ja, bare et enkelt år siden. På den ene side har nogle af verdens autokratier vokset sig økonomisk stærke - og bekendt kulør. På den anden side har Joe Biden på sæt og vis videreført noget af Donald Trumps protektionisme med sin Inflation Reduction Act, der lokker europæiske virksomheder til USA med gunstige statsstøtteordninger.
Det er en uvant situation for os med frihandelstanker, men EU er selvsagt nødt til at forholde sig praktisk til truslerne fra både øst og vest. Derfor er europæisk protektionisme en nødvendighed i forhold til sikkerhedspolitikkens kritiske forsyningskæder og industripolitikkens beskyttelse af europæiske virksomheders konkurrencedygtighed.
Den uvante situation bør også give anledning til dansk refleksion. Danmarks orientering mod USA har traditionelt været utrolig stærk, men tidens tendenser peger entydigt på, at vores venner først og fremmest findes i det europæiske nærområde. Jeg bemærkede at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig luftede tanken om flertalsafgørelser i Rådet. Samtidig med at han afslog det skulle ske snart.
Men det skal og bør det. Tiden er lige præcis den rette til et mere praktisk EU, der kan forsvare vores økonomi og vores demokratiske idealer på den globale politiske scene. Et EU der kan mere på egen hånd. Tiden er også inde til at Danmark tager bestik af sine muligheder og koncentrerer indsatsen der, hvor vi får mest grøn valuta for pengene, nemlig gennem EU. I stedet for den træge, vælgertaktiske omgang vi har været ofre for i årtier.
Vi kommer ikke ind til hjertet af EU med snak. Der skal oprustes med ægte ressourcer og strategiske samarbejder. Engang satte Danmark miljødagsordenen i hele EU, i dag går vi glip af en masse muligheder for indflydelse, fordi vi vil for lidt. Vores permanentet repræsentation i Bruxelles er en af EU’s mindste, vi skipper for få danske eksperter ind i relevante faglige organer. Der er for lidt samarbejde med lande der deler Danmarks interesser, lobbyarbejdet er svagt, EU-karrierer bliver ikke belønnet i det danske system. Listen er lang og problematisk.
Omvendt er danskernes tilslutning til EU rent faktisk på et højt niveau, langt over gennemsnittet for EU. Fordelene ved samarbejdet er tydelige, alternativerne til EU findes ikke. Tiden er helt rigtig til at gå helhjertet og koncentreret efter mulighederne i det europæiske samarbejde.