Vi vil afsætte 15 mia. kr. til investeringer i dagtilbud, skoler og fritidsordninger i alle landets kommuner.
For vi vil give alle børn og unge muligheden for at opleve, hvad en barndom med gode relationer og stærke fællesskaber kan betyde af glæde og muligheder.
Find din kommune
De seneste årtier har politikerne på Christiansborg lavet for mange regler og afsat for få ressourcer til det allervigtigste:
Voksnes tid og nærvær med børn.
Derfor foreslår vi en ny generationskontrakt, hvor vi giver et historisk økonomisk løft på 15 milliarder kroner om året til vores børns institutioner, skoler og frie tid.
Radikale Venstres kommunale børneløfte vil blandt andet kunne finansiere:
- Gratis skolemad til alle børn
- To lærer i klasselokalerne i halvdelen af tiden
- Ordentlig forberedelsestid til lærerne
- Langt flere uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver og små børnegrupper – hele dagen
- Fritidshjem til alle børn i hele landet til og med 6. klasse
- Lejrskoler, oplevelser, kunst og teater til alle børn hvert år
- Investeringer i lærer- og pædagoguddannelserne
Danmark skal være verdens bedste sted at være barn
I alt for lang tid er børne- og ungeområdet blevet behandlet med lappeløsninger.
Når man investerer i skolen, kommer pengene fra besparelser på fritidshjemmet.
Når man får flere timer med to voksne i klassen, ryger lejrskolen.
Generationer af børn og unge har mærket og mærker konsekvenserne tydeligt.
Det er veldokumenteret, at vi bliver nødt til at løfte området som et samlet hele.
I dette rige land skal de rammer, vi tilbyder vores mindste, være langt bedre. Vi skal ikke leve med at kun ni procent af landets børnehaver og 11 procent af vuggestuerne har god kvalitet. At hver femte underviser i folkeskolen ikke har en læreruddannelse, og knap halvdelen af personalet i daginstitutionerne ikke har en pædagoguddannelse.
Vi har alle muligheder for at gøre det bedre, for der er meget at bygge på: Vi har dedikerede pædagoger, lærere og ledere, der brænder for deres fag. Vi har dedikerede forældre. Men der er brug for en ny balance i det, vi bruger vores ressourcer på.
Det er derfor, vi foreslår en ny generationskontrakt, hvor vi giver et historisk økonomisk løft på 15 milliarder kroner om året til vores børn.
Det er Radikale Venstres løfte til alle børn i Danmark:
Over de næste ti år vil vi styrke jeres fællesskaber og løfte jeres udvikling. Vi vil skabe langt bedre vilkår for, at I kan lege frit og vildt og gå på opdagelse i naturen.
En stærk fremtid starter med de små.
