Danmark er dejligt – ikke mindst uden for de store byer. Vi kæmper for at gøre livet grundlæggende bedre i det lange løb: For næste generation. Både i byer og på landet.
Vores vision er, at flere familier vælger landdistrikter og lokalsamfund til, når de skal slå rødder, at flere unge vender tilbage efter studierne, og at flere seniorer bliver boende, når pensionisttilværelsen kalder.
Læs hele udspillet
Udspillet kort fortalt
Grønne jobs
Mere plads til mennesker og flere grønne jobs uden for byerne. Der skal investeres i nye jobs, grøn energi og skabes plads til en ny generation på landet frem for til landbruget.
Natur
Skønnere, vildere og rigere natur i vores landdistrikter - åbent for alle.
En dansk Allemandsret og den grønne trepart skal give naturen og naturoplevelserne forrang i fremtiden.
Vi vil investere i de nødvendige kapaciteter og kræve en plan for at få bremset forureningen af alle danske søer.
Børneliv og uddannelsesmuligheder
Mere leg, mindre mistrivsel og friere uddannelsesvalg.
I alle kommuner skal der ansættes flere uddannede pædagoger og lærere, bygges attraktive campusmiljøer og åbnes uddannelsesveje for flere unge.
Kollektiv transport, elbiler og cykelture
Du skal komme billigere, grønnere og nemmere rundt i hele landet.
Det skal være billigere for almindelige danskere at købe en ny elbil, sætte sig på elcyklen og rejse rundt mellem byerne i den offentlige transport.
Lokale fællesskaber og ildsjæle.
Vi vil sikre mere ilt til lokale ildsjæle, som kan tænde udvikling og fremgang i landdistrikterne.
For selvom fællesskaberne er stærke, er vilkårene også hårde for nye projekter og initiativer i landdistrikterne.
Læs hele udspillet.
