Landsmødetale af Martin Lidegaard.
Det talte ord gælder.
Radikale Venstre er klar til valg - i kommuner, i regioner og på landsplan.
Jeg er klar til valg! Og det radikale projekt står klart!
Vi går til valg på en ny generationskontrakt. En kontrakt, hvor vi lover at give vores børn og unge et mindst lige så godt samfund, som det vi selv fik. Hvor vi tager ansvar for fremtiden, vi, de rigeste og lykkeligste generationer af danskere, der nogensinde har levet. Det har Radikale Venstre altid gjort. Taget ansvar for fremtiden. Taget ansvar for helheden. Fordi vi tror på fremtiden, på et bedre liv for alle generationer, for alle borgere i vores samfund. Majoritet som minoritet. Vi er klar til, at det er nogle andres tur:
Og jeg skulle hilse og sige, at den generationskontrakt er der brug for.
I dag kunne jeg tale længe om folkeskolen, hvor alt for mange børn efterlades i overfyldte klasselokaler, og hvor svaret ikke er fysiske indgreb mod børnene. Svaret er det radikale børneløfte med uddannede lærere, nok af dem og nok timer til dem.
Jeg kunne have talt om daginstitutioner og SFO’er, hvor der også mangler pædagoger.
Jeg kunne have talt om uddannelserne, hvor der er brug for flere og bedre pladser, men hvor regeringen og SF giver os færre og dårligere. Det svækker både vores unge og vores fælles fremtid.
Jeg kunne have talt om udlændingedebatten, hvor gamle spøgelser igen jager danskere med muslimsk baggrund, ikke mindst de unge.
Eller jeg kunne have vendt blikket mod verden: mod Ukraine, hvor tusindvis af droner efterlader tusindvis af unge kroppe på slagmarken.
Eller mod Gaza, hvor børn sulter i deres mødres arme, mens nødhjælpen står få hundrede meter væk på den anden side af grænsen. Ingen kan længere være i tvivl: Det er folkemord. Det skal stoppes – og den danske regering svigter sit ansvar.

Alt det kunne jeg have talt om. Længe.
Men i dag har jeg valgt at tale om det, der binder det hele sammen: Fremtiden. Vores ansvar. Kernen i den generationskontrakt, som vi radikale går til valg på.
Om grunden til, at jeg gik ind i politik. En tungtvejende grund til, at der er brug for vores parti: Det er den grønne omstilling. Den man har svigtet. Den, vi skylder. Den, som vores generation er den sidste, der reelt kan nå at gennemføre. På vegne af os selv og på vegne af alt liv efter os.
Verden brænder og falder fra hinanden. Der er brug for håb og handling. Det er ikke mine ord. Det er Augustas ord. Så lad mig starte med Augusta.
Jeg har et særligt forhold til Krogerup Højskole.
Det var dér, jeg voksede op. Dér mine drømme tog form. Dér, jeg lærte, at fællesskab og samtaler kan åbne verdener, som man ikke anede fandtes.
I sidste uge vendte jeg tilbage.
Og midt i de velkendte rum fyldt med latter, musik og unge stemmer, faldt jeg i snak med Augusta.
Hun sad med sit tekrus – ung, stærk og fuld af lys – og fortalte om sine drømme. Om at rejse, lære, skabe sit eget spor.
Jeg kunne se mine egne tre piger i hende. Og måske også mig selv, dengang jeg løb rundt på de samme gange.
Den måde hun konfronterede mig på, blev siddende i mig. Augusta sagde til mig:
“Jeg er håbefuld. Men jeg er også bange for den apati, der har bredt sig. Verden brænder og falder fra hinanden, vi mennesker er kommet så langt væk fra naturen. Klimakrisen er en præmis, der gennemsyrer alt i min generation. Vi har ikke skabt kriserne – men vi skal leve med dem. Vil jeres generation tage ansvar nu – eller overlader I det hele til os?”
Nu er det Augustas tur
Venner – det spørgsmål er ikke bare hendes. Det er hendes generations spørgsmål til os alle.
Derfor vil vi det næste år fremlægge en plan for en fuld grøn omstilling af Danmark.
I dag tager vi det første skridt. Derfor fremlægger Radikale Venstre i dag en plan, der indfører et stop for sort energi i Danmark på fem år. Slut med olie, gas og kul i Danmark.
Den grønne Plan B dedikerer vi til Augusta – og til hendes generation.
Nu er det Augustas tur.

Vi foreslår grøn transport.
En slutdato for nye benzin, - og dieselbiler i 2028 ved at gøre det, som regeringen burde have gjort for længst:
Fjerne registreringsafgiften for alle elbiler fra næste år og til gengæld indføre en grøn ejerafgift, som i 2030 bliver til en kørselsafgift. Samtidig foreslår vi en historisk investering i Danmarks kollektive transport, som SKAL blive bedre, billigere og hurtigere.
Lad os endelig i dag kippe med flaget for transportministeren, der heroisk og efter massivt pres fra os endelig har besluttet at elektrificere og sikre tog til Struer. Men ærligt talt. Vi skal da have langt flere og mere direkte tog mellem alle Danmarks større byer og kommuner, og de skal være til at betale. Det binder os sammen.
Det går Radikale Venstre til valg på!
Grøn varme er billig varme.
Derfor stopper vi nye olie- og gasfyr fra 2027 – og hjælper alle husejere med at skifte til grøn energi inden 2035, grøn fjernvarme og varmepumper.
En familie i et parcelhus vil spare 7.000 kroner om året.
Det er både godt for klimaet – og for pengepungen.
Sådan en omstilling kræver politisk lederskab, såvel nationalt som kommunalt.
Dét går Radikale Venstre til valg på.
I Augustas plan foreslår vi noget helt afgørende:
En gennemgribende elektrificering af dansk industri og serviceerhverv.
Vi vil give fradrag til de virksomheder, der investerer i elektrificering.
Og vi vil støtte de grønne fyrtårne, dér hvor omstillingen er allersværest.
Målet er enkelt – og ambitiøst:
Halvdelen af industriens fossile brændsler skal på få år erstattes af grøn strøm.
Resten af biogas.
For i årtier har danske virksomheder kæmpet med energipriser to, tre gange højere end i USA og Kina.
Hvorfor? Fordi vi har været afhængige af olie, kul og gas udefra.
Hvert eneste år sender EU 450 milliarder Euro – ud af kontinentet – for at købe energi. Sort energi.
De penge kunne have skabt arbejdspladser her.
De kunne have finansieret forskning her.
De kunne have sikret billigere el her.
I stedet har de været benzin på Putins krigsmaskine.
Det er ikke bare dyrt – det er farligt.
En erhvervspolitisk katastrofe.
For fremtiden handler om digitalisering, om kunstig intelligens, om robotter og automatisering.
Teknologier, der alle sammen kræver strøm. Masser af strøm.
Og derfor siger vi i dag:
Nu tager vi magten over vores egen fremtid tilbage.
Nu befrier vi dansk produktion.
Nu befrier vi danske arbejdspladser.
Med Augustas plan alene kan vi herhjemme sænke energipriserne med 5 til 10 procent.
Når resten af Europa følger med, viser beregninger fra Dansk Industri, at priserne kan falde med helt op til 40 procent.
Forestil jer, hvad det betyder:
En eksplosion af grøn teknologi.
Nye virksomheder, nye løsninger, nye arbejdspladser i hele landet.
Fra Bornholm til Esbjerg. Fra Lolland til Skive.
Det er ikke bare politik på et stykke papir.
Det er Danmarks næste store erhvervseventyr.
Og i dag vil jeg gerne takke både Dansk Industri, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Tekniq og Dansk Fjernvarme for at tage så godt imod vores udspil.
Nogle af jer synes nok, at vores mål er lidt for ambitiøse, men det er en velsignelse for Danmark, at vi har en industri, et serviceerhverv og en energisektor, der vil den grønne omstilling. Vi skylder jer alle politisk lederskab. Det går Radikale Venstre til valg på. Det vil vi give jer!
Og ja, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt.
Vi foreslår også en samlet plan for elnettet.
Vi foreslår mere vedvarende energi.
Også på land.
Vi vil dække landets tage med solceller.
Vi vil lade markerne snurre med vindmøller.
Hvordan? Vi vil belønne de borgere, der tager ansvar. Økonomisk og ved at inddrage dem.
En økonomisk bonus for hver eneste vindmølle og solcelle på tagene.
Ikke til producenten. Ikke til lodsejeren.
Men til borgerne. Til kommunen. Til fællesskabet.
Til det store, tavse flertal, som stadig tror på, at vores fremtid er grøn – ikke sort.
Til de mennesker, der kan se, at det betyder billigere el og billigere varme.
Spørg borgerne i Hvide Sande.
De betaler nærmest ikke for deres varme længere.
Og endelig går vi til valg på en europæisk plan for havvind i Nordsøen.
For hvordan kan regeringen være så engageret i Ukraines frihedskamp, for dem og for os – men så lidt optaget af at stoppe pengestrømmen til Putin?

Augustas plan handler ikke kun om klima.
Den handler om frihed.
Frihed fra fossile brændsler.
Frihed fra Putins gas og oliestateternes luner.
Augustas plan er ikke bare en plan for Danmark.
Det er en motor for hele Europas grønne omstilling.
Farvel til Putins gas. Farvel til Mellemøstens olie. Farvel til Trumps flydende naturgas.
Vi vil ikke længere være sårbare – hverken på klima, sikkerhed eller økonomi.
Danmark kan stå på egne ben. Og mere end det: Vi kan være dem, der giver Europa grønt lys i stedet for sort afhængighed.
Perspektivet er svimlende:
For klimaet.
For naturen.
For vores sikkerhed.
Og venner – det går Radikale Venstre til valg på!
For det ER Augustas tur. Hendes plan vil koste tre milliarder kroner om året, som vi foreslår at lægge i den grønne fond.
Med Augustas plan vil det tage fem år at træffe de nødvendige beslutninger - og gennemføre dem.
- Så vi kan være i mål om ti år.
Så til regeringen vil jeg gerne spørge: Hvad venter I egentlig på?
Jeg kunne måske forstå det…
Hvis vi ikke havde råd.
Hvis statskassen var tom, og vi måtte vælge mellem klima eller velfærd.
Jeg kunne måske forstå det…
Hvis det svækkede vores konkurrenceevne.
Hvis virksomhederne ville flygte, og arbejdspladserne forsvinde.
Jeg kunne måske endda forstå det…
Hvis det gjorde kløften mellem rig og fattig dybere.
Men det er jo lige modsat!
Det er dyrt at sidde stille.
Det er dyrt for de familier, der allerede tæller hver en krone, når regningen på el og varme dumper ind.
Og det er dyrt for de virksomheder, der skal konkurrere mod lande, som har forstået, at fremtidens guld hedder grøn energi.
Se på regeringen.
I torsdags måtte de opgive at samle EU om et nyt klimamål.
Et mål, vi selv lovede i Paris.
En svær opgave, ja.
Men blev den lettere af, at Danmark – Danmark! – ikke engang selv har kunnet pege på et mål for 2035?
Jeg begriber det ikke.
Ja, Augustas plan kræver en investering. En ærlig prioritering.
Men spørg jer selv:
Tror nogen virkelig, at det er en bedre investering at lade være?
At vi bare skal blive siddende på perronen, mens resten af verden hopper på toget mod en grøn fremtid?
Tror nogen, at danskerne – når det kommer til stykket – vil belønne de politikere, der lod energipriserne stige og fremtiden sejle?
Jeg tror det ikke.
Alt det her er ikke bare politik.
Det er et løfte.
Et løfte til Augusta.
Et løfte til alle de unge, der drømmer – men frygter, at vi svigter.
Når historien om denne tid bliver skrevet, skal det ikke være fortællingen om, at vi lukkede øjnene.
Det skal være fortællingen om, at vi greb muligheden. At vi tog ansvaret. At vi satte handling bag ordene.
Jeg kan allerede høre de andre partier:
De røde, der bekymrer sig om prisen på Arnes charterferier, og dyrt oksekød.
Blå blok, der hellere vil vente ti eller tyve år på nye teknologier.
Regeringen, der bare er ligeglad.
Men ligegyldighed er det værste i politik.
Europa kan ikke blive grønt uden grøn energi fra Nordsøen.
Ukraine kan ikke vinde, så længe vi er afhængige af Putins gas.
Mellemøsten kan ikke stabiliseres, hvis vi stadig holder fast i olieafhængighed.
Kina har på fem år sat sig i førersædet på næsten alle fremtidens teknologier – solceller, batterier, elbiler, kunstig intelligens, robotter. Og de har verdens billigste energipriser.
EU er vores Trumf, Og Danmark har en enestående mulighed for at være det grønne kraftcenter, der viser vejen.
Så kære venner i de røde partier:
Den grønne omstilling er ikke en trussel mod social retfærdighed. Den er forudsætningen for den.
Kære Mona, der også holder landsråd i dag: Dansk erhvervsliv har ikke brug for, at I og LA omfavner den yderste højrefløj.
Tværtimod har hele Danmark brug for lavere energipriser, grøn teknologi og international arbejdskraft – ikke blå konventer og selskab med de mest højreradikale kræfter i Europa.
Og endelig kære regering: Hvordan kan I være så ligeglade?
Så lad mig slutte, hvor jeg startede, med lidt valgkamp:
Med en appel til alle jer, der overvejer at stemme rødt næste gang: Er der egentlig nogen opgave, der er vigtigere at gennemføre end Augustas plan de næste fem år? Giver det mening at være rød, før man er grøn, når grøn netop betyder mere social lighed, også mellem generationer.
Og til jer, der overvejer at stemme blåt. Er det en selvfølge, at de traditionelle borgerlige partier giver den bedste garanti for jeres fremtid og for dansk erhvervsliv? Eller har I brug for et parti, der tør forcere en omstilling til billigere energi, vil åbne dørene for mere kvalificeret arbejdskraft og altid stå vagt om en ansvarlig økonomi og Danmarks plads i Europa.
Til jer alle vil jeg sige: Radikale Venstre er grønne før nogen anden farve. Det er de næste fem år, der gælder.
Derfor siger jeg i dag til Augusta – og til alle unge i Danmark:
I er dygtige, ansvarlige og håbefulde. Men I skal ikke løfte klimakrisen alene.
Vi kan ikke ændre fortiden.
Men vi skylder jer fremtiden.
Hvis vi vil, kan vi gennemføre en fuld grøn omstilling på fem år – og samtidig drive hele Europas omstilling fremad.
Det vil Radikale Venstre.
Det er vores løfte i dag.
Det er vores generationskontrakt.
Og den vil vi holde.
Nu er det Augustas tur.