Af Martin Lidegaard
Det er svært ikke at være enig med Lars Løkke Rasmussen, når han gang på gang på gang opfordrer Israel til at stoppe udsultningen af den civile befolkning og bringe nødhjælp ind i Gaza.
Som Løkke sagde forleden: "alle vil blive dømt af historien".
Men vi er kommet dertil, hvor ord ikke gør det alene.
“Israels opførsel er grænseoverskridende i enhver forstand, og det er uforståeligt, at Danmarks regering forholder sig så passivt, når Danmark har positionen, der kunne gøre en forskel.”
Hvor det at gentage den samme remse igen og igen og igen uden at lade det følge af handling faktisk efterlader det modsatte indtryk:
At den danske regering ganske vist beklager Israels brutale fremfærd, men sådan set ikke rigtig har tænkt sig, at det skal have nogle konsekvenser. I hvert fald ikke nogle, som Danmark tager initiativ til, eller som for alvor kan genere Netanyahu.
Ethvert andet land ville blive mødt af massiv kritik
Det på trods af, at det nu er den israelske regerings helt åbne politik at udsulte, udbombe og fordrive det palæstinensiske folk, indtil et Storisrael kan etableres i Gaza og på Vestbredden. Det er i åbenlys strid med folkeretten og så vanvittig og grusom en tanke, at ethvert andet land ville blive mødt af massiv kritik og sanktioner fra EU og Danmark.
Alle nationer og alle folk har krav på at kunne forsvare sig selv mod terrorisme. Alle skal kunne kæmpe for at holde uskyldige civile og gidsler fri. Det gælder såvel Israel som Palæstina.
Men det, der foregår nu, har ikke længere noget at gøre med Israels selvforsvar.
Der kan ikke herske tvivl om, at der bliver begået krigsforbrydelser i et uhørt omfang, ligesom det kan udvikle sig til et regulært folkedrab, hvis ikke Israel stoppes nu.
Dertil kommer de langsigtede perspektiver, hvor muligheden for at etablere en fredelig tostatsløsning nu fortoner sig for både Palæstina og Israel.
Dermed forsvinder den eneste mulighed for at kunne leve i fred for de to befolkninger. Det er ikke kun Palæstina, der risikerer at gå til grunde. Det er også Israel.
Uforståelig passivitet
Derfor er det intet mindre end uforståeligt, at Danmarks regering forholder sig så passivt. Om lidt er Danmark formand for EU. Med vores historisk balancerede tilgang til Israel/Palæstina i EU, har vi gode muligheder for at samle et flertal for at ophæve dele af Israels associeringsaftale og særligt priviligerede handelsaftaler. Sandsynligvis det eneste skridt, som faktisk ville gøre indtryk på Netanyahu.
Bevægelsen blandt de europæiske lande er der.
Israels opførsel er grænseoverskridende i enhver forstand. Danmark har positionen, der kunne gøre en forskel.
Historien vil dømme os hårdt.