Nyhed -

Radikale Venstre slår egen rekord for flest indvalgte byrødder

Martin Lidegaard på Dronning Louises Bro i København
Kommunal- og regionsrådsvalget slog rekorden fra 2025, da vi nu har 97 indvalgte i kommunalbestyrelsen. Ved regionsrådsvalget præsterede Radikale Venstre det bedste resultat nogensinde.

1000 tak for den store opbakning til kommunal- og regionsrådsvalget.


Med 97 kommunalt indvalgte slog vi vores eget rekordvalg fra 2021 og fik det største antal byrødder siden strukturreformen.

Kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 var det bedste for Radikale Venstre i årtier, da partiet fik 94 indvalgte i kommunalbestyrelsen. Den rekord blev altså slået tirsdag den 18. november, da det blev til 97 mandater.

Samtidig fastholder partiet borgmesterposten på Fanø, hvor borgmester Frank Jensen med 42,5 procent af stemmerne opnåede massiv fremgang.

På landsplan får partiet 5,4 procent af stemmerne, hvilket er den næsthøjeste andel i mere end 50 år.

Tusind tak til hver eneste vælger, der satte deres kryds på liste B og på den næste generation. Og til hver eneste radikale kandidat og alle jeres støtter, der har knoklet de seneste uger. I har alle gjort en kæmpe forskel!
Nu starter arbejdet.
Martin Lidegaard

Samtidig opnår partiet 10,5 procent af stemmerne i København, fastholder de 6 mandater fra sidste valg og slår forudsigelserne i samtlige meningsmålinger, der har været i løbet af de seneste par måneder.

Ved regionsrådsvalget præsterede Radikale Venstre det bedste resultat nogensinde med i alt 6,5 pct. af stemmerne på landsplan, hvilket resulterede i otte radikale pladser i de fire regionsråd.

Anne Heeager og Martin Lidegaard i Skanderborg
1/0

Anne Heeager og Martin Lidegaard i Skanderborg