Sammen om en ny start

I juli måned opfordrede vi i Radikale Venstre statsminister Mette Frederiksen til at udskrive valg efter sommerferien. Fordi granskningskommissionens redegørelse for os klart understregede, at måden Danmark ledes på, skal forandres. Der er brug for bredere samarbejde, mere inddragelse, åbenhed og ordentlighed.

For virkeligheden kalder på partier og politikere, som tager ansvar. Vi står over for en række store kriser. Kriser, der definerer, hvordan vi kan leve vores liv, både nu og i fremtiden. Men vi løser ikke kriserne med hverken rød eller blå blokpolitik. Vi har brug for nye løsninger. For ny politik, der sætter klimaet, børn og unges trivsel og en ansvarlig økonomi først. Alt det kan vi kun gøre sammen.

Derfor har vi brug for en ny regering med både røde og blå partier, som vil bedrive politik, der vækker tillid, bryder stilstanden og finder ambitiøse, holdbare og langsigtede svar på kriserne, som langt de fleste borgere i Danmark kan se sig selv i.

Og derfor har vi i Radikale Venstres folketingsgruppe og forretningsudvalg sammen skrevet en kronik om, hvilken retning Danmark skal i, hvad der skal være den bærende politik og hvordan vores land skal ledes. Den kan du læse herunder. Kronikken tegner det forestående valg op, og er samtidig optakt til folketingsgruppens sommergruppemøde i dag, hvor vi vil fremlægge Radikale Venstres økonomiske 2030-plan.

Du kan se pressemødet på radikale.dk kl. 14.30, hvor vi samtidig offentliggør planen "Sammen om et stærkt Danmark". Vi håber, du både vil læse og se med - og vi glæder os til både at høre dine tanker og føre radikal valgkamp sammen lige om lidt!

Mange hilsner,
Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, og Mikkel Irminger Sarbo, landsformand.

De kommende fire år er det afgørende, at vi håndterer de kriser, der angriber os udefra og tærer på os indefra. Vi må samle Danmark, og vi må bygge bro til en stærkere, grønnere og friere fremtid.

Af Radikale Venstres folketingsgruppe og forretningsudvalg

Vi befinder os midt i en brydningstid, hvor både indefra- og udefrakommende kriser sætter tilliden til politik under pres.

Udefra angribes vi sikkerhedspolitisk og økonomisk af krigen i Europa og den eskalerende klimakrise. Tårnhøje energipriser, inflation og ustabilitet er vores nye virkelighed. Dette samtidig med, at vi står midt i omstillingen til en ny verdensorden med opbrud i de geopolitiske magtforhold.
Indefra tæres vi af gamle problemer, der finder nye former: Alt for mange børn går ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne, og alt for mange unge mistrives. Vores sundhedssektor er under pres. Flere og flere får kroniske lidelser. Ventetiderne i psykiatrien er helt urimelige, og alt for mange får hjælp for sent.
Vi mangler medarbejdere overalt, hvilket presser vores samfundsmodel.

Det er ikke holdbart. Hverken menneskeligt eller økonomisk.

Derfor står vi nu og de næste fire år over for et afgørende valg i Danmark og på Christiansborg. Skal vi fortsætte, som vi plejer, eller skal vi se virkeligheden i øjnene?

Vi er ikke i tvivl: Vi kan og skal i fællesskab håndtere kriserne, glemme symbolpolitikken og vende de fælles udfordringer til fælles muligheder.

Danskerne forventer løsninger af dansk politik.

Og målinger har over sommeren vist, at mange danskere ønsker et bredt regeringssamarbejde, hvor regeringen består af både røde og blå partier.

Det ønske deler vi i Radikale Venstre. Vi ønsker at bryde med den gammeldags blokpolitik, som har domineret i årtier. Blokpolitik, der har ført til en tiltagende iscenesat og polariserende mediekrig.
En skyttegravskrig, der ikke fremmer tilliden til politik.

Vi mener, at der er brug for et nybrud og en regering, der rækker over midten. En regering, der har modet til at træffe svære beslutninger – med respekt for hinandens anskuelser.

Her følger et indblik i noget af det, vi gerne vil.

Vi står midt i en økonomisk og sikkerhedspolitisk krise med inflation og truende recession.
Der må derfor føres en økonomisk ansvarlig politik, hvor investeringer i fremtidens velfærd er finansieret, og der må de kommende år føres en afdæmpet finanspolitik.
Men vi står også midt i en velfærdskrise.

Hvis vi vil bevare og samtidig evne at udvikle vores velfærdssamfund, kræver det livtag med de mere grundlæggende udfordringer: De manglende investeringer i fremtidens velfærd og manglen på medarbejdere overalt.

Vi mangler pædagoger i daginstitutionerne, lærere i skolerne, sygeplejersker på sygehusene, plejere på plejehjemmene og soldater i Forsvaret. Læg hertil de tusindvis af ubesatte stillinger i det private erhvervsliv.

Mere tid til mennesker

Vi vil afskaffe alle overflødige regler, al overflødig dokumentation og dårlige ledelse i og af den offentlige sektor.

Det kan kun ske ved fordomsfrit og systematisk at lære af de kommuner og ledere, der allerede gør det fremragende i dag - uanset om det sker i den offentlige sektor, i selvejende eller private velfærdstilbud. Og ved at samarbejde mere på tværs af de offentlige, selvejende og private institutioner.
Vi vil sætte offentlige medarbejdere fri til at møde den enkelte borger med deres egen faglighed - fri fra procesregler på både det kommunale, regionale og statslige niveau.

Solid og fremtidssikret finansiering

Velfærd koster, hvorfor det er afgørende, at vi gennem reformer løfter den private sektor i Danmark.
Vi vil sikre bedre rammevilkår for vores erhvervsliv, så vores virksomheder bedre kan udvikle nye forretningsideer, der kan være med til at løse vores udfordringer.

Vi ønsker at sænke skatten på arbejde. Finansiering finder vi gennem en reform af rentefradraget, en ny trepartsaftale og et samlet servicetjek af hele pensionsområdet, herunder både ydelserne og beskatningen.
Samlet set er målet at arbejdsudbuddet skal stige med mere end 60.000 frem mod 2030, hvoraf de 16.000 vil tilgå den offentlige sektor.

Det er en falliterklæring for det danske velfærdssamfund, at op mod hver sjette elev fortsat forlader skolen uden basale færdigheder, og at hver femte unge ikke færdiggør en ungdomsuddannelse. Det er en årsag til, at mange voksne ikke kan deltage på arbejdsmarkedet.

Vi kender vejen: Det er tidlige og forebyggende indsatser, kombineret med de rette økonomiske rammer og den nødvendige frihed hos de offentlige medarbejdere til at møde det enkelte menneske.

Flere glade børn

Vi vil starte ved fundamentet. Vi vil løfte pædagoguddannelserne og læreruddannelserne i hele landet, og vi vil gøre brug af merituddannelserne, så vi kan uddanne de 2.000 flere, som vi i dag mangler i vores vuggestuer, børnehaver og skoler.

Vi vil lave en stor børneplan, der gør det muligt, at alle børn og unge bliver mødt af nærvær og gode forløb i dagtilbud, skole og fritidsinstitutioner.

Vi vil forpligte hinanden til at finde løsninger, så vi i 2030 har halveret antallet af børn, der ikke opnår basale kundskaber og færdigheder i skolen.

Det kræver blandt andet, at vi træffer store økonomiske prioriteringer, og at vi fjerner regler og koncepter, som tager fagprofessionelles tid fra kvalitet med børnene.

Uddannelseslivet skal åbne for flere unge

I dag står 47.000 unge uden for arbejds- og uddannelseslivet.
Vi tror på, at uddannelse i enhver form giver det enkelte menneske bedre selvværd og muligheder resten af livet.

Vi vil stoppe lukningen af de tusindvis af uddannelsespladser, der er aftalt i udflytningsaftalen, og vi vil stoppe lukningen af engelsksprogede uddannelser. Vi ønsker at sikre bedre uddannelser for alle og flere muligheder.

Vi vil løfte erhvervsuddannelserne med moderne faciliteter og som en attraktiv livsvej. Og vi vil satse massivt på at opbygge FGU’erne, der skal være en hovedvej for de unge, som har brug for ekstra gode rammer og tid med dygtige lærere.

Samlet set er det vores ambition, at vi med alle disse tiltag kan sætte tusindvis af unge fri til et mere lykkeligt liv – samtidig med at vi som samfund får flere uddannede, som vi har så meget brug for.

Vi vil fuldføre den grønne omstilling - med alle de fordele, det samtidig giver os sikkerhedspolitisk og erhvervspolitisk.

Om få år vil al elektricitet og varme i Danmark komme fra sikre, grønne og billige vedvarende energikilder, når vi implementerer de mange store grønne aftaler, der er indgået.

Men vores produktion og vores forbrug sætter stadig store spor uden for Danmark. Vi er et af de mest forurenende folk i verden. Vi vil fuldende den grønne omstilling.

Nye CO2-reduktionsmål

Vi har de seneste år beredt vejen til 70 procent CO2-reduktion i 2030. Med krigen i Ukraine er der nu sat turbo på udfasning af naturgas i husholdningerne, vi har indført en CO2-afgift og oprettet en grøn fond.
Med aftalerne er det nu muligt at nå en CO2-reduktion på 80 procent i 2030. Vi har som mål, at Danmark skal betale af på sin klimagæld ved at optage CO2 fra atmosfæren. Danmark skal være 110 procent grøn.
Det kræver især fokus på at omstille den tunge transport, landbruget og ved at tilvejebringe en ambitiøs havplan og havstrategi. Og ved at gennemføre omfattende skovrejsning, så 25 procent af Danmark er dækket af skov inden 2040.

Med omstillingen af hele den danske energiforsyning er det realistisk at gøre produktion i Danmark CO2-neutralt i 2030.

Danmark har vist verden vejen med klimaloven. Det er på tide, at vi gør det samme for naturen. Vi må gå foran og indføre en biodiversitetslov, der igen viser vejen og beskytter vores natur.

Skiftende regeringer har igennem to årtier ført en udlændingepolitik, der nu viser sig meningsløs på flere områder.

I stedet for at løse integrationsudfordringerne, har både røde og blå partier kappedes om at fremstå mest ”stramme”. Det er endt meningsløst og hjerteløst.

Hvorfor skal mennesker, som vil bidrage til vores samfund, sendes ud af landet? Vi mangler mennesker!
Danskere skal kunne bo i Danmark med deres internationale familier, såfremt de kan forsørge sig selv og ikke er kriminelle.

Velintegrerede udlændinge skal mødes af regler om statsborgerskab og opholdstilladelser, som er baseret på sund fornuft og ikke diskrimination.

Det er tid til en ny udlændingepolitik, baseret på sund fornuft. Ikke mere skør symbolpolitik og national enegang. Nu er det fornuftens og samarbejdets tid.

De danske børn i syriske fangelejre må bringes hjem. Hjemsendelserne af flygtninge til Syrien og andre usikre områder må ophøre. Og fatamorganaet om et modtagecenter i Rwanda må tages af bordet.

Det såkaldte paradigmeskifte må rulles tilbage, fordi det systematisk hindrer velintegrerede nydanskere i at bo i Danmark og bidrage til vores samfund.

Flygtningeproblematikken er en udfordring af en størrelse, som vi har brug for EU til at løse. Derfor skal Danmark engagere sig helhjertet i samarbejdet om en fælleseuropæisk og solidarisk løsning, hvor EU både beskytter sine ydre grænser, sætter ind overfor menneskesmugling og samtidigt aftaler en fordelingsnøgle, hvor hvert land i EU løfter sit ansvar for at modtage og integrere flygtninge, der har krav på asyl.

Grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes gennem et styrket samarbejde i EU.

Den såkaldte ”midlertidige grænsekontrol”, som strider imod Schengen-reglerne, og som har plaget danskere og vores naboer mod syd siden 2016, må definitivt afskaffes.

Det må i det hele taget være slut med national og usolidarisk enegang. De vil altid stille et lille land som Danmark dårligst. Samarbejdet vil altid være i vores interesse.

Den kendte og regelbaserede verdensorden er under angreb.
I den nye verdensorden er EU sammen med Arktis omdrejningspunkt for dansk udenrigspolitik og sikkerhed.
I forlængelse af det nationale kompromis vil vi arbejde for at styrke det transatlantiske NATO-samarbejde og EU’s rolle i det.

Vi ønsker samtidig at koble EU’s økonomiske styrke mere direkte til egne geopolitiske interesser. Vi mener, at EU’s eget initiativ er afgørende for verdenssamfundets udvikling – og for Europas ve og vel.

En ny Marshall-plan for Afrika

Over den næste generation fordobles Afrikas befolkning til 2,5 milliarder mennesker.
Det er afgørende for dansk og europæisk sikkerhed, at fordoblingen håndteres bæredygtigt i enhver forstand.

Derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for en ny storstilet europæisk ’Marschall-plan for Afrika’.
Vi vil søge at samle og styrke de mange nuværende bilaterale og europæiske tiltag i en egentlig strategi, der skaber større sikkerhed og flere muligheder for både afrikanere og europæere, og hvor bedre handelsvilkår, udviklingsbistand og klimabistand kobles til modkrav om mindre korruption og basale rettigheder for alle mennesker uanset baggrund, køn eller religion.

Vi vil starte med en solidarisk prioritering af egne ressourcer på fødevareområdet – herunder større krav til biobrændstoffer og mindre animalsk fødevareproduktion.

Vi skal afværge en hungerkatastrofe i Afrika som følge af krigen i Ukraine.

De seneste års sager og øgede pres har slidt på tilliden til det samlede politiske system - og på tilliden mellem de forskellige aktører i det parlamentariske system.
Vi har en stor fælles opgave i at løfte tilliden til politik og demokrati igen.
Mere tillid kræver mindre magtfuldkommenhed og mere åbenhed.
Og åbenhed kommer både via samtale og vores historie. Kultur er derfor en vigtig byggesten.

En ny offentlighedslov

En ny offentlighedslov skal gøre det nemmere for både medier og borgere at følge med i de politiske processer.

Ny tillid til og i centraladministration

Kulturen i centraladministrationen skal basere sig på velkendte og sunde embedsmandsdyder, mere selvstændig beslutningskraft i de faglige ressortministerier og en fornyelse af den nødvendige tværgående koordination, så der bruges mindre tid på detailregulering og mere tid på at sikre den overordnede budgetdisciplin og strategiske udvikling af vores samfund.

Danmark skal igen være et kulturelt foregangsland. Vores kunst skal have høj international klasse. Vores kulturliv skal være bredt tilgængeligt i alle egne af Danmark og for alle aldersgrupper. Dansk film, scenekunst, musik, billedkunst, litteratur og arkitektur skal fortælle verden, hvem vi er.
Vores kunst og kultur skal også være et spejl for vores nutid og et vindue til vores fremtid. Det kræver, at vi placerer kunstnerne i midten af samfundslivet og kunsten som en del af den nationale samtale. Det kræver investeringer og modet til at prioritere.

Vi bilder os ikke ind, at der er lette løsninger på fremtidens problemer, eller at en bred regering i sig selv vil skabe indlysende resultater.
Men vi tror på, at det vil fremme betingelserne for langsigtede løsninger.

Vi vil stadig dele os efter anskuelser – heldigvis.
Men fordi verden er blevet mere modsætningsfuld og sværere at agere i, er vi overbeviste om, at vi må rykke tættere sammen og sørge for bredere inddragelse.

Vi ønsker et fornyet lederskab og en stærk regering med rødder i et stærkt Folketing, der er i konstant dialog med verden omkring os og med borgere og erhvervsliv herhjemme.

Det er os selv, vores samfund og vores land, det drejer sig om. Vi har muligheden for at råbe mindre og løse mere. For at tænke nyt.

Lad os gribe den.

Kronikken er bragt i Politiken 10. august 2022