2030-plan: Sammen om et stærkt Danmark

Radikale Venstre har store ambitioner. Vi skal have ro i den offentlige sektor, hvor medarbejderne løber alt for hurtigt. Vi skal løse klimakrisen og gøre Danmark 110 pct. grønt. Vi skal have gode uddannelser, hvor børn og unge trives, og hvor fundamentet for fremtiden lægges. Og vi vil have stærke og konkurrencedygtige virksomheder. Det er store ambitioner, som koster mange penge.

Skal visionen blive til virkelighed, så får vi brug for både penge og mennesker. Og det kræver en ambitiøs og sammenhængende økonomisk plan. Det er den plan, vi fremlægger her. Vi vil sikre, at råderummet i dansk økonomi mere end fordobles og at beskæftigelsen kan stige med op til 63.000 personer frem til 2030.

Men planen er også en invitation. En åben og bred invitation til både røde og blå partier. Det er et politisk projekt, som liberale såvel som sociale partier bør kunne se sig selv i. I Radikale Venstre er vi optaget af, hvad vi kan og skal gøre for at fremtidssikre vores samfund, og hvordan vi får løst de tre grundlæggende udfordringer, vores samfund står overfor inden 2030. Klimakrisen, trivselskrisen og velfærdskrisen.

Vi skal holde hånden under vores velfærdssamfund og fremtidssikre det. Vi hører nødråbet fra vores sygeplejersker, pædagoger, lærere og SOSU’er. Det går for hurtigt. Der er ikke ressourcer nok, og det handler først og fremmest om manglen på tid, mulighed for nærvær og kollegaer.

Derfor vil vi prioritere mere end 6,5 mia. kr. til vores børn, unge og uddannelser, og vi vil afsætte 5 mia. kr. til at få flere mennesker i den offentlige sektor – især i sundheds- og plejesektoren.

Det er ikke kun på vores sygehuse, plejehjem og daginstitutioner, man må se langt efter nye kollegaer. Vores virksomheder har samme problem. 135.000 gange fra september 2021 til februar 2022 søgte danske virksomheder en medarbejder uden held. Det skal vi tage alvorligt. Der er et akut behov for, at vi gennemfører reformer, der kan sikre tilstrækkeligt med mennesker til vores velfærdssamfund og til vores virksomheder.

Den globale konkurrence er skærpet, og selvom vi er godt med i Danmark, må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat have konkurrencedygtige virksomheder, som har mulighed for at rekruttere dygtige medarbejdere nok. Det er en forudsætning for, at vi kan have et velstående land i fremgang – og det er en forudsætning for, at vi kan løfte den grønne omstilling.

Derfor vil vi prioritere 2 mia. kr. til forskning og 3 mia. kr. til at forbedre virksomhedernes vilkår generelt. Samtidig vil vi omlægge personskatterne for 5 mia. kr., så vi får lavere skat på arbejde og reduceret fradraget for renteudgifter.

Danmark har fortsat den grønne førertrøje, og vi bidrager stadig til at løse vores generations vigtigste opgave: klimakrisen. Vi har travlt og skal gøre noget ekstraordinært nu, hvis vi ikke allerede i 2030 skal forbryde os mod Paris-aftalen. Men de gældende målsætninger er ikke længere tilstrækkelige. På sigt bør vi optage mere CO2, end vi udleder. Vi skal betale af på vores klimagæld, og derfor er det Radikale Venstres ambition, at vi skal reducere vores udledninger med 80 procent i 2030 – og 110 procent på sigt. Derfor sætter vi 7,5 mia. kr. af til at håndtere den grønne omstilling.

Sygeplejerskerne løber hurtigt. Pædagogerne advarer om, at de ikke har tid til det enkelte barn. Børn og unge mistrives og for mange kommer ud af vores folkeskole uden at kunne læse, skrive og regne. Ældre mennesker venter forgæves på nærvær og omsorg, mens SOSU-hjælperen spejder langt efter sin kollega.

Vi lapper lidt her og der. En pulje til flere jordemødre. En rettighed eller to til de ældre. En coronacheck til sundhedspersonalet eller en håndsrækning til erhvervsuddannelserne. Men det er brug for mere gennemgribende tiltag. Og der er først og fremmest brug for flere mennesker. Flere kollegaer, mere tid og ordentlig plads til nærvær.

Et tiltrængt løft i den offentlige beskæftigelse må dog ikke suge kraften ud af den private sektor. Her har de også brug for flere mennesker. Virksomhederne går i dag glip af ordre, fordi de ikke kan få medarbejdere nok. Det betyder mindre indtjening og derved færre midler til vores fællesskab. 135.000 gange fra september 2021 til februar 2022 søgte danske virksomheder en medarbejder uden held.

Vi vil gennemføre reformer, der sikrer 23.000 flere beskæftigede i 2030. I samspil med den demografiske udvikling og tidligere vedtagne reformer, vil det give et samlet løft i beskæftigelsen på 63.000 i 2030.

Med vores 2030-plan vil vi sikre, at der kan ansættes knap 17.000 flere kollegaer til at styrke vores fælles velfærd frem mod 2030. Folkeskolelærere, pædagoger, SOSU’er, sygeplejersker. Og så investerer vi i højere kvalitet på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, gør videreuddannelse senere i livet gratis og styrker forskningen.

Men flere mennesker hverken kan eller skal stå alene. Vi skal også fortsætte med at udvikle den offentlige sektor. Vi skal omprioritere løbende, og vi skal udnytte den teknologiske udvikling.

Når vi styrker vores velfærd og løfter den offentlige sektor, skal vi samtidig insistere på den økonomiske ansvarlighed. Løftet skal tilpasses konjunktursituationen, så vi ikke overopheder økonomien ved at trække mennesker ind til at styrke velfærden. Derudover skal vi være ansvarlige og give den private sektor ligeså gode betingelser som den offentlige.

Med vores plan kan den private beskæftigelse stige med op til 46.000 personer som følge af stigningen i den strukturelle beskæftigelse. Og det er også nødvendigt, hvis vi vil sikre, at vores land fortsat kan være velstående, og at vi kan tjene de penge, der skal finansiere vores velfærdssamfund.

Udover reformer, der sikrer flere mennesker i job, er der også potentiale for, at endnu flere bliver en del af fællesskabet på arbejdspladserne, og at arbejdet tilrettelægges bedre. Disse kan vi ikke medtage i de gængse økonomiske modeller for arbejdsudbud og beskæftigelse – men det ændrer ikke på, at potentialet er der og er stort. Både menneskeligt og økonomisk.

Radikale Venstre vurderer, at vi kan få op mod 25.000 flere mennesker i job, blandt andet ved at få flere udsatte unge med ind i fællesskabet, tiltrække international arbejdskraft og ved at gennemføre tiltag, der kan øge arbejdstiden gennem en trepartsaftale. Derudover ser vi et potentiale i at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Én dags mindre sygefravær kan frigøre ressourcer svarende til 2.800 personer. Medregnes potentialet fra disse tiltag, vil det give et samlet løft i beskæftigelsen på 88.000 i 2030.”

Radikale Venstre har store ambitioner, og det er ambitioner, som koster mange penge. Derfor vil vi skaffe 18 mia. kr. i finansiering, så det frie råderum – efter prioritering af forsvaret og det demografiske træk – mere end fordobles. Derudover ligger der et potentiale for 2 mia. kr., som kan frigøres gennem omprioritering i den offentlige sektor, samt et potentiale for yderligere 5,4 mia. kr. fra tiltag, der kan forbedre de offentlige finanser.

Baseret på Finansministeriets Konvergensprogram 2022, vurderer vi, at der er et samlet råderum på 55,5 mia. kr. i 2030.

Det demografiske træk, grøn fond i aftalen om grøn skattereform, aftale om nyt kontanthjælpssystem og stigningen i forsvarsudgifter, som følge af det nationale kompromis, lægger beslag på 42,8 mia. kr. i 2030.

Det efterlader et ”frit” råderum på 13,3 mia. kr., der sammen med Radikale Venstres reformforslag giver det en samlet finansiering på 31,4 mia. kr. – vel at mærke udover de penge, der allerede er afsat til et løft af forsvaret, grøn fond og dækning af det demografiske træk. I Radikale Venstres 2030-plan er denne finansiering prioriteret.

• Prioritere 6,5 mia. kr. til vores børn, unge og uddannelser. Det indebærer en lærergaranti (flere lærere), et børneløft, højere pædagogandel, bedre fritidspædagogik, gratis deltidsuddannelser (VEU), en kvalitetsfond til de videregående uddannelser, bedre FGU og erhvervsuddannelser. Derudover videreføres taxameterløft til ungdomsuddannelserne inden for rammen af det demografiske træk, jf. Finanslovsaftalen fra 2021.
• Afsætte en pulje på 5 mia. kr. til bedre normeringer til at styrke vores fælles velfærd. Puljen er især målrettet sundheds- og plejesektoren.
• Afsætte 7,5 mia. kr. til finansiering af den grønne omstilling. Dele af finansieringen kan findes i den grønne fond, men vi sikrer også penge til f.eks. afgiftstab som følger af omlægning af transporten. Samtidig foreslår vi at indføre en flyafgift, som indbringer 2,4 mia. kr. i 2030, der skal gå til en PtX-fond.
• Omlægge skatterne ved at reducere rentefradraget og sætte indkomstskatterne ned for både høje og lave indkomster.
• Sikre virksomhederne bedre rammevilkår, så de kan fastholde konkurrencekraft. Vi vil fjerne iværksætterskatten og give permanent fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling.
• Sætte 2 mia. kr. af til at mere forskning.
• Øge udviklingsbistanden med 3 mia. kr.
• 250 mio. kr. til styrket kultur og folkeoplysning.
• Afskaffe selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen (integrationsydelsen) og optjeningskrav til børne- og ungeydelsen.

Vores velfærdssamfund skal være for alle. Det giver sammenhængskraft i vores land, at vi mødes med hinanden, at vi skal forholde os til andre end dem, vi ligner, og at vi har lige muligheder på tværs af samfundslag. Vores velfærdssamfund skal være så godt, at dem med mange ressourcer, ikke vender fællesskabet ryggen og opbygger et parallelsamfund. Vi vil ikke acceptere et samfund med A- og B-hold.

Lige nu kræver en fremtidssikring af vores velfæld først og fremmest flere mennesker. Vi skal samtidig sætte vores dygtige fagfolk mere fri, og vi skal fortsætte med at bruge de muligheder, som nye teknologier giver os.

Med vores 2030-vision sætter vi 13,5 mia. kr. af til at styrke vores velfærd og den offentlige sektor bredt. Det skal give flere hænder i sundheds- og plejesektoren, et løft af både kvalitet og normeringer i vores folkeskole, daginstitutioner, fritidspædagogik og uddannelsessektor og betydeligt mere forskning. Det skal danne fundamentet for gode, meningsfulde liv og styrke vores position som højtuddannet videnssamfund. Vores prioriteringer giver plads til, at der kan ansættes 16.700 flere i den offentlige sektor ud over det demografiske træk. Derudover ser vi et potentiale for at frigøre ressourcer svarende til 2.800 beskæftigede ved at reducere sygefraværet i den offentlige sektor med 1 dag.

Folkeskolen og vores daginstitutioner er hjørnesten i velfærdssamfundet. Men hjørnestenene slår sprækker. Op til hvert sjette barn forlader stadig folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne, og alt for mange børn trives ikke. Radikale Venstre vil udstede et børneløfte: Alle børn skal trives i en tryg og fri barndom. Alle børn skal lære at skrive, læse og regne. Alle børn skal sættes fri til at forme deres eget liv.

Derfor vil Radikale Venstre:

• Sætte skolerne fri, så man på den enkelte skole kan tilrettelægge skoledagen og undervisningen, som man vil.
• Sætte 1 mia. kr. af til en lærergaranti ud over den allerede aftalte lærermilliard. Kommunerne forpligtes til at bruge dem i skolen, men det er en lokal beslutning, om pengene skal bruges på to-lærer timer, forberedelsestid eller andet.
• Give et børneløft på 1 mia. kr. Det er en social investeringsramme, som kommunerne kan få del i, hvis de forpligter sig på og opnår en række konkrete mål – f.eks. at flere skal lære at læse, regne og skrive eller lignende.
• Investere 500 mio. kr. i mere kvalitet i uddannelserne til lærere og pædagoger inkl. midler afsat i Finansloven for 2022 og reformaftale fra januar 2022.
• Afsætte 900 mio. kr. i alt til højere pædagogandel og flere uddannede dagplejere.
• Give et løft til fritidspædagogikken på 600 mio. kr.

Alt for mange unge står i dag helt alene og uden den hjælp, de har brug for. 47.000 unge står uden job eller uddannelse. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Det er spild af de unges liv, og det er ikke sådan, det skal være i Danmark. Radikale Venstre vil sætte den enkelte unges udvikling i centrum, sætte kommunerne fri og opruste ungeindsatsen massivt.

Målet er mindst 12.000 færre unge uden job eller uddannelse i 2030.

Derfor foreslår Radikale Venstre:

• At sætte den enkelte unges udgangspunkt og udvikling i centrum for kommunernes, sundhedssektoren og beskæftigelsessystemets arbejde med de unge.
• Arbejde og uddannelse skal ligestilles, og den unge får én kontaktperson.
• At give større ansvar, frihed og støtte til kommunerne. Vi vil kun måle kommunernes indsats på ét mål: De skal nedbringe antallet af unge uden uddannelse eller beskæftigelse med 25 pct. frem mod 2030. Samtidig tilfører vi 0,5 mia. kr. til Den Sociale Investeringsfond, som kan give kapital til omstillingen og bidrage med nye løsninger på området.
• At opruste ungeindsatsen. Vi vil investere 500 mio. kr. i uddannelsestilbuddene til udsatte unge, herunder 250 mio. kr. til FGU. Samtidig investerer vi 200 mio. kr. i at styrke de sundhedsmæssige og psykiatriske tilbud til gruppen af udsatte unge for at hæve niveauet i alle kommuner og regioner.

Vi skal sætte fri og investere i mennesker og uddannelser frem for at nedlukke, afkorte eller spare. Så flere kan tage bedre uddannelse – i ungdommen eller senere i livet – for deres livsdrømme og dannelse, virksomhedernes vækst, den grønne omstilling og velfærden. Vi skal komme barriere, mistrivsel og meningsløshed i uddannelserne til livs.
Og vi vil understøtte flere i at søge mod erhvervsuddannelser og velfærdsprofessioner og i at videreuddanne sig senere i livet. Vores mål for 2030 er, at alle pladser på lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne fyldes og at mindst to ud af tre unge kan se frem til en videregående uddannelse i løbet af livet.

Radikale Venstre foreslår derfor:

• At gøre videregående efter- og videreuddannelse gratis, oprette nye uddannelsestilbud, mens man er i job, og give unge ret til en videreuddannelsesplads senere i livet. Det skal understøtte, at mindst to ud af tre fremover kan se frem til at få en videregående uddannelse. Vi prioriterer 1½ mia. kr. til forslaget.
• At investere 500 mio. kr. i at styrke kvalitet og læring, det grønne, digitalisering og moderne dannelse i de videregående uddannelser.
• At lave en ”Uddannelsesplan 2040”, der fremover kan styrke nyuddannedes jobmuligheder i hele landet på et for et solidt fagligt grundlag frem for politiske mavefornemmelser og særinteresser
• At oprette en trivselskommission for børn og unge om på et solidt fagligt grundlag skal afdække kilderne til den massive mistrivsel og komme med forslag til at ændre udviklingen.
• Afskaffe loftet over uddannelsespladserne i de store byer, som er resultatet af udflytningsaftalen fra sommeren 2021.

Vi skal investere i vores velfærd, men vil også vi holde fast i, at der løbende skal omprioriteres. Vores mål er, at der hvert år frem til 2030 omprioriteres for 250 mio. kr. Det svarer til 4 promille af det årlige budget, og bliver til 2 mia. kr. i løbet af 8 år. Pengene skal blive indenfor den offentlige sektor og kan bruges til at forbedre kvaliteten af den offentlige service.

Som et redskab til at effektivisere den offentlige sektor foreslår Radikale Venstre, at samtlige ministerier skal fjerne 1 pct. af alle deres regler hvert år. Lovgivningen og tilhørende bekendtgørelser er på mange områder blevet alt for komplicerede og detaljerede, og reglerne spænder ofte ben for hinanden. Man kan ikke styre alt fra Slotsholmen, og vi skal holde op med at prøve på det. Vi skal derimod stole på den enkelte leder, medarbejder, virksomhed og borger og tro på, at de kan udfylde rammerne på en ordentlig måde.

Klimaforandringerne raser. De har vist sig at være langt vildere og gå hurtigere end først antaget. Derfor mener vi i Radikale Venstre, at vi bliver nødt til at skrue op for ambitionerne. 70 procent-målsætningen er ikke længere tilstrækkelig. Med de beslutninger, som der er taget og i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, må være 80 pct. reduktion i 2030 og på sigt skal vi optage mere CO2, end vi udleder. Vi skal betale af på vores klimagæld og gøre Danmark 110 pct. grønt i 2040.

Selvom der er gjort vigtige fremskridt de seneste år – ikke mindst med beslutningen om en CO2-afgift og en massiv udbygning af den vedvarende energi – så har vi stadig travlt. Derfor har vi også kæmpet for at få en Grøn Fond med i alt 53 mia. kr., der er dedikeret den grønne omstilling. Herfra skal vi bl.a. finansiere plantning af skov, yderligere CO2-fangst, udbygning af VE og tilskud til omstilling af især transporten.

Vi vil indføre en klimaafgift på flyrejser, som skal finansiere udviklingen af power-to-x brændstoffer og dække flyselskabernes merudgift ved køb af bæredygtige brændstoffer. Vi foreslår også kørselsafgift og højere afgifter på brændsler. Omstillingen af transportsektoren vil indebære et provenutab, som er dækket ind i vores 2030-plan.

Med omstillingen af hele den danske energiforsyning er det realistisk at gøre produktion i Danmark CO2-neutralt i 2030. Danmark har vist verden vejen med klimaloven. Det er på tide, at vi gør det samme for naturen. Vi må gå foran og indføre en biodiversitetslov, der igen viser vejen og beskytter vores natur.

Danmark er verdens mest konkurrencedygtige økonomi. Det konkluderer IMD i deres årlige opgørelse af landes konkurrencedygtighed. Det er vi ikke kommet sovende til. Og der er heller ikke tid til at hvile på laurbærrene, for landene omkring os bliver hele tiden dygtigere og bedre. Vores store styrke er et velfungerende samfund og et højt uddannelsesniveau, der betyder, at vi kan sælge værdifulde produkter til udlandet. Vores største udfordring er vores omkostningsniveau – skatterne er for høje.

Radikale Venstre foreslår en skatteomlægning af personskatterne for 5 mia. kr. Det gør vi ved at reducere rentefradraget og i stedet give lettelser på indtægtsskatten. Vi ønsker et højere jobfradrag, højere beskæftigelsesfradrag og højere topskattegrænse. Vi skal sikre, at skatten på arbejdsindkomst reduceres i alle indkomstlag, og at flere vil deltage på arbejdsmarkedet.

Vores konkurrencedygtige virksomheder er essentielle for, at vi forsat kan have et velstående land i vækst. Derfor skal vi også understøtte vores virksomheder til at fastholde førerpositionen. Vi kender opskriften: Vi skal fortsætte med at investere i vores uddannelser, så der bliver ved med at være dygtige medarbejdere til virksomhederne. Vi skal investere massivt i forskning, så vi fortsat er leveringsdygtige i ny viden, innovative løsninger, og så vi kan skabe grundlaget for nye væksteventyr. Derfor sætter vi 2 mia. kr. af til at øge forskningsindsatsen.

Derudover sætter vi 3 mia. kr. af til at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Vi vil blandt andet gøre det forhøjede fradrag for udgifter til forskning og udvikling permanent, og vi vil sørge for, at virksomheder uden overskud også kan få støtte til deres forskningsudgifter gennem skattekreditter. Vi vil afskaffe iværksætterskatten og forhøje loft for aktiesparekontoen til 200.000, så der er incitamenter til at investere.

Vi kan alle være stolte af, at Danmark i mere end 40 år har levet op til FN-anbefalingen om at give mindst 0,7 procent i udviklingsbistand. Men når vi kigger rundt i verden med krigen i Ukraine og dens globale konsekvenser, potentiel hungersnød i udviklingslandene, klimaforandringer og flygtningestrømme, så står det lysende klart for Radikale Venstre, at vi er nødt til at investere mere i dansk udviklingsbistand.

Det er alt sammen i både Danmark og udviklingslandenes interesse. Danmark skal løfte sit ansvar og blive ved med at hjælpe tusindvis af mennesker til en lysere fremtid. Udviklingsbistand er godt for dem, der får og har fået hjælpen. Men det tjener også vores egne interesser, fordi det bidrager til stabilitet i vores nærområder, og fordi det giver os en udenrigspolitisk indflydelse, som vores lands størrelse egentlig slet ikke berettiger til.

Derfor foreslår Radikale Venstre:

• En målsætning om, at udviklingsbistanden skal stige fra det nuværende niveau på 0,7 pct. af BNI til på sigt at udgøre 1 pct. af BNI. Vi lægger derfor op til en gradvis stigning i bistanden frem mod 2030, så der i 2030 er 3 mia. kr. ekstra årligt til udviklingsbistand. Det vil dog ikke bringe os helt i mål med 1 pct.-målsætningen, og vi ønsker derfor, at udviklingsbistanden også skal øges gradvist på den anden side af 2030.

Oprydning i tidlige tilbagetrækningsordninger

Regeringen har med Tidlig Pension indført endnu en tilbagetrækningsordning for personer, som er tæt på folkepensionsalderen. Nu har vi tre. Seniorpension, efterløn og tidlig pension. Det er mere end rigeligt, og det er i det hele taget problematisk, at vi trækker gode kræfter ud af arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi mangler medarbejdere – både i den offentlige og i den private sektor.

Derfor foreslår Radikale Venstre at udfase efterlønnen. Med Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har man i forvejen aftalt at forkorte efterlønsperioden fra 5 til 3 år. Den aftrapning ønsker vi at fortsætte. Konkret vil vi lade efterlønsalderen stige gradvist fra 2025, og lukke helt for tilgang til efterløn i 2029. Forslaget giver en betydelig forbedring af de offentlige finanser på 7 mia. kr. i 2030.

Lavere rentefradrag

Vi ønsker at reducere skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget). Et lavere rentefradrag vil mindske tilskyndelsen til høj gældsætning og vil samtidig reducere den skattemæssige favorisering af boliginvesteringer frem for investeringer i andre aktiver. Fradragsværdierne udgør i dag ca. 33 pct. (i en gennemsnitskommune) for renteudgifter under en beløbsgrænse på 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) og ca. 25 pct. for renteudgifter herover. Vi foreslår, at begge rentefradragssatser sænkes gradvist til 22 pct. Forslaget er på linje med De Økonomiske Vismænds forslag fra forårsrapporten, som blev offentliggjort tidligere i år.

Afskaf seniorjobordningen

Seniorjobordningen giver ledige der indbetaler til efterlønsordningen mulighed for at få tildelt et job af kommunen. Ordningen har vist sig at være en dyr og unødvendig, og den har ikke bidraget til at holde seniorer på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi, at seniorjobordningen afskaffes. Det vil øge beskæftigelsen med 800 personer og forbedre de offentlige finanser med 300 mio. kr.