Kære alle
Jan og jeg indledte Landsmødet med et kort tilbageblik på det første, radikale Landsmøde, der blev afholdt for 120 år siden. Nu som da holder vi Landsmøder og debatterer de ting, der ligger os mest på sinde. Og også i dag samles vi som politisk bevægelse om en dybtfølt samfundsinteresse, en iver efter at påvirke tingenes tilstand og en indignation, når noget synes uretfærdigt eller forkert.
Der kan på den måde nævnes mange fællesnævnere, på de ting, der udgør os som parti over tid. Men det ændrer ikke på, at de opgaver, muligheder og udfordringer, vi til enhver tid står overfor påvirkes af vores omgivelser – og at disse har forandret sig markant siden 1905.
For vi kører ikke længere primært i hestevogn som i 1905 – og landet er reelt blevet mindre. På samme måde er den kommunikation, vi mødes af i dag, ikke primært båret af personlig kontakt, breve og en voksende avisverden. Men af hastighed, professionalisering, og et markant anderledes mediebillede.
Disse forandringer er naturligvis sket løbende, og Radikale Venstre har da også som organiseret, politisk fællesskab udviklet sig løbende over årene. Tilbageblikket tydeliggør dog, at vi til stadighed har brug for at kigge på os selv og de udfordringer, vi står overfor – netop for at sikre, at vi udvikler og forandrer os, hvor der er behov, og står fast og bærer videre, hvor dét er det rigtige valg.
I det forgangne år har Jan og jeg sammen med Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget og med løbende inddragelse af blandt andre vores lokalforeningsformænd og storkreds-forpersoner arbejdet med måden vi organiserer os på og agerer som politisk parti. Det har vi gjort, fordi vi – også i dag – står over for en række udfordringer.
Én udfordring er, at vi de senere år er blevet færre og færre medlemmer og også færre aktive medlemmer. Denne udfordring, står vi ikke alene med i Radikale Venstre, for situationen er den, at det i dag kun er 2,7 pct. af danskerne, der er medlem af et politisk parti. Men det ændrer ikke på, at det også er en udfordring for os. Både i forhold til at sikre det levende fællesskab af radikale over hele landet, som vi drømmer om, og i forhold til at sikre den rekruttering og udvikling af nye politiske talenter, som vi har brug for.
En anden udfordring er, at det politiske landskab har ændret sig og i dag er præget af flere partier og hermed større konkurrence om såvel vælgernes som mediernes opmærksomhed. Også dette har ændret måden, hvorpå vi som politisk parti må agere.
Endeligt som den tredje udfordring fylder vi som parti ikke det, vi ønsker. Og derfor har vi en opgave i at sikre os selv større mandatmæssig vægt og hermed øge sandsynligheden for at få de afgørende mandater og en bedre platform til faktisk at få den politik igennem, som vi alle sammen brænder for.
………………….
Disse udfordringer har været affyringsrampen for det arbejde vi i det forgangne år har kastet os over under overskriften ”En ny foreningsstrategi”. Den nye foreningsstrategi, vedtog vi i foråret i Hovedbestyrelsen punkt for punkt – summende op til i alt 26 forandringspunkter. Nogle af dem små, andre store – nogle nemme at implementere, andre langt sværere, fordi de handler om kultur.
Blandt forandringspunkterne er der ét forslag, som I får til afstemning i morgen på indstilling fra HB. Nemlig forslaget om, at vi fremadrettet skal give alle stemmeret ved de radikale Landsmøder – og hermed afskaffe delegeret systemet. Og hvorfor nu det? Jo, forklaringen er den enkle, at vi lever i en tid, hvor landet ér blevet mindre, og hvor vi samtidig oplever, at det bliver sværere og sværere at motivere befolkningen til at deltage i politisk arbejde. Og i sådan en situation skal vi selvfølgelig tage vel imod ALLE dem, der kommer og vil vie en weekend til demokratiet her i Nyborg sammen med os. Ikke kun ved at lade dem lytte med, men ved helt og fuldt at invitere dem ind i vores demokratiske fællesskab og lade deres stemme få vægt.
I forlængelse af opmærksomheden på at få flere med i partiet, ja, så har vi også som en del af foreningsstrategien besluttet at arbejde mere aktivt med såvel medlemshvervning som det at få flere aktive medlemmer. I jeres Landsmøde-pose finder I derfor også et hvervemateriale, som vi håber, at I vil gå hjem og bruge, når I nu alligevel skal ud på gader og stræder i forbindelse med valget. Herudover er vi ved at kontakte alle de medlemmer, der i vores medlemsundersøgelse har sagt, at de gerne vil være mere aktive, så vi kan finde ud af, hvordan vi bedst får dem hjulpet ind.
Et andet fokus ift. medlemshvervning og politikudvikling er at kigge på måden, vi holder møder på rundt i det ganske land. For selvfølgelig er det fint at tale med hinanden internt – det skal til. Men kunne vi blive bare lidt bedre til også at holde møder sammen med andre samfundsrelevante aktører og måske gøre det på interessante lokationer, så det bliver lettere at komme og snuse lidt til os, uden at man på forhånd er tvunget til at bekende parti-kulør. En sådan kultur for åbne møder centreret om politiske samtaler, har vi et stort ønske om at få udbredt, så vi får flere med og får demokratiet ud at leve blandt flere borgere.
Endeligt vil jeg fremhæve et af de meget konkrete emner, som har givet en del debat, nemlig beslutningen om, at de enkelte storkredse fremadrettet på demokratisk vis og ud fra en reel prioritering skal beslutte, hvem af deres kandidater, der skal stå nummer 1, 2, 3 osv. på stemmesedlen ved Folketingsvalg. I nogle storkredse vil dette ikke være nyt. Men det er det de steder, hvor man hidtil har baseret rækkefølgen på lodtrækning eller alfabetisering. Nogle har opfattet dette forslag som centralistisk, men HBs samlede vurdering har været, at konkurrencen mellem partier i dag er så hård, at vi bliver nødt til at øge sandsynligheden for, at vælgerne finder et kendt ansigt også øverst på vores liste, så de ikke hopper videre i jagten hos et andet parti, når de står der – ubesluttede – inde i stemmeboksen. En del forskning peger på, at opstillingen på stemmesedlen har betydning for, hvor krydsene sættes. Og vi tror på, at det er en af vejene – og faktisk en ret let vej - til at sikre os større indflydelse på sigt.
……………
Selvom foreningsstrategien har fyldt meget i vores arbejde, kan et helt forenings-år selvfølgelig ikke beskrives kun ud fra fortællinger herom. For der er foregået SÅ mange andre ting også – og jeg er dybt taknemmelig over:
- At radikale medlemmer på imponerende vis sikrede et brag af et Nytårsstævne for os alle sammen
- At vi for tredje år i træk kan slå dørene op for et nyt hold på vores Talentprogram – som også i høj grad er båret af stærke frivillige kræfter
- At vi har medlemmer, der har knoklet med at forny og forbedre vores samværspolitik på fornem vis
- At aktive i vores lokalforeninger, storkredse og regionsforsamlinger sikrer vores virke også lokalt og leverer en indsats, vi slet ikke kunne leve foruden
- At stærke kræfter fra RU prioriterer samarbejdet med os og knokler løs for blandt andet at skaffe gode kandidater til valgene
- Og så har jeg slet ikke nævnt, hvad der i årets løb er foregået i vores Kommunal- og Regionalpolitiske udvalg, i Organisationsnetværket, i Internationalt Udvalg, i arbejdet med vores DIPD-projekter – for slet ikke at nævne alle dem, der har arbejdet med resolutioner og politiske programmer.
- Og hvad jeg også er taknemmelig for er, at vi som Landsforbund bliver støttet og styrket af et fantastisk og hårdt-knoklende sekretariat, som vi heller ikke kunne leve foruden.
Jeg synes, at vi skal give vores frivillige i alle afskygninger samt vores sekretaraiet et stort og larmende bifald.
Martin, fra min side skal der også lyde en kæmpestor tak til dig. Jeg oplever vores samarbejde som fortroligt, imødekommende og lyttende. Og jeg ved, at du ikke kun prioriterer din tid til vigtige kampe på Christiansborg, men at det også er vigtigt for dig at komme rundt i landet – til os – og til alle dem, vi skal fange derude. Vi to har allerede besøgt en del steder sammen – og jeg ved, at dit program er tæt, tæt pakket frem mod kommunal- og regionalvalget. Og hvor er det værdsat, Martin. Jeg er sikker på, at de ringe i vandet, du på denne måde får skabt, vil vokse sig store og hjælpe os både i forhold til de kommende valg, men også i forhold til at blive det parti, vi drømmer om. Tusind tak.
Og jeg vil også sige en kæmpe tak til dig, Samira, som den klippe du er som næstformand for Folketingsgruppen – også når mennesker, der ikke som du er optaget af anti-diskrimination, forsøger at vælte dig omkuld. Ja, så står du der som et forbillede for os alle sammen – og du skal vide, at vi står lige bag dig, og alle dem, du jo også kæmper på vegne af.
Martin og Samira – og resten af Folketingsgruppen med jer – tusind tak for samarbejdet og for at få en lille gruppes tid til både at rumme såvel arbejdet på Christiansborg som aktiviteterne rundt om i landet og dialogerne med baglandet. Jeg ved fra jeres drøftelser – for dem kan jeg jo høre – at input og spørgsmål fra baglandet fylder. Sådan skal det være – men jeg vil alligevel gerne understrege her, at det bliver bemærket og er både vigtigt og værdsat for os som parti.
Kære alle. Jeg er radikal, men jeg er det ikke alene. Jeg er det sammen med jer. Og jeg håber, at I deler denne stærke fællesfølelse, og at vi kan bevare den sammen, også når vi udvikler vores parti. For netop denne følelse er jeg sikker på vil bringe os rigtig langt ved de valg, som vi står overfor lige om lidt – men også som politiske bevægelse i den tid, der kommer herefter også. Giv den gas derude – og lad os så fejre sammen, når vi er på den anden side.
Tak for ordet!