Hvad mener vi om valgets aktuelle emner?

Ja, for det er den billigste og hurtigste vej til at sikre vores børn og børnebørn rent drikkevand. De sårbare grundvandsdannende områder udgør ca. 160.000 hektar – eller omkring 6 % af landbrugets samlede areal. Hvis vi laver et sprøjteforbud, og vælger af kompensere landbruget, koster det omkring 360 mio. kr. årligt i erhvervsøkonomisk tab, i hvert fald indtil landbruget får omlagt deres produktion til fx økologi. Men omkostningerne til at rense drikkevandet, når skaden er sket, ville beløbe sig i omegnen af 6-18 mia. kr. årligt. En omkostning som os forbrugere kommer til at betale over vandregningen. Det er ikke rimeligt. I Radikale Venstre mener vi, at den der forurener, også skal betale for forureningen og konsekvenserne heraf.  

Det påstås fra flere sider, at drikkevandet er en del af Grøn Trepart og at vi derfor bør vente med at indføre et forbud. Det er ikke rigtigt. Grøn Trepart skal bidrage til at landbruget reducerer deres klimabelastning og reduceret udvaskning af kvælstof til vores fjorde, søer og åer så vi kommer iltsvind og fedtemøg til livs.  

Vi kan ikke vente på endnu flere frivillige aftaler med landbruget, derfor er det en bunden opgave for Danmarks grønneste regering at indføre et sprøjteforbud, så vi igen kan få rent drikkevand.  

Radikale Venstre vil have et svineloft, så vi får halvt så mange grise med dobbelt så meget plads. Det skylder vi dyrene, naturen og vores egen sundhed. Mange naboer til svinestalde lever i uvished om deres fremtid, fordi hverken kommunerne eller naboklager kan stoppe udvidelser af svinestalde eller at nye stalde opføres. Derfor vil Radikale Venstre indføre et akut stop for nye svinefabrikker. For vi har ikke plads til flere svin i Danmark. Tværtimod. Svinefabrikker fylder allerede for meget i landskabet og i staldene mistrives millioner af danske grise på for alt for lidt plads. Det har varet ved i generationer og vi kan ikke være det bekendt. Trods løfter fra landbruget og frivillige aftaler dør der stadig mere end 25.000 pattegrise hver dag i svineindustrien og 95 % af pattegrisene får klippet deres haler af trods forbud. 

Vi bruger milliarder i støtte til en del af landbruget, der kun har marginal betydning for vores økonomi, men skader livet i landdistrikterne, forurener vores drikkevand med gylle, nitrat og pesticider og skader livet i fjordene.  

Det kan, og skal vi, gøre meget bedre. Vi vil have et landbrug vi kan være stolte af, som producerer mere frugt og grønt og mindre svin til eksport. Hvor dyrene behandles godt og hvor vi ikke skader naturen. Det kan vi kun, hvis vi markant reducerer vores industrielle produktion af svinekød til et globalt verdensmarked.  

Radikale Venstre vil sætte dyrevelfærden i svinestaldene over eksport af smågrise og slagtesvin. Vi vil omlægge landbrugsstøtten og hæve kravene til de konventionelle svinestalde, så det svarer til økologien som anbefalet af både Dyreetisk Råd og Etisk Råd. For ingen grise skal mishandles i Danmark. 

Ja, Radikale Venstre har længe opfordret til at anerkende Palæstina som selvstændig stat. Vi mener, at både israelere og palæstinensere har ret til at leve i fred og frihed. Den forfærdelige krig mellem Israel og Palæstina, som har medført en humanitær katastrofe i Gaza, og med intensiverede bosættelser på Vestbredden til følge, er et menneskeligt og folkeretligt svigt af uskyldige civile, som er blevet taget til fange, undertrykt og slået ihjel.

I Radikale Venstres optik er der ingen tvivl om, at Israels krig langt fra er proportionel med retten til selvforsvar, der fulgte af Hamas’ terrorangreb i oktober 2023. Samtidig mener vi, at Danmark og resten af det internationale samfund ikke har levet op til sit ansvar for at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at stoppe uhyrlighederne og forbrydelserne.  

Skulle en våbenhvile vise sig at være langtidsholdbar, er det desuden utrolig vigtigt, at det internationale samfund ikke glemmer situationen på Vestbredden, hvor ulovlige bosættelser kun er taget til i omfang og brutalitet. Bosættelserne strider mod folkeretten og er en uomtvistelig barriere for at etablere to stater til to folk.

Israel og USA iværksatte 28. februar omfattende angreb på Iran. Den krig spreder sig nu til resten af regionen, kun med ustabilitet og rædsel til følge.

Befolkningen i Teheran mangler vand og forsyninger, og tusindvis af mennesker er blevet dræbt som følge af præstestyrets undertrykkelse af demonstrationerne. Ingen kan begræde, at det tyranniske præstestyre er svækket, og forhåbentligt står til at falde. Det vil give håb om frihed og fred for det iranske folk, der har levet med undertrykkelsen i årevis.  

Situationen i regionen ændrer sig fra time til time. Før dette eskalerer til en regional storkrig, er der alvorligt behov for at få stabiliseret situationen og fordømme de angreb, der strider imod folkeretten og som kun forårsager mere kaos. Samtidig skaber krigen øget risiko for migrationsstrømme og stigende oliepriser.

Det efterlader Europa mere sårbart, ikke mindst fordi vi stadig er afhængige af fossile brændsler. Som lande og kontinent er vi samtidig afhængige af en regelbaseret orden, hvor respekt for suverænitet og folkeret er fundamentet for vores frihed og sikkerhed.  

Nej, vi er kritiske overfor indførelsen af en formueskat. 

Radikale Venstre er et socialliberalt parti, og det er afgørende for os, at skabe lige muligheder for alle – ikke at alle ender med at have lige mange eller få penge. 

For at reducere uligheden mener vi, at det er vigtigst at sætte ind der, hvor den opstår. Nemlig i daginstitutioner og folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi ønsker at investere massivt i uddannelsessystemet, så vi kan realisere potentialerne i den enkelte, så ens baggrund betyder mindre for hvor langt man kan nå. 

Vi går ind for progressiv beskatning, så de bredeste skuldrer bærer det tungeste læs, og for at der er penge til at skabe lige muligheder for næste generation ved at investere i fælles sikkerhed, uddannelser, skoler, sundhed og natur.  

Vi lever i en global verden, hvor kapital og investeringer nemt kan søge andre steder, hvis vi forringer rammevilkårene herhjemme. Vi har allerede mange skatteværktøjer, som kan mindske ulighed: progressiv indkomstskat, arveskat, kapitalbeskatning, ejendomsskatter mv. Vi ser derfor ikke et behov for at indføre en formueskat. 

Det er afgørende for Radikale Venstre, at unge får bedre muligheder på boligmarkedet. For det er dem, der lige nu kan se toget forlade perronen, hvis de ikke har rige forældre i de forreste kupéer. Det er en enorm uretfærdighed mellem generationer og derfor er det ikke en løsning at gøre ingenting.  

Men man skal tænke sig om, før man kaster om sig med hurtige løsninger. Det er ikke alle partier, som har gjort det i denne valgkamp. Radikale Venstre støtter princippet i det nuværende boligskattesystem, hvor skatten stiger i takt med priserne, men mener samtidig, at der er brug for at gøre mere for at give de unge adgang til boligmarkedet.  

På den korte bane vil vi give studerende bedre økonomi og igangsætte arbejdet med at opføre nye kollegier i de store studiebyer, så de unge får bedre adgang til en bolig mens de læser.  

Samtidig har Radikale Venstre som krav, at den næste regering nedsætter en hurtigarbejdende boligkommission, som senest næste år kan præsentere løsninger, der kan mindske skævheden på boligmarkedet for især de unge.  

Det er afgørende, at de mange fejl i ejendomsvurderingssystemet ordnes og at borgere, som kommer i klemme i systemet, behandles langt bedre. 

I de seneste uger er prisen på benzin og diesel steget markant på grund af krig i Mellemøsten. Det koster danskerne dyrt og øger indtægterne for Rusland til at føre krig. Det viser tydeligt, hvor skidt det er, at vi er afhængige af udenlandsk olie og gas. For Radikale Venstre er det afgørende, at vi får etableret flere vedvarende danske energikilder på både land og til havs hurtigst muligt. Det er den eneste langsigtede løsning for at sikre billig, sikker og grøn energi til både Danmark og Europa. Og heldigvis kan vi producere den selv fra vind, sol og andre grønne energikilder. 

Radikale Venstre er derfor også meget uenig med de partier, der i valgkampen har foreslået helt at stoppe udbygningen af havvind. Radikale Venstre mener heller ikke det er en langtidsholdbar løsning, at staten fremmer forbruget af benzin og diesel ved at sænke afgifterne, da afgifterne afspejler samfundets omkostninger ved brug af benzin og diesel, herunder for klimaet. Vi står foran en potentiel oliekrise, som vi så det i 1970’erne, og sænker vi afgifterne nu øger vi efterspørgslen og skader klimaet. Der er kulsort logik. 

I stedet burde vi arbejde målrettet på at gøre os fri af sort energi bl.a. ved at få endnu flere danskere til at køre elbil. Elbilen er tre gange billigere at køre rundt i end en benzinbil - også selvom vi sænker afgifterne som V og DF foreslår, vil elbilen stadig være billigst at køre rundt i.   Og det har danskerne opdaget, så I dag 9/10 solgte biler er elbiler. Når danskerne skifter til en elbil, sparer man typisk 10.000 kr. hvert år. Derfor vil vi hjælpe endnu flere danskere, særligt dem der sidder i gamle benzin- og dieselbiler, over i en elbil. Det gør vi ved at hæve skrotprisen med 20.000 når man skifter til en elbil.   

Udover stigende benzinpriser har mange familier kæmpet med høje priser på mad og andre fornødenheder de senere år. Heldigvis er prisstigningerne på vej ned – inflationen var 0,7 pct. i februar og lønvæksten er steget, så husholdningernes købekraft bliver i øjeblikket forbedret. Derfor er vi imod at tømme statskassen på kortsigtede løsninger. 

For at afhjælpe de høje fødevarepriser og sunde fødevarer er vi med i aftalen om en nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt. Præcis hvordan momsen skal sættes ned, vil der blive forhandlet om i efteråret 2026. For folkesundheden og klimaets skyld, mener Radikale Venstre, at det bedste ville være, at vi afskaffer momsen på frugt og grønt, i stedet for en bred sænkelse af momsen på alle fødevarer. 

De høje prisstigninger på fx fødevarer og energi, bør være en anledning til at vi overvejer vores forbrugs- og produktionsmønstre. Høje priser på olie og gas øger fx indtægterne, som tilfalder Rusland og diverse regimer i Mellemøsten. Udbygningen af grøn energi herhjemme skal i det lys ikke kun ses som en del af den grønne omstilling, men i høj grad også som politik, der styrker vores forsyningssikkerhed og suverænitet.

Vi er ikke ideologiske modstandere af atomkraft i Danmark, men vi er heller ikke forblændet af de selskaber, der lover at teknologien er lige om hjørnet. Det har de gjort i mange år, og vi har stadig ikke de små, billige anlæg i Vesten. Det er stadig fugle på taget og vi er oprigtigt bekymrede for, at forslaget om at fjerne forbuddet om at etablere atomkraft i Danmark, er designet til at udskyde den nødvendige klimahandling og omstilling af vores energisystem. I Radikale Venstre mener vi fuldt og fast, at vi kan gennemføre en grøn omstilling med de teknologier vi allerede har i dag. Det er både hurtigst, sikrest og billigst.  

Vind, sol og et stærkt elnet koblet samme et fleksibelt elforbrug, grøn fjernvarme og flere batterier kan sikre at vi kommer i mål med den grønne omstilling. Og lykkes vi med alt det her, så vil der slet ikke være brug for atomkraft om 15, 20 eller 30 år ud fra et klimaperspektiv. Så handler det ene og alene om hvilke teknologier, der kan levere den billigste energi. Samtidigt vurderer eksperter, at de første at de såkaldte SMR-anlæg kan stå klar i 2040, og det er for tidligt at konkludere på om det vil være økonomisk konkurrencedygtigt med fx vind og sol. Derfor bør vi gøre alt hvad vi kan for at sætte grøn strøm til vores samfund, udfase olie og gas i opvarmningen og sikre lokal opbakning til vedvarende energi på land og fortsætte udbygning med havvind.  

Nej, det er en for rigid løsning. 

Folkeskolen har brug for et løft. Derfor er vi oprigtigt glade for, at flere partier, nu er villige til at investere milliarder i folkeskolen. Det er nødvendigt, og det er på tide. Men vi skylder børnene, deres forældre og lærerne, ikke at gentage fortidens fejl. Folkeskolereformen lærte os, hvad der sker, når store politiske ambitioner gennemføres hen over hovedet på dem, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. 

Lige nu er der mange, der har travlt med at forpligte skolen på alverdens ting. Jeg vil hellere forpligte politikerne på reelt at gøre det bedre for børn - også efter et valg. Vi skal lytte, når så mange lærere, skoleledere, forskere og eleverne selv siger, at et klasseloft på 14 ikke tager højde for skolernes forskellige virkeligheder. Klasseloftet kan mange steder ikke lade sig gøre, fordi skolerne ganske enkelt ikke har pladsen. Og vigtigere endnu: Fagligt set er små klasser ikke altid det bedste greb, hvis målet er bedre trivsel og mere ro i undervisningen. Det handler i den grad også om, hvor mange og hvilke voksne, børnene møder - udover de fysiske rammer. 

Derfor vil vi i stedet give skolerne det, de har brug for: Ressourcer og fritid. Vi vil styrke skolernes økonomi med mere end 7 mia. Kr., som vi vil lægge i skolernes timebank, så de kan bruge dem der, hvor det gavner eleverne mest. Det kan være: To-lærertimer, små hold, intensive læringsforløb eller andet. Vi vil investere i en uddannelsesplan for at få flere uddannede lærere. 

Og så vil vi sørge for at alle skoler får råd til mere af det, der styrker fællesskabet og øger trivslen: Lejrskoler, kunst, musik, ture ud af huset, gratis skolemad mv.

Ja, det mener vi. Når den gennemsnitlige levealder stiger, så bliver pensionsalderen også nødt til at stige. Ellers slår vi bunden ud af statskassen. 

Men vi mener at stigningen i pensionsalderen skal være langsommere, end det der er lagt op til i øjeblikket. En 30-årig, som med dagens regler forventes at kunne gå på pension som 73½ årig, vil med vores forslag kunne gå på pension som 72 årig. Dette er på linje med de anbefalinger, som Pensionskommissionen offentliggjorde i 2022. 

Med den langsommere stigning i pensionsalderen, som vi lægger op til, sikrer vi, at alle generationer kan tilbringe samme andel af deres voksenliv på pension, uanset hvor meget levealderen stiger. Det mener vi er det mest retfærdige på tværs af generationer. 

Desuden ønsker vi at øge fleksibiliteten for alle seniorer. Seniorer, der ønsker at trappe ned i årene før pensionsalderen, skal have mulighed for det, men de skal til gengæld også selv skal bidrage til det med en lidt lavere folkepension. 

Vi ønsker at bløde op på normen omkring tilbagetrækning, som for de fleste i dag indebærer, at man over natten går fra fuldtidsarbejde til pensionisttilværelse. Vi vil give seniorer en bedre mulighed til at tilpasse sin arbejdsindsats efter egne ønsker og behov. Vi lægger ikke skjul på, at vi med denne opblødning også vil lægge til rette til, at endnu flere seniorer får lyst til at blive ved med at arbejde efter folkepensionsalderen. 

Endelig ønsker vi at rydde op i ordningerne for tidlig tilbagetrækning, så det alene er seniorer, der reelt er nedslidte – enten fysisk eller psykisk - som kan trække sig tidligt tilbage gennem den såkaldte seniorpension, hvor man kan trække sig tilbage op til 6 år før pensionsalderen.