Freja Fokdal

Rådmand
Frederiksberg Kommune
Jeg kæmper for, at Frederiksberg bliver verdens bedste cykelby. Hvor vi prioriterer plads til mennesker over plads til biler. Hvor det er trygt at være forældre og hvor man har lyst til at tilbringe sin dyrebare fritid
Freja Fokdal

Hvad vil jeg kæmpe for?

Frederiksberg skal være verdens bedste cykelby

Frederiksberg skal være en cykelby i verdensklasse. Derfor skal vi have flere og bedre cykelstier og mere cykelparkering. Vi skal anlægge cykelsti på Frederiksberg Allé, og vi skal indføre flere såkaldte ”grønne bølger” i lyskryds for cyklister. Jeg vil kæmpe for, at cyklen bliver vores foretrukne transportmiddel. Det skal være let at være cyklist på Frederiksberg, for hver eneste gang, vi sætter os i sadlen, bidrager vi til en grønnere verden.

 

Vi skal være trygge som forældre

Jeg er selv lige blevet mor for første gang, og er meget spændt på den dag, jeg for første gang skal aflevere min datter i vuggestue. Alle børn fortjener at være omgivet af nærværende voksne, hvor der er tid og overskud til det enkelte barn.

Det kræver, at vi investerer i vores daginstitutioner. De fysiske rammer skal være bedre. Der skal være flere pædagoger, og vores institutioner skal være attraktive arbejdspladser, hvor de dygtige har lyst til at blive i mange år. Så vores børn får en rar hverdag, og vi som forældre kan være trygge ved at aflevere vores børn.

 

Vores fritid er det dyrebareste, vi har

Vores fritid er fundamentet for det gode liv. Frederiksberg skal være det skønneste sted at tilbringe sin fritid. Derfor skal vi have gode legepladser, hvor vores børn kan mødes på tværs. Grønne områder, hvor vi kan hænge ud eller løbe en tur. Vi skal have et stærkt foreningsliv og gode kommunale fritidstilbud. Og så skal vi have endnu mere udeservering og et rigt kulturliv.

Om mig

Jeg hedder Freja. Jeg er 29 år gammel og bor på Frederiksberg med min kæreste Morten og vores datter Ellen.

Jeg er rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og arbejder med demokrati, unge og foreningsliv som chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd.

I min fritid løber jeg ture i Frederiksberg Have, cykler i min cykelklub, drikker fadøl med mine venner og tilbringer tid med min datter. Og så elsker jeg Taylor Swift og reality-TV.

2024 - nu NU
Chefkonsulent, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
2022 - 2024
Specialkonsulent, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
2019 - 2022
Politisk Konsulent, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
2018 - 2019
Juniorkonsulent, Grace Public Affairs
2017 - 2019
Organisatorisk Landsnæstformand, Radikal Ungdom
2017
Project Associate, Advice A/S
2016 - 2019
Kommunikationsuddannelsen, Danmarks Meide- og Journalisthøjskole
2015 - 2017
Integrations- og Udlændingeordfører, Radikal Ungdom
2015 - 2016
Studentermedhjælper, Kompetencehuset Heckmann
2012 - 2015
Studentereksamen, Niels Brock JTP