Olav Nielsen

Byrådsmedlem
Fanø Kommune

Som kandidat for Radikale Venstre Fanø er jeg vant til at samarbejde med ledelse, kolleger og kunder. Jeg har mange års erfaring med at indgå i relationer mellem mennesker, og jeg er sikker på, at jeg kan bringe disse erfaringer med mig ind i Fanøs byråd.

Hvorfor er jeg kandidat?

Jeg er 52 år og har sammen med min kone, Ida, to piger på 14 og 15 samt en dreng på 17. Jeg er født og opvokset på Fanø, og jeg vendte efter at have boet 9 år i Odense tilbage til øen i 2000. Fanø skal blive ved med at være en selvstændig kommune. Derfor er det helt afgørende, at vi har et godt samarbejde og konstruktive forhandlinger i byrådet. Så da jeg blev opfordret til at stille op til KV21, tænkte jeg, at jeg via mine erfaringer som tillidsrepræsentant kan bidrage. Derfor er jeg kandidat for Radikale Venstre Fanø.

Mine mærkesager: en grønnere ø, der tiltrækker flere nye borgere, har bedre samarbejde og øge kvaliteten af skoler

Jeg er som nævnt meget optaget af, at vi får et endnu bedre samarbejde i byrådet, og at vi her igennem kan bevare Fanø som selvstændig kommune. Desuden ser jeg det som afgørende, at vi får nye borgere til øen, og derfor skal vi arbejde hårdt for at bevare og gerne højne kvaliteten i vores daginstitutioner og skole. Jeg tror, at vi voksne kan blive endnu bedre til at lytte til de unge og deres idéer og drømme; det gælder undervisning, som jeg beskæftiger mig med, men det gælder i høj grad også bæredygtighed og grøn omstilling. Jeg vil rigtig gerne se på muligheder for at kombinere udviklingen af Fanø som endnu grønnere ø med at tiltrække flere nye borgere.

Mine håb for Fanø

Jeg håber, at vi fortsat kan have en stærk turisme, samtidig med at vi passer på vores natur, vores særpræg samt ikke mindst de mennesker, der allerede bor her og som skal bo længe endnu.

Kort om mig

2014 - nu Lærer og tillidsrepræsentant, Vestjysk Gymnasium, Tarm
2005 - 2013 Bestyrelsesmedlem, lærer og tillidsrepræsentant, Fanø Efterskole