Stinus Lindgreen

Folketingsmedlem
Københavns Omegns Storkreds, regionsrådsmedlem i Region Østdanmark
Der er brug for en stærk socialliberal stemme, der står fast på menneskelig anstændighed, universelle rettigheder og et samfund, hvor børns fremtid ikke bestemmes af deres forældres baggrund.

En fremtid for alle

Verden ser anderledes ud end den gjorde for bare ti år siden. Krig i Europa. Et USA der vender os ryggen. Stigende polarisering i samfundet og en groende mistillid til det politiske system. Alt imens klimakrisen ånder os i nakken – og den forsvinder ikke, bare fordi vi taler om noget andet. Det kræver, at vi ruster vores samfund til gavn for de kommende generationer, tager et fuldt opgør med symbolpolitik – og kommer med reelle løsninger på virkelige problemer.

Jeg kæmper for et Danmark, hvor alle uanset baggrund får reel mulighed for at leve et langt og godt liv. Hvor psykisk sygdom tages lige så alvorligt som fysisk. Hvor vi værner om de svageste, og fører en politik, der handler om at løfte folk op i stedet for at tale folk ned. Et Danmark drevet på grøn strøm. Et samfund, der investerer i forskning og uddannelse – og som vokser af de gode ideer. Hvor eventyr ude i verden ikke straffes, men derimod belønnes. Og hvor børn med ufrivilligt skolefravær bliver grebet.   

Vigtigste mærkesager

1/0

Stinus Lindgreen holder oplæg hos Danish National Genom Center

Hvem er jeg

Familiemenneske. Nørd. Heavy metal-ordfører. Ambitiøs. Forsker. Ihærdig. Rodehoved. Kært barn har mange navne. Jeg bor sammen med min kone igennem 16 år, Mirjam, og vores fire børn Thore, Asta, Elvi og Vilde i Lyngby i et hus, som er lige så gammelt som mit parti. Her har vi selskab af tre katte og seks høns.

Jeg har en ph.d. i bioinformatik fra KU og har arbejdet som forsker i mange år både på universiteter og i det private erhvervsliv i ind- og udland. Her har jeg bl.a. forsket i hvordan klimaforandringer påvirker økosystemer – og hvordan vi via genetiske analyser bedre kan hjælpe personer med PTSD, depression og Alzheimers.

Den erfaring har jeg i de sidste godt otte år stillet til rådighed i dansk politik ­- først som regionrådsmedlem i 2018 og senere som folketingsmedlem fra 2019. Jeg kommer med en baggrund, som er forholdsvis anderledes end de fleste andre på Christiansborg. Det tænker jeg er en kæmpe styrke – ikke fordi det er bedre eller finere, men fordi det gør, at jeg går til sagerne med et andet perspektiv. Vores demokrati lever af mangfoldighed, og derfor er det godt, at Folketinget er sammensat af mennesker med forskellige baggrunde – og jeg håber andre vil følge mit eksempel og engagere sig politisk, selvom de skiller sig ud fra mængden.

Jeg har fra barnsben haft en stor fascination af alle de fantastiske nørdede ting, der findes: computerspil, rollespil, tegneserier, fantasy, sci-fi. Jeg samler fortsat på LP'er, LEGO og tegneserier, og jeg tog det som en større ære, den dag Jakob Stegelmann fra Troldspejlet valgte at følge mig på X (dengang Twitter), end da vores daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby gjorde det samme. Min karriere toppede, da jeg blev inviteret med i Troldspejlet Live på Bremen Teater.

1/0

Stinus Lindgreen med børn

Ordførerskaber, tillidshverv og udvalgsposter

2019 NU
Folketingsmedlem, Radikale Venstre. Undtagen perioden november 2022 til april 2023
2017 - 2019
Bioinformatics Specialist, H. Lundbeck A/S
2016 - 2017
Research Scientist, Steno Diabetes Center Copenhagen
2015 - 2016
Research Scientist, Carlsberg Research Laboratory
2013 - 2015
Marie Curie Research Fellow, Københavns Universitet/University of Canterbury
2012 - 2013
Post doct, University of Canterbury
2010 - 2011
Post doc, Københavns Universitet
2006 - 2010
Ph.d i bioinformatik, Københavns Universitet
2003 - 2006
M.sc.i bioinformatik, Københavns Universitet
2000 - 2003
B.sc.i datalogi, Københavns Universitet

Stinus er opstillet som folketingskandidat i Lyngbykredsen i Københavns Omegns Storkreds.

Kontakt Stinus