Internationalt udvalg

I takt med at stormagtskonflikter tilspidses og autoritære regimer styrkes, udfordres den regelbaserede verdensorden, som Danmark og Radikale Venstre i årtier har været en del af og forkæmpere for. Institutioner som FN, WTO og Menneskerettighedsdomstolen svækkes, mens vilkårlige magtanvendelser og brud på folkeretten bliver stadig hyppigere.

Det rejser afgørende spørgsmål om dansk udenrigspolitiks rolle i en ny verdensorden og om,

• Kan vi som enkelt parti være med til at forsvare og genopbygge tilliden til de strukturer, der skal sikre fred, retfærdighed og en bæredygtig global udvikling?
• Hvad betyder udviklingen for små staters muligheder i en multipolær verden?
• Hvordan skal et liberalt parti som Radikale Venstre svare, når det internationale samarbejde undermineres indefra og udefra?

Demokratiske samfund står i stigende grad over for en grundlæggende udfordring: Teknologiske platforme er i dag blandt verdens mest magtfulde aktører, og deres beslutninger om moderation, algoritmer og datahåndtering påvirker milliarder af menneskers adgang til information og forståelse af virkeligheden. Samtidig forsøger autoritære stater at udnytte denne infrastruktur til at destabilisere demokratiske processer og undergrave tillid.

Disse spørgsmål kræver en ny radikal stillingtagen til ytringsfrihedens rolle i det 21. århundrede:

• Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og skadelig misinformation?
• Hvilken rolle bør EU spille i at regulere techgiganter, og hvordan bevarer vi pluralisme og åbenhed uden at åbne døren for manipulation?
• Hvordan beskytter vi den åbne, frie debat i en digital offentlighed, hvor misinformation, propaganda og påvirkningskampagner trives?

Arktis og Nordatlanten er under hastig forandring – geopolitisk, klimamæssigt og indenrigspolitisk. Isen smelter, og med den åbnes nye sejlruter, nye muligheder for råstofudvinding og nye militære interesser. USA, Rusland og Kina øger deres tilstedeværelse, og Arktis er ikke længere en fredelig randzone, men en del af verdens sikkerhedspolitiske brændpunkter.

Samtidig rejser selvstændighedsdebatter og identitetspolitiske strømninger i Grønland og Færøerne spørgsmål om Rigsfællesskabets fremtid og Danmarks udenrigspolitiske ansvar.

Spørgsmål, som Radikale Venstre skal forholde sig til, omfatter:

• Hvordan balancerer vi mellem stormagtsrivalisering, oprustning og behovet for fredelig udvikling i nord?

• Hvordan fastholder vi en værdibaseret tilgang til Arktis, som respekterer befolkningernes rettigheder og behov i hele Rigsfællesskabet – også når det bliver svært?

De geopolitiske diskussioner kommer hurtigt til at handle om stormagter, styrkeforhold og handelsbalancer. Derfor fokuserer vi på alt det, der handler om mennesker:

I de seneste år har vi set markante tilbageskridt på disse områder. Både i Europa og i USA ser vi angreb på fundamentale rettigheder. Kvinders ret til fri abort er under pres i flere lande, og minoriteters rettigheder udfordres.

Med det abrupte stop for U.S.A.I.D har Trump-administrationen frataget millioner af mennesker adgang til basal fødevarehjælp, sundhedspleje og livsnødvendige forsyninger. Sammen med beslutningen om at trække USA ud af WHO, efterlader nedlukningen af programmer under U.S.A.I.D. et tomrum i den globale humanitære bistand. Det rejser akutte og vigtige spørgsmål for os i Danmark og Europa. Skal EU træde i karakter og kompensere? Ligger der en geopolitisk mulighed i at styrke nye partnerskaber?

Ser vi ind i en ny mulighed for det afrikansk-europæiske samarbejde? Ligeledes stiller klimaforandringer os over for nye globale udfordringer. Antallet af klimaflygtninge stiger, og vi må tage stilling til, om vores udviklingspolitik over for særligt Afrika skal tage form af øget bistand eller stærkere handelsrelation