Andreas Nøhr Vestergaard

Byrådskandidat
Roskilde Kommune

Om mig

  • 43 år gift, med Martha og far til tre drenge, en i børnehave og to i folkeskole
  • Uddannet i statskundskab (cand.scient.pol.) fra Københavns Universitet i 2011
  • Head of Public Affairs i Momentum Energy Group A/S, en Roskilde-baseret energivirksomhed 
  • Fhv. embedsmand i det offentlige i +10 år med den ene halvdel i kommune og region og den anden halvdel staten

Mine mærkesager

Mere vedvarende energi

Vedvarende energi er afgørende for et bedre og sundere klima, for vores sikkerhed og for en styrket konkurrenceevne.

Opstillingen af vedvarende energi sker lokalt, og Roskilde kan meget mere. Jeg går til valg på at sikre, at vi ikke taber fremtiden på gulvet.

Trivsel og tilbud til børn

Gode tilbud til børn og unge giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig og til at blive hele mennesker i trivsel. Fællesskaber udvikler og styrker den enkelte og giver sammenhængskraft i samfundet.

Jeg går til valg på, at alle børn og unge skal have mulighed for at udfolde sig i samvær med andre.

Mere mod i det offentlige

En stærk og veldrevet offentlig sektor er fundamentet for et velfungerende og handlekraftigt samfund.

Vi står overfor og midt i store samfundsmæssige udfordringer, og det kræver tempo og handling. Jeg går til valg på mere modige beslutninger.

Min motivation

Vi står overfor store samfundsmæssige udfordringer. Der er krig i Europa, vores energisystem skal fornys, klimakrisen buldrer derudaf, og der er risiko for, at børnene og de unge ikke får samme muligheder, som min egen generation har haft. Det er ikke godt nok, og det kræver omgående politisk handling. Jeg går til valg på et mere beslutningsdygtigt system fra den politiske midte.