Bjarke Jensen

Bjarke Jensen kandidat til folketinget i Østjyllands Storkreds. Opstillet for Djurslandskredsen og Favrskovkredsen. Han har tidligere være kandidat til både kommunal- og regionsvalg.

Bjarke har siden valget i 2021 siddet i bestyrelsen for Syddjurs Spildevand, som nu hedder AquaDjurs.

Bjarke er 42 år gammel og født og opvokset på det midterste Midtsjælland i Ringsted. Han emigrerede til hovedlandet i 2007 for at flytte sammen med sin nuværende hustru gennem 15 år og har siden 2010 boet på landet uden for Mørke i Syddjurs Kommune. Han er uddannet socialpædagog og har arbejdet en årrække i det social-psykiatriske felt.

Bjarke valgte i 2014 at omskole sig, og blev i 2018 færdig som diplomingeniør i bioteknologi. Han arbejder nu med at udvikle processer til fremtidens fødevarer, lavet af gas og sukker og dyrket i tanke.

Bjarke bor i Bøjen med sin hustru og to teenagere. Han er sci-fi, fantasy og Rock’n’roll nørd. Ud over hans politiske engagement, er han medstifter og bestyrelsesmedlem af den lokale Kulturforeningen Ådalen, kapelmester for den lokale ungdomsmusical og medarrangør af Hjelm Dyb Festival.

“Der skal være plads til at fucke rundt! ”

Uddannelse for Livet

Over de seneste par årtier er presset på unge steget betydeligt. Fremdriftsreformer, taxametersystemer på videregående uddannelser, adgangskrav til erhvervsuddannelser. Nu også den seneste planlagte begrænsning af SU-klip har haft som formål at få unge mennesker hurtigere og mere målrettet igennem uddannelsessystemet. Ud på arbejdsmarkedet og i gang med at bidrage til konkurrencestaten.

Der er helt sikkert nogle unger mennesker, der kommer hurtigere gennem uddannelse og ud og lave penge til velfærdsstaten. Men der er også en meget stor gruppe af unge mennesker, der knækker. Mistrivslen for unge er stødt stigende. Det er der mange årsager til. Jeg tror uddannelses- og systemstress er en del af forklaringen. Der skal ikke meget til at føle sig som en fiasko, hvis det viser sig, at det man drømte om at uddanne sig til, da man blev bedt om at lægge sin uddannelsesplan i 6. klasse, viser sig slet ikke at være det rigtige.

Nogle mennesker skal bare bruge længere tid end andre på at finde den rette hylde. Måske ville nogle af dem der spurter igennem systemet, som de seneste par regeringer har opfordret til, være gladere og lykkeligere mennesker, hvis de havde taget et par stop undervejs. Hvis de havde følt, de havde haft tid til at udforske lidt mere. Måske havde vi haft en børnehavepædagog mere og en cand. merc. mindre, hvis Valdemar fra Kolding havde arbejdet som pædagogmedhjælper i børnehaven i det sabbatår han aldrig tog, fordi karakterbonussen var vigtigere? Måske havde Hadija gennemført sin ingeniøruddannelse, hvis hun havde haft mulighed for et ekstra år på SU og ikke behøvede at arbejde nær så meget for at få råd til huslejen (når nu hendes forældre ikke kunne hjælpe med forældrekøb).

Vi bliver nødt til at ændre måden, vi tænker uddannelse på. En uddannelse er ikke noget man kun tager, fordi man skal ud og være en effektiv skattebetaler. Det er også noget man tager, fordi man har håb, drømme og visioner for fremtiden. Og for sit liv.

Vi skal genindføre fleksibiliteten i uddannelsessystemet. Ikke at der skal give los for evighedsstudenter igen. Men der skal være plads til at vælge om, kvaje sig, tage chancer og udforske. Der skal være plads til at fucke rundt.

“Dansk landbrug har omstillet sig før. Og det kan vi gøre igen.”

Et nyt landbrug

Dansk landbrug kan gøre det bedre. Det store fokus på animalsk produktion, særligt svin, er på mange måder problematisk. De negative miljøpåvirkninger er veldokumenterede, men også på andre områder er der problemer.

Danmark er kun i meget ringe grad selvforsynende med grøntsager, korn og frugt. I en usikker verden, hvor midlertidige sammenbrud af internationale handelssystemer og forsyningslinjer ikke er helt usandsynlige, er det vigtigt at vi som nation i langt højere grad bliver selvforsynende.

Derfor bliver vi nødt til at omlægge dansk landbrug, så det i langt højere grad bliver attraktivt at bruge landbrugsjord til at producere fødevarer til mennesker, frem for dyrefoder.

Jeg drømmer om et dansk landbrug, der bruger den kæmpestore viden, der er opbygget gennem 150 års intensiv forskning på området, til at udvikle og omlægge. Vi skal have en fremtid hvor den gode svinekotelet ikke er fra spanske sortfodssvin, men fra fritgående dannebrogssvin fra Kronjylland, opfedet på havre og hestebønner fra Djursland. De kan så serveres med bagte vintergulerødder fra Gammel Estrup, kartoffelmos på vestjyske økokartofler og en salat med fynske æbler og midtsjællandske østershatte. Det skal ikke være gourmet. Det skal være hverdag.

Og for dem, der vil skære ned på kødet, skal der satses på udvikling af nye produkter, baseret på moderne produktionsmetoder. F.eks. inspireret af asiatiske fermenteringstraditioner. Her har vi allerede nogle af Europas dygtigste iværksættere, der samarbejder både med de mange innovationsklynger (Food and Bio Cluster og lignende) og med lokale leverandører af råvarer.

Dansk landbrug har omstillet sig før. Og det kan vi gøre igen. Men i en verden styret af ROI, business cases og budgetter, bliver det også nødt til at være en politisk beslutning. Ellers vil vi være stavnsbundet til kortsigtede profitmål.

“Det er ikke alle der trives med naboer på alle sider. ”

Liv i Landdisktrikterne

Landdistrikterne står overfor store udfordringer i de kommende år. Os der bor uden for de større byer, har ikke rigtig fået samme del i boligfesten. Stramme kommunale budgetter er en konstant udfordring for lokale skoler og børnehuse. De lokale købmænd har lidt svært ved at få det til at hænge sammen. Og den stadig stigende centralisering af arbejdspladser gør tiden brugt på transport stadigt længere.

Man kan godt skyde skylden på landbruget, regeringen, EU og djøfferne. Men det er mere interessant, hvem vi skal kigge på for at finde løsningen. Og udover os der bor på landet, som må tage en del af ansvaret på vores skuldre, ligger løsningen nok også hos de førnævnte.

Landbrugssektoren skal deltage aktivt i at få gennemført der store omlægninger til natur, der er planlagt i Den Grønne Trepart. Natur der kan komme os alle til gode. For eksempel gennem øget turisme, eller bare mere attraktive landsbyer og husklynger på landet, der ikke kun er omgivet af marker.

Regering og folketing skal ændre og indføre ny lovgivning, der gør det nemmere og mere attraktivt at bo på landet. For eksempel kunne man kigge på reglerne for fradrag for hjemmekontor, både for selvstændige og lønmodtagere. Og på bedre løsninger for organisering af samkørsel eller mere fleksibel planlægning af offentlige transportløsninger.

Hvis vi vil det, prioriterer det og løfter i flok, kan vi stadig have attraktive landdistrikter i fremtiden. Og det er vigtigt, for det er ikke alle der trives med naboer på alle sider.