Bjørn Bjerrehøj

Kommuneformand for Tårnby og Dragør Kommuner
Byrådskandidat i Tårnby Kommune og Regionsrådkandidat Region Øst

Tårnby: Politiske visioner og holdninger

Partikelforurening

Tårnby har en unik placering og giver os mulighed for at rejse ud i verden. I juli 2025 rejste 3,3 mio. gennem CPH. Søndag d. 13. juli var den travleste dag i lufthavnens historie hvor 119.000 passagerer rejste igennem lufthavnen. Det har dog alvorlige konsekvenser da partikelforureningen stiger særligt de ultrafine partikler. Det viser sig, at der er flere skadelige ultrafine partikler visse steder i Tårnby Kommune end ved H.C. Andersens Boulevard, der er en af landets mest forurenede gader. Partikelforureningen kan være dødelig for mennesker og bidrage til sygdomme som luftvejs- og hjerte-kar-problemer. Flymotorer udleder blandt andet små partikler, herunder kræftfremkaldende partikler der kan nå langt ned i lungerne. Der er enighed blandt eksperter om, at partikler fra fly er sundhedsskadelige, især for sårbare personer – KOL patienter, gravide, hjertekar patienter mv.

 

Hoved udfordringen er, at vi som kommune kan gøre noget – men hvis partikelfoureringen virkelig skal reduceres, skal det løses på europæisk og internationalt niveau: grønne brændstoffer, el-fly mv.

 

Hvad kan vi gøre i Tårnby?

Vi kan ikke gøre alt – men vi kan gøre noget. Tårnbys borgmester har en plads i “CPH Advisory Committee” for lufthavnen. Her skal vi ligge maksimalt pres på lufthavnen for at sikre at det f.eks. er taxi-bots der flytter fly rundt på lufthavnsområdet, så flyenes hovedmotorer holdes slukket i længere tid, bruge termiske kameraer for at sikre at flyenes motorer holdes slukket længst tid muligt – og giver bøder til de firmaer der bryder reglerne. Derudover kan vi sikre at vi ikke fremadrettet har kommunale institutioner (vuggestuer, børnehuse, skoler, plejecentre mv.) lige ved starts- og landingsbanerne. Endelig kan vi sætte permanente målingsstationer op og via f.eks. AI lave prognoser der tager højde for vindretningen og antallet af fly, således at vi kan advare borgerne ift. hvornår foureringen er særlig slem og vi f.eks. anbefaler at ældre, børn, KOL patienter eller andre i videst muligt omfang holder sig inden døre.

 

Børn- og unge

Børn og unge er klart mit hjertebarn. Som far bruger jeg selv nogle af de kommunale tilbud – vuggestue, dagpleje, børnehave, børnetandpleje, biblioteket, kulturtilbud for børn og unge mv. Derfor ved jeg hvor meget det betyder at der en ”voksen til stede” som er uddannet indenfor området. For mig er det afgørende at børn og unge får de bedste forudsætninger for at kun udvikle sig. I Tårnby har der været et faldende børnetal – som dog ser ud til at vende og blive til et stigende børnetal indenfor kort tid. Derfor skal vi fastholde vores fokus på sikre gode normering, uddannet personale og gode pædagogiske miljøer i kommunen.

 

Børnetandplejen har været udfordret indenfor den sidste valgperiode. Jeg forventer og håber derfor at det hører fortiden til at forældre og børn måtte vente lang tid for at få den tandlægebehandling de har brug for. I tilfælde af der fortsat er behov skal vi gøre alt hvad vi kan for at sikre en børnetandpleje der er værdig.

Børn- og unge med særlige behov og/eller handicap er nogle af de mest sårbare i kommunen. Der har været forfærdelige og tragiske historier fremme om familier, børn og unge – som føler sig svigtet af kommunen. Regler og lovgivningen kan være svær at forstå for familier, børn og unge som er presset til det yderste. Kommunen efterlever i høj grad lovgivningen – men har også en fortolkningsmulighed. Derfor håber jeg inderligt at vi gør hvad vi kan og må for at hjælpe nogle af disse familier, som er allermest presset.

 

Klima, biodiversitet og bæredygtighed

Klimakrisen viser sig overalt omkring os – vejret bliver vådere, vildere og mere ekstremt. Vi kan som ene kommune ikke ændre hele verden alene – men vi kan gøre vores del for at mindske klimaforandringerne. Vi kan søge for at biodiversiteten forbedres i Tårnby. Der findes heldigvis mange ting man kan gøre: lade græsset blive længere, lave kvasthegn, vente med at klippe hækkene til fugleungerne har forladt reden osv.

Som kommune kan vi f.eks. sætte krav om at parkeringspladser overdækkes med solpaneler osv. Vi skal sikre at regnvandet bliver på egen grund og væk fra kloakkerne. Vi skal sikre at brændeovne udfases. Det handler således om at tænke klima, biodiversitet og bæredygtighed ind i alle vores kommunale områder.

 

Ældre

Som tidligere ufaglært ferieafløser i hjemmeplejen (både udekørende og på plejecenter) har jeg set og oplevet en del. For mig er det helt afgørende at de ældre mødes med respekt, venlighed og omsorg. Udfordringen er dog at der er et stigende antal ældre – hvilket udfordrer kommunens økonomi og giver en rekrutteringsudfordring. Længst muligt i eget hjem – har og er fortsat tilgangen og strategien. Dette resulterer i de ældres ophold på plejecentre/hjem er meget kort, da de simpelthen er så dårlige, at det dør kort tid efter de har fået tildelt en plejehjemsplads.

 

 Vi skal lære af de gode eksempler med høj medarbejdertilfredshed, lav dødelighed, høj faglighed og tilfredse pårørende. Selvstyrende teams kan hjælpe på nogle udfordringer – men det er også helt afgørende at der er god ledelse.

Region Østdanmark: Politiske visioner og holdninger

Et sammenhængende Sundhedsvæsen

Efter dannelsen af Region Øst er det afgørende at have fokus på et sammenhængende sundhedsvæsen. Region Øst er en stor region. Der er i høj grad brug for læger i landdistrikterne og med sundhedsreformen kommer der forhåbentligt flere læger og sundhedsprofessionelle. Derfor vil jeg i høj grad kæmpe for, at man får den samme behandling uanset om man bor på Frederiksberg, Tårnby, Kalundborg, Korsør, Gedser eller Nakskov. Det handler ikke om alle tilbud skal være på alle lokationer – men behandlingen og tilbuddene skal være ens.

 

Et digitalt sundhedsvæsen

Som tidligere ansat indenfor Sundheds It-området ved jeg hvor meget it-udviklingen rykker sig og hvor meget man allerede kan. Vi skal derfor omfavne og ibrugtage de løsninger som borgere, patienter, sundhedsprofessionelle efterspørger og som vil kunne hjælpe alle til et hurtigere, lettere behandling – samt effektive arbejdsgange. Borgere/patienter skal ikke unødvendigt transportere sig flere hundrede km blot for noget der kan håndteres i almen praksis/blodprøvetagning eller over video. Omvendt skal vi fortsat sikre at ingen ”tabes på gulvet” – eller får en alvorlig diagnose over en skærm. ”Patiens at home” eller hjemmeindlæggelse vil i høj grad være noget der vil fylde fremover særligt med en fremskudt kommunal sundhedspleje som også opkvalificeres.

Kontakt Bjørn