“Politik handler for mig om at få trivslen til at blomstre og skabe bedre muligheder for børn, unge og ældre.
Som viceborgmester i Hillerød kommune og tidligere Folketingsmedlem ved jeg, hvor stor en forskel politik kan gøre - og at min vedholdende indsats skaber positive forandringer for menneskers muligheder, sundhed og det gode liv.
Politik kræver handling – ikke bare ord. Derfor kæmper jeg for en stærkere velfærd, bedre trivsel og ansvarlighed for vores klima og miljø.”
Hvem er jeg?
Jeg er erfaren politiker fra både byråd og som folketingsmedlem. Jeg drives af en stærk tro på, at et samfund blomstrer, når mennesker får de rette muligheder.
Jeg har haft ansvaret for sundhed, ældre og socialudvalget i 16 år og bl.a. være med til at udvikle modellen for det nære sundhedsvæsen.
Jeg har arbejdet som leder og konsulent på socialområdet i mange år og har derfor erfaring med drift og udvikling af området.

Mine mærkesager
Jeg kæmper for et godt børne- og familieliv, hvor børn møder nærvær, faglighed og trygge rammer. Med flere pædagoger, to lærere i klassen, frihed med løn, når børn er syge, hurtigere hjælp ved mistrivsel. Jeg vil skabe hverdage, hvor familier kan trække vejret og være sammen – på måder, der passer til deres liv.
Jeg brænder for at skabe flere gode leveår gennem mere forebyggelse, stærkere fællesskaber, fleksible arbejdsliv og et sundhedsvæsen, der samarbejder bedre. Det skal give mennesker friheden til at leve et stærkere, sundere liv – uanset livssituation.
Vi skal tage ansvar for vores klima og miljø ved at gøre kollektiv transport billigere, skabe bedre forhold for cyklister, grøn energi og en CO₂‑afgift efter forbrug, så vi har råd til grønne investeringer. Sidst men ikke mindst skal vi passe på vores drikkevand.
Grønt generationsansvar!
Vi skal ikke sende regningen videre til vores børn.
Vores klimaaftryk er for stort og skal reduceres. Radikale Venstre har en vision og en plan for, at vi sikrer en grøn omstilling allerede i 2040 – hvilket er et ambitiøs mål.
Jeg arbejder sammen med Radikale Venstre for:
- Billigere kollektiv transport - f.eks. 24 kr. for at køre i tog og bus den 1. time, derefter skal det koste 10 kr. !
- Grønne løsninger og grøn energi !
- Bedre cykelinfrastruktur !
- Vi skal betale for den CO2 vi bruger!
- Det skal være lettere for borgerne at træffe det bæredygtige valg !
- Beskyttelse af vores drikkevand !
Det afgørende, at vi politikere sætter handling bag ordene og tager et større klimaansvar. Det kræver, at vi investerer i grøn omstilling og betaler for den CO2 vi forbruger.
Hvordan kan man blive en del af min kampagne?
Sammen gør vi en større forskel!
Christina Thorholm er opstillet som folketingskandidat i Hillerødkredsen i Nordsjællands Storkreds.


