Hvem er jeg?
Jeg bor i Agersted og er mor i en småbørnsfamilie. Hverdagen tæt på børn, skole og lokalsamfund har gjort det tydeligt for mig, hvor vigtigt det er, at politik virker i virkeligheden. Jeg stiller op, fordi jeg vil tage ansvar for trivsel, nærhed i velfærden og udvikling i hele Danmark.
Hvad står jeg for?
Jeg er fokuseret på at samle de øvrige partier omkring Radikale værdier som skole, erhverv og velfærd.
Når vi skal arbejde længere, skal vi også have mulighed for videreuddannelse og omskoling. Vi skal have tryg og nær sundhed og vi skal prioritere forebyggelse og behandling i psykiatrien.
Jeg har solid ledelseserfaring fra internationale virksomheder og arbejder med strategi, forandring og mennesker. Det tager jeg med ind i politik: fokus på løsninger, der virker, og mod til at prioritere.
Jeg tror på stærke fællesskaber, plads til forskellighed og lokale initiativer. Ikke alle passer ind i samme kasse – og det skal vores samfund heller ikke. Vi skal skabe bedre rammer for børn og familier, sikre et sundhedsvæsen med opfølgning og nærhed og give reelle muligheder for at leve og arbejde i hele landet.
Jeg går ind i politik for at skabe konkrete forbedringer – ikke bare flere ord.
Opstillingskreds
Dorthe Kerschus er opstillet som folketingskandidat i Frederikshavnkredsen i Nordjyllands Storkreds.
