Frederik Rosberg

Folketingskandidat i Københavns Storkreds

Om mig

Jeg er opvokset i Birkerød og bor i dag på Frederiksberg med min kæreste Eva. Jeg er uddannet jurist og fører straffesager ved domstolene. Før jeg blev jurist, brugte jeg tre år i hæren, hvor jeg bl.a. blev uddannet officer.

Jeg er opstillet på Frederiksberg, men man kan stemme på mig i hele København

Mine mærkesager

Grøn sikkerhed

Danmark og Europa er fortsat dybt afhængige af russisk og amerikansk energi. Det skal der laves om på.

Vores energi skal komme fra solmarker og vinden på havet - ikke fra Putins gas eller Trumps oliefelter.

Grøn omstilling giver renere luft, billigere strøm og frihed fra Trump og Putin.

Et sundere boligmarked

De færreste førstegangskøbere eller børnefamilier har en chance på det københavnske boligmarked. Det er skævt, og det skal vi ændre.

Det er ikke en menneskeret at bo i København, men der er noget galt, når en ejerbolig i vores hovedstad er blevet et privilegium, der er forbeholdt de få.

Rent drikkevand og mere natur

Vores fjorde er døde, der er sprøjtegift i drikkevandet og millioner af grise lever og dør under kummerlige forhold.

Det er ikke holdbart. Landbruget skal ikke afvikles, men det skal ændres, så der bliver plads til både mennesker, dyr og natur.

Bedre uddannelser og mere forskning

Danmark bygger sin velstand på viden. Vi skal derfor investere meget mere i uddannelse og forskning.

Det sikrer, at vi både har de kompetencer, der driver samfundet i dag, og den viden, der danner grundstenen til morgendagens eksporteventyr.

Frederik Rosberg er opstillet som Folketingskandidat i Slotskredsen på Frederiksberg i Københavns Storkreds.