Hvem er jeg?
Jeg hedder Jeppe, er 37 år og født og opvokset i Roskilde. Jeg er uddannet socialrådgiver og arbejder som politisk konsulent i Danske Handicaporganisationer. Jeg sidder i regionsrådet i Region Sjælland og kæmper for social retfærdighed, en værdig handicappolitik og et samfund, der holder hånden under de mest udsatte borgere.
Politiske mærkesager
Vi står et alvorligt sted. Hadet til udlændinge, flygtninge og danske muslimer har ikke været så stort, som det er nu. Det er alvorligt og bekymrende, når hadet får lov til at vokse.
Jeg meldte mig ind i Radikale Venstre og Radikal Ungdom tilbage i 2008, fordi jeg var pissetræt af Dansk Folkeparti og den måde, de talte om udlændinge, flygtninge og danske muslimer på. Den nedværdigende retorik, hvor alt fremmed bliver gjort farligt, vil jeg fortsat bekæmpe.
Jeg vil afskaffe børnefattigdom. Som tidligere socialrådgiver har jeg set, hvordan fattigdom ødelægger børns liv og fremtid. Alt for mange børn vokser op med afsavn, og fattigdom rammer skævt – også etnisk. Det er ikke acceptabelt, at politiske valg svigter børn i Danmark.
Jeg arbejder for en værdig handicappolitik. Mennesker med handicap skal mødes med tillid frem for mistillid. Hjælp og støtte skal tage udgangspunkt i menneskers behov – ikke i kommunens økonomi eller postnummer. Rettigheder skal være rettigheder.
Kontakt Jeppe
Vær' med i min valgkamp!
Send en mail til jeppefransson@gmail.com, hvis du vil med ombord på kampagnen. Enhver hjælp er brugbar.


