Julie Secher

Byrådskandidat
Hørsholm Kommune
Jeg ønsker et Hørsholm med stærkere fællesskaber og mere gennemsigtighed og fremsyn i de politiske beslutninger.
Julie Secher

Om Julie

Julie Secher er 37 år og bor i Hørsholm med sin partner og deres søn. Hun er uddannet designer fra Det Kongelige Akademi med speciale i bæredygtighed og arbejder som selvstændig rådgiver og designer inden for kultur- og byudvikling. Med afsæt i FN’s verdensmål beskæftiger hun sig med, hvordan vi skaber byer og lokalsamfund, der både tager hensyn til miljøet, fællesskabet og den menneskelige skala.

Julie har et særligt engagement i børn og unges udvikling og trivsel – både i hverdagslivet og i de fysiske rammer, vi som samfund stiller til rådighed. Hun mener, at det er vigtigt, at vi investerer i de tidlige år, skaber trygge og inspirerende miljøer og giver unge mulighed for at tage del i fællesskabet og få indflydelse på deres omgivelser.

Hun stiller op for Radikale Venstre, fordi hun ønsker et Hørsholm med stærkere fællesskaber og mere gennemsigtighed og fremsyn i de politiske beslutninger.