Knud Nørregaard

Byrådskandidat i Kolding Kommune
Regionsrådskandidat i Region Syddanmark

Mine mærkesager

Idræt og bevægelse for alle

Sport og bevægelse er nøglen til vores sundhed og fællesskab. Vi skal gøre det attraktivt og nemt  for børn og unge, at deltage aktivt i idræt, uanset hvor de bor i kommunen eller hvilken baggrund de har.

Styrke foreningslivet

Vores foreninger er hjertet i lokalsamfundet. Vi skal sikre støtte og gode rammer til det nødvendige frivillige arbejde, der hver dag gør en forskel for vores børn og unge.

Integration gennem aktivitet

Fælles aktiviteter som sport og kultur er effektive redskaber til integration på vores lokale plan. Vi skal støtte initiativer, der bringer mennesker sammen på tværs af kulturer og baggrund, fordi det skaber forståelse og fællesskab.

 

Om mig

Jeg er tidligere skoleleder på Kolding Friskole, hvor jeg i 30 år arbejdede for, at skabe et trygt og kreativt læringsmiljø for børn og unge i vores kommune. Efter min pensionering har jeg fortsat mit engagement i foreningslivet, blandt andet som formand for New Start Kolding, hvor vi arbejder med at styrke integration og fællesskabet gennem sport og kultur.

Sport har altid været en stor del af mit liv, og som tidligere fodboldspiller og træner har jeg oplevet, hvordan idræt kan bygge bro mellem mennesker og styrke fællesskabet. Jeg tror på, at alle børn og unge fortjener muligheden for at være en del af et fællesskab, hvor de kan udvikle sig og trives, uanset deres baggrund.

Mit mål er at skabe en kommune, hvor vi investerer i børns trivsel, støtter foreningslivet og fremmer integration gennem flere fælles oplevelser og aktiviteter.