Lars Lindgaard-Jensen
Jeg er 59 år og bor i Snekkersten med min hustru Betina. Sammen har vi fire børn og fire dejlige børnebørn. Jeg er optiker og har drevet Brilleriet i Espergærde i 18 år – og ved derfor, hvad det vil sige at drive virksomhed og skabe lokale arbejdspladser.
Jeg stiller op til byrådet ved KV25, fordi jeg vil være med dér, hvor beslutningerne bliver taget. Jeg vil arbejde for, at Helsingør bliver den bedste kommune at være borger i – og at drive virksomhed i.
Vi skal være foregangskommune i den grønne omstilling, tage hånd om de unge, der har det svært, og skabe
trygge rammer for både borgere og erhvervsliv. Jeg tror på samarbejde, fællesskab og bæredygtige løsninger.
Jeg er næstformand i Radikale Venstres lokalafdeling og aktiv i flere lokale bestyrelser – bl.a. i Espergærde Centerforening som kasserer, samt i GF Jollen/Staget og FG Borupgård.
Engagement og ansvar er ikke bare ord for mig, men en naturlig del af min hverdag.
Jeg vil være med dér, hvor beslutningerne bliver taget – og arbejde for, at Helsingør bliver det bedste sted at være borger i.
Ingen børn skal risikere at blive påkørt på vej til skole
Forholdene på Mørdrupskolens skolevej er utrygge
– og det kræver handling nu.
Allerede i starten af dette skoleår har vi set mindst to ulykker på skolevejene i Espergærde.
I det ene tilfælde blev et barn påkørt og brækkede armen. Det er helt uacceptabelt, at vores børn skal udsættes for den risiko på vej til skole.
Forholdene ved Mørdrupskolen er langt fra gode nok. Vejen er smal og uden cykelsti, så børn på cykel må dele kørebanen med bilerne.
Der er otte fartbump på strækningen, men to af dem ved selve skolen er udformet uden cykelpassager.
Det betyder, at børn bliver tvunget direkte ud i bilernes bane – netop dér, hvor trafikken er tættest.
Samtidig er tung trafik fortsat tilladt, og den tidsbegrænsede ensretning om morgenen fra 7.30 til 8.30 løser kun en brøkdel af problemet.
Oven i dette er det bemærkelsesværdigt, at der ikke findes et fodgængerfelt over Nørremarken ved skolen, selvom der er signalanlæg, og mange børn krydser her dagligt.
Her hjælper skolepatruljen ganske vist – men kun om morgenen. Resten af dagen er børn overladt til sig selv i et utrygt kryds.
Ofte hører man, at forældre kører deres børn i skole, selvom de bor tæt på.
Men i en travl morgen er det i praksis blevet en præmis – og så må vi indrette forholdene derefter.
Det er ikke forældrenes ansvar at løse problemet, det er kommunens.
Jeg foreslår derfor: permanent ensretning, etablering af cykelsti med rabat, forbud mod tung trafik – og et fodgængerfelt ved Nørremarken.
Sådan skaber vi en skolevej, hvor børn og forældre trygt kan cykle og gå til skole. Der kan være andre steder i kommunen, hvor den nye præmis ikke er tænkt ind i forholdene omkring vores skoler. Det mener jeg, der skal ses på forholdene generelt i hele kommunen.
