Lone Loklindt

Loklindt

I 2021 fik Frederiksberg et historisk kursskifte, og jeg er stolt af hvad vi har præsteret. Det er godt begyndt, men langtfra fuldendt.

Jeg drømmer om et Frederiksberg, hvor vi fortsat kan bo dør om dør på tværs af indkomstgrupper og sociale lag. Et grønt Frederiksberg med endnu flere åndehuller og kortere til de grønne oaser. Et Frederiksberg, hvor cyklen og offentlig transport er det naturlige valg, og hvor flere bilture tages i delebiler. Et Frederiksberg hvor vores seniorer kan have et værdigt liv og vores børn kan vokse op i trygge rammer med skolemad og vedligeholdte skoler. Et Frederiksberg, hvor butikslivet igen kan blomstre og hvor Frederiksberg igen blive kendt som kulturens hjerte i Hovedstadsområdet.

Men jeg er også stolt over det vi har skabt, de seneste fire år. Jeg er stolt af at have skabt et endnu grønnere Frederiksberg. Jeg stolt af at have skabt et Frederiksberg med større fokus på bæredygtig trafik og mere imødekommende byrum. Jeg er stolt af at have sat fokus på børn og unges trivsel. Jeg er stolt af at have skabt en mere erhvervsvenlig by, og jeg er stolt af at have taget hul på en genetablering af den blandede by, gennem et større fokus på blandede boligformer. Men jeg er også stolt af at have strammet op på økonomien og sørget for at der igen er styr på finanserne. For uden det, ville alt det andet ikke kunne lade sig gøre. 

Nu står vi overfor et valg. Skal vi fortsætte den positive udvikling med fremsynet boligpolitik, styr på økonomien og bedre rammer for vores børn? Eller skal vi gå tilbage til tidligere tiders laden stå til?

Ved kommunalvalget 2025 stiller jeg op som spidskandidat for Radikale Venstre i Frederiksberg Kommune. Du kan læse mere om mine mærkesager her eller på min hjemmeside.

Din stemme gør en forskel og jeg håber du vil give den til mig den 18. november 2025.

Venligst,
Lone Loklindt

Frederiksberg er og bliver et grønt åndehul i storbyen, og det skal den blive ved med at være. Vi skal prioritere grønne områder, levende pladser, og caféområder fremfor parkeringspladser og asfalt. Men det grønne skal ikke bare være noget man kan gå hen til når man har brug for det. Det skal være lige udenfor ens hoveddør. Vi har allerede plantet 150 ekstra træer og etableret 6 miniskove, men jeg vil have endnu flere lommeparker og miniskove, som skal gøre afstanden til det grønne endnu mindre for alle borgere.

Der skal også være plads til bevægelse, så træning og sundhed kan ske i grønne omgivelser, hvor der naturligvis også fortsat skal være plads til ro og fordybelse.

Cyklister og gående skal prioriteres fremfor biler i byens trafik. Derfor er jeg også rigtig glad for at vi har en plan for vores nye kvarter Hospitalshaven, som fodgængere og cyklister prioriteres og bilerne parkeres under jorden eller uden for området, så beboere og besøgende kan opleve et endnu grønnere åndehul i byens grønne hjerte. det grønne åndehul. Denne plan skal færdigbehandles i det nye år, og derfor er det vigtigt, at jeg får din stemme for at kunne føre den ud i livet.

Vi har indført Det Frederiksberggrønne regnskab, som skal skabe gennemsigtighed og sørge for at politikere og borgere hele tiden kan se, hvor meget grønt der er fjernet og hvor meget grønt der er tilført.

Men det grønne er ikke bare træer og buske, det handler også om klima og miljø. Vi har allerede lavet en ny klimastrategi og en ny klimahandlingsplan og sørget for at kommunen køber mere grønt ind. Vi har også arbejdet med pilotprojekter med genanvendelig takeaway-emballage såvel som solceller på kommunens bygninger.

For mig er en sund og solid økonomi hjørnestenen i alt hvad vi laver. Uden den kan vi ikke føre vores visioner ud i livet. Desværre efterlod det tidligere styre en økonomi Frederiksberg ikke var tjent med. En økonomi som var underfinansieret, hvor man blandet andet ikke havde råd til at vedligeholde kommunens bygninger, men det var også en manglende finansiering som gik ud over velfærden, særligt når det gjaldt det specialiserede socialområde, familieafdelingen og folkeskolen. Hvis vi havde fortsat den kurs, så havde vi efterladt en massiv ekstraregning til kommende generationer af Frederiksberg-borgere, og det kan jeg ikke gå med til. Det sidste vi må gøre er, at efterlade regninger i børneværelset.

Underfinansieringen har blandt andet efterladt et kæmpe efterslæb på vedligehold, som nu skal indhentes. Det er vi gået i gang med at rette op på blandt andet med renoveringer på både Søndermarkskolen og Lindevangskolen. Men der er fortsat et stykke vej før vi er i mål. Da vi samtidig blev ramt af en udligningsregning, som var markant større end det Christiansborg havde stillet os i udsigt, så blev den underfinansierede økonomi et endnu større problem.

Det har kostet skattestigninger og besparelser, men økonomien er nu sund og rask, og vi er i gang med at polstre økonomien til usikre tider. Vi har også vedtaget en gradvis nedtrapning af skatten som starter i 2027 med forbehold for større uforudsete regninger udefra, og den aftale agter jeg og Radikale Venstre naturligvis at overholde. Samtidig har vi haft mulighed for at rulle mange af besparelserne tilbage, sådan så ældre ikke længere er tvunget til at have robotstøvsugere og forældre ikke længere skal have egne bleer med i vuggestuen.

Så med mindre at Christiansborg hiver en ny kanin op af hatten, så ser vi frem mod en periode med sund økonomi og bedre rammer for Frederiksberg. Men hvis det ikke skal løbe af sporet igen, har vi fortsat brug for en stærk radikal hånd på roret.

Det er ikke blot vigtigt at vi skaber et stærkt Frederiksberg her og nu, men endnu vigtigere at vi tænker langsigtet og skaber et stærkt Frederiksberg til fremtiden og de kommende generationer. Det starter med at give de nye Frederiksberg-borgere den bedst mulige start på livet.

Som mor til fire fantastiske unge mennesker i alderen 21 til 32 år, er børn og unges trivsel en særlig hjertesag for mig. Alle børn og unge på Frederiksberg skal have de bedste mulige rammer for trivsel, og de skal have den rette hjælp, hvis de ikke trives. Daginstitutioner, folkeskoler og fritidsklubber skal skabe fællesskaber, og vi skal sørge for at vores børn og unge møder veluddannede lærere og pædagoger i disse institutioner.

Et sundt og nærende måltid er en forudsætning for læring. Derfor ønsker jeg at gratis skolemad bliver en naturlig del af skoledagen på Frederiksberg. Radikale Venstre fik afsat penge til forsøg med skolemad på finansloven, og vi har allerede vedtaget de første brugerbetalte forsøgsordninger på Frederiksberg. Men målet er, at brugerbetalingen skal væk.

Og så skal de fysiske rammer være i orden. Vi overtog et stort efterslæb på vedligehold af offentlige bygninger fra det tidligere styre. Vi har allerede investeret i store renoveringer blandt andet på Lindevangskolen og Søndermarkskolen, men der er stadig mange renoveringsprojekter der står i kø. Den kø skal vi have bragt ned.

Et andet sted hvor børn og unge finder fællesskab er i vores mange idrætsforeninger. Jeg ønsker at vi i endnu højere grad end i dag styrker samarbejdet mellem idrætsforeninger, skoler og fritidstilbud. Jeg er også stolt af, at vi har fået udvidet fritidspasordningen, som sikrer at flere børn og unge kan have en fritidsaktivitet, også selvom forældrenes pengepung kan have svært ved at magte det.

Ligeledes skal vores børn og unge introduceres til kultur som teater og musik gennem skolen. Dette kan blandt andet ske i samarbejde med Musikhøjskolen, som jeg også gerne så samlet under ét tag.

Unges trivsel er især et varmt emne i disse år, og jeg mener det er utroligt vigtigt at vi gør en indsats for at undgå ensomhed blandt unge. Naturligvis vil de fællesskabsskabende institutioner beskrevet herover være med til det, men det er også vigtigt at vi styrker samarbejdet med foreninger som eksempelvis Ventilen og GirlTalk, som skaber mødesteder for unge.

Seksuel sundhed er også vigtigt for vores unge. Vi har allerede styrket seksualundervisningen, men tilbud om test uden henvisning eller samtaler og rådgivning om seksualitet og grænser, skal være let tilgængelige. Og så skal vi naturligvis sørge for at alle unge uanset seksuel orientering eller kønsidentitet føler sig som en ligeværdig del af det frederiksbergske fællesskab.

Frederiksberg skal danne rammen om det gode liv for alle generationer. For mig er det særligt vigtigt at byens seniorer kan leve et sundt og aktivt liv, men ligeså vigtigt er det at dem der ikke kan, får den hjælp de har brug for hvis helbredet svigter.

I vores boligpolitik skal vi have mere fokus på fællesskab, så vores ældreboliger også lægger op til at skabe et stærkt fællesskab mellem beboerne. Vi skal fortsætte de forebyggende hjemmebesøg, så de der står udenfor fællesskabet kan hjælpes mod kommunens forskellige muligheder for socialt samvær. Jeg har en vision om etablering af ”De frivilliges hus”, hvor frivillige foreninger kan mødes, til gavn for fællesskabet.

Vores seniorer har utrolig stor viden fra et langt arbejdsliv, og mange ønsker at trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet. Derfor skal kommunen udbyde flere seniorjobs med fleksible arbejdstider, så vi kan drage nytte af vores seniorers erfaringer samtidig med at vi giver dem en god afslutning på arbejdslivet.

Vi skal sikre at vores byrum og grønne områder indbyder til fysisk aktivitet for alle aldre. For nogle seniorer er en løbetur stadig aktuel og for andre er en god spadseretur i grønne omgivelser en vigtig mulighed. Der skal være plads til det hele, og det er vigtigt at vores fælles områder er fremkommelige for alle med både vandposter og offentlige toiletter.

Vores ældrepleje skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Vi kan ikke skære alle over en kam og jeg mener at vi bør indrette et system, hvor vi i langt højere grad kigger på det enkelte menneske i stedet for at reducerer vores ældre medborgere til et nummer i et Excel-ark. Vi skal også sørge for at give flere muligheden for at blive i eget hjem længst muligt. Teknologi kan være med til at hjælpe med dette. Den hverken kan eller må erstatte nærvær fra uddannet personale, men den kan hjælpe med frihed og tryghed ved blandt andet at monitorere hver ældres sundhed. Og så skal vi selvfølgelig have en højere grad af frivillighed når det kommer til implementering af teknologien. For man skal føle sig sikker ved de løsninger, som benyttes i ens hjem.

Jeg er også rigtig glad for, at vi nu får hurtigere udredninger af demens og bedre hjælp til de ramte samt deres pårørende.

Frederiksberg skal være et godt sted at leve, men det skal også være et godt og værdigt sted at dø. Jeg vil gerne have at det bliver muligt for flere at dø i deres eget hjem med den særlige støtte og omsorg der er brug for. Naturligvis kun for dem hvor det er muligt og ønsket.

Frederiksberg er kendt som en velhaverby. Men Frederiksberg har en lang tradition for at huse alle samfundslag. En by hvor direktøren og postbuddet har boet dør om dør, og hvor der var plads til alt fra den borgerlige ordentlighed til de excentriske særlinge på kanten af samfundet. Og vi har alle levet side om side med respekt for hinandens forskelligheder. Det var den by jeg forelskede mig i, da jeg for over 40 år siden bosatte mig på Frederiksberg. Den by eksisterer heldigvis stadigvæk, men det er sket et skift. Vi kan helt objektivt se, at folk med gennemsnitslønninger udgør en mindre og mindre del af Frederiksbergs befolkning, og vi har en ny boliganalyse, der viser, at det bliver sværere og sværere for pædagoger, lærere og SOSU’ere at finde bolig i byen. Samtidig kan vi også se at børnefamilier får meget svært ved at finde bolig så snart de får barn nummer to. Denne udvikling er resultatet af årtiers forfejlet boligpolitik, hvor man har fokuseret på privat udlejning og ejerlejligheder som stiger meget i pris over tid, og negligeret almene boliger og andelsboliger som stiger markant mindre over tid. Vi skal ikke bygge bare for at bygge, men når vi bygger, skal vi tænke almene og andelsboliger ind, og vi skal tænke på, at der skal være plads til børnefamilier med mere end ét barn. Og med de par hundrede boliger, der er blevet godkendt i den seneste valgperiode, har vi efterlevet dette princip. Desværre vil det tage lang tid at få rettet op, især med tanke på de over 2.000 boliger, der blev givet tilladelse til i de seneste to valgperioder under det gamle styre. Blandt dem var nul almene familieboliger.

Når vi opretter boliger, er det også vigtigt at fællesskabet tænkes ind. Fællesskab er en frederiksbergsk kerneværdi, og vores nye boliger skal lægge op til fællesskab mellem beboerne. Noget der vil have endnu større værdi, når byggerierne blander forskellige boligformer.

I den kommende periode skal vi vedtage en endelig plan for vores nye kvarter Hospitalshaven. Her er det enormt vigtigt, at vi får et flertal der vægter grønne og bilfri områder, samt ønsker blandede boligformer, så vi ikke blot får en lille rigmandsghetto i byen. Den skal være grøn, mangfoldig og fuld af liv med små butikker og kulturerhverv.

Det er også vigtigt at vores byrum er inkluderende. Så alle finder byrum som de særligt sætter pris på. Der skal være plads og byrum for alle uanset alder, mobilitet eller interesser. Byrummet tilhører os alle, det er vores fælled. Jeg har personligt kæmpet for, at vi får flere offentlige toiletter, så vi tager hensyn til især gravide kvinder, børn og ældre mennesker, men det kan også skåne buske og kælderskakter fra at blive brugt som toilet.

Frederiksberg er en storby og vi har en større mængde borgere fra LGBTQ+ segmentet end andre byer. Vores by har et af landets ældste mødesteder for homoseksuelle (Café Intime) og er et naturligt og festligt startsted for den årlige Pride-parade. Alligevel mødte vi modstand, da vi ville gøre byens idrætsfaciliteter mere indbydende for borgere med andre kønsidentiteter end de traditionelle. Det er vigtigt for mig, at minoriteters rettigheder ikke er noget man behøver at kæmpe for på Frederiksberg. Men så længe det er, så kæmper jeg.

Historisk set har Frederiksberg været det sted man tog hen for at more sig. I midten af 1800-tallet havde vi forlystelseshaven Alhambra og igennem 1900-tallet bugnede Frederiksberg af biografer og Frederiksberg Allé var kendt som Danmarks Broadway med et væld af teatre. Selvom vi ikke skal tilbage til de gamle dage, så så jeg gerne det traditionsrige kulturstrøg på Allégade genopstå med nutidens kvalitet og langt flere kulturerhverv og kulturtilbud i byen. For Frederiksbergs borgere er faktisk nogle af de mest aktive kulturforbrugere i landet. Vi skal sikre at vores eksisterende teatre, museer og andre kulturtilbud har de bedst mulige rammer for fortsat vækst og eksistens, og vi skal sikre at Frederiksberg bliver et attraktivt sted at være kulturiværksætter. Vi skal blandt andet tænke kultur ind i nye lokalplaner og byggerier, som vi har gjort det i vores vision for Hospitalshaven.

Sammen med Wonderful Copenhagen har vi igangsat en turismeindsats, som også skal komme både nuværende og fremtidige kulturinstitutioner til gode.

Det er også vigtigt at vi får fremtidens kulturforbrugere med. Vi har allerede vedtaget en musikstrategi, som skal sikre bedre muligheder for at børn og unge kan udøve musik. Vi skal også skabe bedre rammer for vores kultur- og musikskole, som også skal assistere vores folkeskoler med at introducere vores børn og unge til forskellige kunstformer. Jeg kæmper fortsat for en ny Kultur-og musikskole på grunden bag konservatoriet (det gamle radiohus) og det skal nok komme.  Jeg er også meget stolt over at vi har fået startet etableringen af et mødested for unge på Danasvej, hvor vores unge selv kan være med til at udforme de kulturelle tilbud. Jeg ønsker også, at vi får etableret et kulturpas til unge, som skal sikre alle unge adgang til Frederiksbergs kulturelle tilbud.

Frederiksberg er en erhvervsby, fra de små lokale butikker der skaber en helt særlig stemning i bybilledet, til iværksættere og virksomheder af alle størrelser, som er med til at bringe folk ind udefra. Alle er de en del af vores dejlige by og byen ville ikke være det samme uden dem. Desværre har man længe taget byens erhvervsliv for givet, hvilket har været medvirkende til de mange tomme butikslokaler vi har set. Det er en udfordring vi ikke løser ved at sidde på hænderne. Som formand for Erhvervsrådet ved jeg hvor vigtigt det er at være proaktiv og sørge for at både nuværende og kommende erhvervsdrivende på Frederiksberg ved, at der er hjælp at hente i kommunens forvaltning. I min rolle som formand, har jeg været med til at skabe et langt mere aktivt erhvervsråd, som også har sat den grønne omstilling på dagsordenen.

Jeg er også glad for, at vi har forenklet indgangen til kommunens erhvervsservice, så nuværende og kommende erhvervsdrivende på Frederiksberg lettere kan få den hjælp og vejledning de har brug for. En service jeg i øvrigt meget gerne så vi skruede op for i fremtiden. Jeg er også glad for at vi har etableret et forum for erhvervsudlejere, så vi kan mindske mængden af tomme lokaler. Generelt er vi begyndt at favne erhvervslivets parter mere end tidligere. Et princip der også ligger til grund for den nye erhvervspolitik vi vedtog i 2024. Det tager tid, men vi er på vej. Vi arbejder tættere sammen med den lokale erhvervsforening og vi har blandt andet afsat penge til netværksdannelse og turismeinitiativer blandt de lokale erhvervsdrivende. Og sammen med Wonderful Copenhagen har vi lavet en større turismeindsats med fokus på det lokale kultur- og erhvervsliv, for at få lokket flere turister til Frederiksberg. Vi har startet et pilotprojekt med genanvendeligt takeaway-emballage. Et projekt der forhåbentligt betyder, at vi kan få meget mere bæredygtigt takeaway på Frederiksberg i fremtiden. Til gavn for borgere, butikker og natur.

Vi har også igangsat et velkomstmøde for nye virksomheder og en årlig fejring af Frederiksbergs gazellevirksomheder, for at sætte fokus på netop disse succeshistorier.