Jeg går til valg på, at kommunen tager hånd om sine borgere og giver dem den rette hjælp første gang. Jo længere man venter, jo dyrere bliver det.
Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at man tog et kritisk blik på biltrafikken i Ringsted bymidte. Mange borgere føler sig ikke trygge ved f.eks. at cykle i bymidten, og det vil jeg gerne arbejde for, at man gør noget ved.
