Malika Rosenskjold

Malika Rosenskjold

Byrådskandidat
Aarhus Kommune

Et stærkt kultur- og foreningsliv

Kultur- og foreningslivet er dér, hvor vi bygger de fællesskaber, der holder samfundet sammen. Gennem musik, sport, kunst og frivillighed skaber vi steder, der styrker både trivsel og sammenhængskraft. Derfor skal kultur og foreninger være tilgængelige for alle i Aarhus - uanset hvor man bor, eller hvor mange penge man har. Alle skal have mulighed for at være en del af lokale aktiviteter og fælles oplevelser.

Jeg er ung - ligesom 170.000 andre i Aarhus. Alligevel er der kun ét byrådsmedlem under 30 år. Det er et problem.
Malika Rosenskjold

Mangfoldighed

Jeg ønsker, at Aarhus bliver en kommune, hvor alle kan føle sig hjemme - uanset hvad man hedder, hvad man tror på, eller hvem man dater. Jeg vil arbejde for reel handling og gøre op med symbolpolitik og hadsk retorik, der kun splitter og skaber mistillid.

Klima og miljø

Jeg drømmer om et grønnere Aarhus. Helt bogstaveligt - jeg vil nemlig gerne have flere grønne områder i bybilledet. Og så vil jeg gøre det nemmere at tage det grønne valg - for den grønne omstilling er ikke den enkelte borgers ansvar alene.Kommunen har et ansvar for at skabe rammer, der gør den grønne hverdag mulig - blandt andet ved at skabe bedre forhold for cyklister med flere og bredere cykelstier samt billigere, hyppigere offentlig transport.

Bedre repræsentation

Jeg er ung - ligesom 170.000 andre i Aarhus. Alligevel er der kun ét byrådsmedlem under 30 år. Det er et problem. For hvem repræsenterer vores perspektiver, når der skal træffes beslutninger om studieboliger, offentlig transport og nattelivet? Det er ikke, fordi unge ved bedre end alle andre - men vi ser verden fra et andet sted.

Du kan finde mig her: