Marthine Dahl

Byrådskandidat
Holbæk Kommune

Mærkesager

Jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg gerne vil bruge mine erfaringer til at skabe løsninger, der gør en forskel i hverdagen. Politik handler for mig ikke om store ord, men om handling tæt på mennesker – at vi finder løsninger, som giver mening lokalt, og som gør Holbæk Kommune til et godt sted at bo for alle.

Fællesskab for alle
Et godt samfund er et inkluderende samfund. Alle skal kunne være en del af fællesskabet. Ingen skal stå udenfor, og derfor skal vi skabe rammer, der giver plads til alle.

Stærke lokalsamfund
Jeg vil arbejde for, at både byer og landområder i kommunen har gode rammer at leve i. Skoler, fritidsliv, kultur og idræt er helt centrale for, at mennesker kan trives – og derfor skal vi understøtte de fællesskaber, der får lokalsamfund til at blomstre.

Grøn omstilling og natur
Vi skal tage ansvar for klimaet og sikre, at vi beskytter og udvikler vores fælles natur. Holbæk Kommune skal gå forrest i den grønne omstilling – både i de store projekter og i de små, konkrete løsninger i hverdagen.

“Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor vi både passer på hinanden og på fremtiden. Og det gør vi bedst, når vi gør det sammen.”


- Marthine Dahl