Merete Svalgaard Knuhtsen

Svalgaard Knuhtsen

Det konservative folkeparti, med borgmester Benedikte Kiær i spidsen, mener at vi har en sund økonomi med høj likviditet, og læner sig op ad ekstern revision. Men Sommariva-grunden spøger i baggrunden og kan nemt ændre det billede. Vi skal kigge på de områder, hvor vi bruger uforklarligt flere penge sammenlignet med andre kommuner. Den øvelse foretog vi med det nye budget, hvor vi omprioriterer fra ledelse og administration og ud i klasselokalerne, SFO og klub’, skrev borgmesteren i avisen i sidste uge.

Ærlig talt - det er ikke noget, der kommer til at kunne mærkes i klasselokalerne, da skolerne iforvejen har et ufinansieret merforbrug på 22 mio.kr. i 2024, som først skal indhentes. Ikke fordi vi har dårlig ledelse som ikke kan styre økonomien, ikke fordi elevene har PDO, ikke fordi lærerne er dårlige, men fordi eleverne i kommunens skoler har haft behov for det.
I går overværede jeg så Byrådets debat i forbindelse med vedtagelse af budget 2026-2029. En meget stor del af den handlede om skolernes økonomi. For til trods for at der er politisk enighed om Masterplanens retning, er politikerne dybt uenige, når det kommer til finansieringen.

Gert Dyekjær - Byrådsmedlem for Konservative i Helsingør er skolerne faktisk blevet tilført et 3 cifret millionbeløb. Ikke et billede jeg kan genkende.

Og når jeg taler med lærerne i Helsingør kommune, så er det heller ikke et billede de kan genkende. Der er derimod skåret i arbejdstiden og mulighederne for at lave god skole for flere børn. Klasserummet er under pres, forældresamarbejdet forringet med ændret klasselærerrolle og vores kommune ligger helt i top, når det kommer til hvor mange familier, der får tabt arbejdsfortjeneste, fordi deres barn ikke kan være i skolen. Det påvirker lærerens arbejdsmiljø.

Derfor blev jeg også glad for at Thomas Horn rejste spørgsmålet om skolernes økonomi i budgetdebatten. Og skulle jeg selv blive valgt til byrådet er det præcis en dagsorden jeg vil forfølge vedholdende og loyalt.

Vores børn er vores fælles fremtid.

#dererbrugforenplanb

I Helsingør kommune bruger vi 29 mio.kr. om året og næstmest af alle kommuner relativt set.

Seniorforsker Thyge Tegtmejer peger på i denne nyhed fra DR på, at udgifterne ikke er en ‘pludselig opstået epidemi. Det er i langt højere grad en strukturel udfordring på skoleområdet, fordi der er trukket store midler ud af mange kommuners almene skoler de seneste år’. Også et billede jeg kan genkende i Helsingør.

I Helsingør har Byrådet eftergivet merforbrug på skolerne for mere end 80 mio.kr siden 2019. Det svarer til en løbende underfinansiering på 4 %. Alligevel har man peget på at spare på både ledelse og lærere i Budget 2026.

Det går jeg til valg på at få lavet om. Det er ganske enkelt ikke god økonomistyring, at bruge millioner af kroner på tabt arbejdsfortjeneste, og så ikke løse de udfordringer, der er årsag til det.

Er du enig, så stem på mig 18/11 til KV25.

#Dererbrugforenplanb

Havet er selve årsagen til Helsingørs stolte fortid og på grund af havet blev kimen til byens velstand lagt. Sidenhen har byen i mere end 100 år været en af Danmarks store og stolte værftsbyer. Og indenfor de sidste 50 år har havnen forvandlet sig fra beskidt industrihavn til regulær kulturperle med mere end 300.000 årligt besøgende.

Kulturen blomster og den skal vi tage vare på. Siden 1932 har det været forbudt at trawle i Øresund, og de seneste år har fiskekvoter reguleret naturen, hvilket har betydet at tunen og store havpattedyr igen er at finde i Øresund.

Helsingørs placering ved Øresund er stadig en unik gave – men også vores ansvar og det forpligter. For med mere nedbør på land bliver havet omkring Helsingør undertiden presset af udledninger fra et underdimensioneret kloaksystem. Derfor skal vi sikre renere udledninger ved at fremtidsdimensionere vores kloakker og forbedre rensninganlæggene. Dette gælder ikke mindst når vi udbygger boligområder med plads til flere indbyggere i vores dejlige kommune. Det nytter ikke noget at bryste sig af og tale om grøn ansvarlighed, hvis vi samtidig godkender byggeri, der ødelægger biodiversitet, fylder vejene med flere biler eller forurener havet med urenset spildevand.

Vi må være ansvarlige og træffe bæredygtige beslutninger - om flere grønne byrum, om mindre asfalt og om at afhjælpe udledningen af urenset kloakvand i havet, ved at lede overfladevandet ned i jorden i stedet for i kloakkerne.

Vi skal passe på havet – for vores egen, for naturens og for fremtidens skyld.

Mærkesager - skole/børn, demokratiske processer/retssikkerhed og bæredygtighed og bæredygtige fællesskaber.

Børn & unge

Ethvert lille barn som kommer til verden, er intet mindre end et mirakel. Vores børn er vores fælles fremtid og bør mødes af voksne, som tager ansvar for dem. For et børneliv komme ikke igen. Børnelivet har værdi i sig selv og vi voksne skal sørge for at skabe tryghed og mulighed for det enkelte barn. Kan familien ikke selv, må vi andre træde til med tidlige og tilstrækkelige indsatser. Særligt de svageste familier skal have den støtte og hjælp de har behov for.

Børn skal have lov til at være børn. Det enkelte barn skal mødes hvor det er, men aldrig på bekostning af fællesskabet. Dette gælder både i dagtilbuddet, i fritidslivet og i folkeskolen, som er mit hjertebarn.

Folkeskolen er det bærende uddannelsesfundament i det danske samfund og selve grundlaget for kommende generationers muligheder for velstand, velfærd og fællesskab. Folkeskolen er der hvor børn mødes og får indblik i og forståelse for hinandens liv. Hvor de indgår i værdifulde relationer og fællesskaber. Hvor byens børn, uanset deres forudsætninger, familiemæssige baggrund og bopæl, bliver undervist sammen, lærer sammen og opnår tillid til egne og hinandens muligheder. Og der hvor de lærer at indgår i arbejdsfællesskaber og danne vigtige relationer, måske for livet. Alle børn har ret til et kommunalt folkeskoletilbud som de oplever at være i både faglig og social trivsel.
I folkeskolen skal alle børn møde et kvalificeret undervisningstilbud. Uanset hvor problematisk og udfordrende børns opvækst er, har alle børn har ret til og krav på, at modtage den rette undervisning, der giver dem mulighed for at træffe reflekterede valg for deres videre liv og uddannelse.
- Skolestart i august for alle børnehavebørn, så børnene kun skal starte i skole en gang.
- Investere i lærernes arbejdstid, så der er tid til inklusionsopgaven, til den enkelte lærers forberedelsestid og til samarbejdet mellem familie og skole.
- Færre test og prøver i folkeskole
- Investere massivt i renovering af dagtilbud, legepladser og skoler

Bæredygtighed

Vi er heldige at bo i en kommune, hvor naturen er helt tæt på. Både med store skovarealer og mere end 30 km kystlinje, hav og strand. Alligevel kan vi indimellem opleve at have mistet jordforbindelsen, føler os som en dråbe i havet eller synes at det hele er helt i skoven. For vi er først og fremmest natur. Så måske trænger du, som jeg, også til at komme mere ud og styrke relationen med det du kommer af? Det vil jeg gerne skabe mere rum for og jeg ønsker at værne om din natur. Vi skal have mindre asfalt, færre biler, flere grønne byrum, flere bæredygtige beslutninger og mere tilgængelig natur.

• Standsning forbudt på Strandvejen i Snekkersten, dog med en ‘sætte af zone’ og venlig henvisning til gratis parkering ved Snekkersten Station.
• Fastholde ‘betalingsparkering fra 1.minut’
• Ensrette Havnegade fra stationen mod Kronborg
• Udpege flere gågader i Helsingør by
• Omlægge en stor del af alle p-pladser i bykernen til grønne arealer (Havnepladsen og Rådhuspladsen, materialegårdens område)
• Forbud mod brug af plastgranulat på kommunale fodboldbaner
• Alle kommunale projekter/sager vurderes på pris og på klimabelastning inden politisk vedtagelse
• Målrettet arbejde med at nedbringe kommunalt forbrug/overforbrug
• Vi skal renovere kommunale bygninger fremfor at bygge nye
• Fremfor fliser og asfalt, skal vi i højre grad anvende belægninger er kan bortlede overfladevand (regn)
• Vi skal styrke den kollektive trafik og de bløde trafikanter skal have førsteret
• P-pladser ved skoler og dagtilbud nedlægges, så familierne må cykle eller gå sammen
• Vi skal etablere og skilte kommunale løbe, gå og cykelruter.

Demokrati og fællesskaber
En sund økonomi er en forudsætning for et velfærdssamfund, der kan tage sig af de svageste medborgere. Derfor må vi skabe mulighed for at små og mellemstore virksomheder kan etablere sig i Helsingør Kommune. Særligt må vores små/mindre lokale forretningsdrivende skal ikke udkonkurreres af gigantiske hypermarkeder og outlets.

Desuden må vi skabe et arbejdsmarked, hvor alle mennesker har værdi uanset hvad de kan. Et arbejdsmarked der bærer præg af mulighed for livslang opkvalificering, samt personlig og faglig udvikling, med et sundt og sikkert arbejdsmiljø i fokus. Dette gælder særlig vores forpligtelse overfor vores kommunale arbejdspladser. Den danske model skal til stadighed respekteres og styrkes, til gavn for både arbejdsgiver og arbejdstager. Ligeledes skal alle have ret til, mulighed for og mødes af forventning om, at bidrage til fællesskabet efter formåen. Det fordrer et tolerant samfund, med plads til mangfoldighed, ligestilling og rummelighed i både arbejdsmarked og fritidsliv, baseret på frihed.

Frihed forudsætter fællesskab, hvor vi er til for andre end os selv. Vi bliver stærkere sammen, og når vi forpligter os på fællesskabet, giver vores tilværelse mere mening og har betydning for mere end os selv og vores nærmeste. Vi har alle både ret til og er forpligtet til, at tage del i fællesskaberne, så godt som vi kan. Men det sker ikke af sig selv. Derfor må vi søge at skabe muligheder for alle og for fællesskaber, uden at vi begrænser hinanden. Det betyder også at vi i fællesskab har ansvar for de svageste borgere i vores samfund. Ansvar for værdighed i ældreplejen til de ringest stillede ældre, ansvar for et godt behandlingstilbud til den mest psykisk udfordrede unge, ansvar for et kvalificeret skoletilbud til den mest skolevægrende elev. Så må vi andre løfte mest muligt selv. Med andre ord: Kan man selv, så skal man selv.

• Kommunal indsats for unges tilknytning til arbejdsmarked, så de oplever værdien af arbejdsfællesskaber. Også gerne på vores kommunale arbejdspladser.
• Understøtte de lokale idrætsforeningers mulighed for særligt at tilbyde fællesskaber for unge mellem 14-18 år
• Kulturpas til alle unge under 25 år i Helsingør
• Støtte det lokale og frivillige foreningsliv ved at skabe rammer de kan lykkes i
• Alle folkeskoleelever skal i erhvervspraktik flere gange i deres skoletid, og meget gerne i lokale virksomheder
• Differentiere ældreplejen for at sikre en værdig ældrepleje for de mest udsatte ældre og dermed tage hånd om dem, som har størst behov.
• Begrænse hypermarkeder i udkanten af byområder
• Styrke fællesskabet blandt de erhvervsdrivende

Læs mere i "Børneløftet" 

Ethvert lille barn som kommer til verden, er intet mindre end et mirakel. Vores børn er vores fælles fremtid og bør mødes af voksne, som tager ansvar for dem. For et børneliv komme ikke igen. Børnelivet har værdi i sig selv og vi voksne skal sørge for at skabe tryghed og mulighed for det enkelte barn. Kan familien ikke selv, må vi andre træde til med tidlige og tilstrækkelige indsatser. Særligt de svageste familier skal have den støtte og hjælp de har behov for.

Børn skal have lov til at være børn. Det enkelte barn skal mødes hvor det er, men aldrig på bekostning af fællesskabet. Dette gælder både i dagtilbuddet, i fritidslivet og i folkeskolen, som er mit hjerteblod.

Folkeskolen er det bærende uddannelsesfundament i det danske samfund og selve grundlaget for kommende generationers muligheder for velstand, velfærd og fællesskab. Folkeskolen er der hvor børn mødes, og får indblik i og forståelse for hinandens liv. Hvor de indgår i værdifulde relationer og fællesskaber. Hvor byens børn, uanset deres forudsætninger, familiemæssige baggrund og bopæl, bliver undervist sammen, lærer sammen og opnår tillid til egne og hinandens muligheder. Og der hvor de lærer at indgår i arbejdsfællesskaber og danne vigtige relationer, måske for livet. Alle børn har ret til et kommunalt folkeskoletilbud som de oplever at være i både faglig og social trivsel. Og i folkeskolen skal alle børn møde et kvalificeret og kvalificerende undervisningstilbud. For uanset hvor problematisk og udfordrende børns opvækst er, har alle børn har ret til og krav på, at modtage den rette undervisning, der giver dem mulighed for at træffe reflekterede valg for deres videre liv og uddannelse.

Derfor går jeg ind for en:

Skolestart i august for alle børnehavebørn, så børnene kun skal starte i skole en gang.

Investering i lærernes arbejdstid, så der er tid til inklusionsopgaven, til samarbejdet mellem familie og skole og til den enkelte lærers arbejde med familien

Folkeskole med færre test og prøver

Folkeskole med uddannede lærere

Massiv investering i renovering af dagtilbud, legepladser og skoler

Der er brug for en plan B