Ole Brandstrup

Byrådskandidat
Kolding Kommune

Mine mærkesager

Mere involverende demokrati

Borgersamlinger, borgerforslag og stærke lokalråd skal have en stemme tidligt i processerne, ikke kun ved høringer. Vi skal gøre det let at komme til orde, let at blive hørt og i sær let at handle på de gode idéer der skaber værdi for vores lokalsamfund.

 

Mindre bureaukrati mere borger

Fra “nej, fordi” til “ja! Og hvordan?”. Vi skal nedbryde siloer, teste flere pilots, skabe et demokratilaboratorium og give plads til at lære af fejl, så vi kan vokse sammen som en kommune.

 

Grønnere kommune. Nu!

Sol og vind, energieffektive bygninger og grønnere transport, har vi brug for mere af her i Kolding.

Vi skal tage vores del af ansvaret og vise, at den grønne omstilling også kan skabe lokale job og bedre hverdag.

Om mig

Jeg er uddannet i statskundskab og til daglig arbejder jeg som lektor i offentlig administration. Jeg er nysgerrig, idérig og ja, lidt nørdet på den gode måde, i sær når demokratiet skal nytænkes. I Kolding vil jeg engagere borgerne langt mere i de beslutninger, der former vores alles fremtid. Jeg tror på, at vi bedre løser de største udfordringer, når vi tænker kreativt og finder løsninger sammen, ikke hver for sig.

Min passion for en grøn omstilling går mange år tilbage, allerede i 1970’erne deltog jeg i demonstrationer mod atomkraft og byggede små “barfodsvindmøller” for at høste vindens energi. Siden da, har jeg kæmpet for klima, natur og et meget mere bæredygtigt samfund. Jeg kan ikke acceptere passivitet over for klimakrisen, det skylder vi vores børn og kommende generationer at handle på.

Kolding rummer et stærkt potentiale, både demokratisk og grønt. Som UNESCO Creative City of Design bør og skal vi bruge kreativitet, sammenskabelse og design thinking til, at udvikle lokale løsninger, der styrker fællesskabet og gavner klima og miljø. Jeg vil arbejde for, at Kolding bliver landets mest involverende og bæredygtige kommune, med mere tydelig borgerinddragelse, hvor borgernes stemme altid bliver hørt, og hvor grøn omstilling og innovation går hånd i hånd.