Patrick Bach Persson

Byrådskandidat
Fredensborg Kommune

Mærkesager

Stærkere foreningsliv og fællesskab
Jeg tror på, at stærke fællesskaber gør vores kommune til et bedre sted at bo. Foreninger spiller en helt central rolle – både for vores sundhed, trivsel og samhørighed. Jeg vil arbejde for at styrke foreningslivet og sikre gode rammer for frivillige og lokale initiativer.

Mere fokus på sundhed og trivsel
Trivsel og sundhed skal være en naturlig del af hverdagen – uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre. Jeg vil arbejde for, at vi skaber bedre rammer for både fysisk og mental sundhed, med tilbud der favner bredt og lokalt.

Mindre ensomhed – mere nærvær
Alt for mange oplever ensomhed, og det skal vi tage alvorligt. Jeg vil kæmpe for, at vi skaber flere mødesteder, aktiviteter og fællesskaber, der gør det lettere at være en del af noget – både som ung, ældre eller midt imellem.

Mere natur – mere skov
Vi skal tænke grønt, også lokalt. Jeg ønsker mere og tættere natur i kommunen – f.eks. gennem nye skovområder, grønne åndehuller og naturprojekter, der styrker både biodiversiteten og vores livskvalitet.

Om mig

Mit navn er Patrick Bach Persson, jeg er 27 år gammel og bor i Kokkedal. Til daglig arbejder jeg i Vurderingsstyrelsen, og i min fritid er jeg fodboldtræner i HUI og en del af PFA Ungeråd. Jeg stiller op til kommunalvalget i Fredensborg Kommune for Radikale Venstre, fordi jeg brænder for fællesskab, trivsel og grøn udvikling.