Philip Vivet

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og byrådsmedlem i Herning Kommune.
Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds
Alle mennesker fortjener lige og frie muligheder for at skabe et godt liv. Jeg stiller op til Folketinget for at være en stemme for din og vores fremtid. En bæredygtig fremtid med bedre trivsel, mere frihed og mindre social ulighed.
Philip Vivet

Hvem er jeg?

Jeg er 25 år, bor i Herning og er studerende på vej til at blive underviser i samfundsfag og musik. 

Jeg er medlem af byrådet og regionsrådet, hvor jeg især arbejder med børn og unge, klima, miljø, infrastruktur og sundhed i Midt- og Vestjylland. Jeg vil gerne bringe min erfaring ind i Folketinget.

Jeg er lærervikar
Jeg har gennem flere år været lærervikar og SFO-medhjælper på min lokale folkeskole. Jeg kender hverdagen i grundskolen og vil bruge min erfaring til at forbedre rammerne for vores børn og unge.

Jeg er frivillig
Jeg er opvokset i foreningslivet og jeg bruger stadig en stor del af min fritid på frivilligt arbejde hos bl.a. FDF og andre børne- og ungdomsforeninger.

Jeg er klimabevidst
Jeg er - ligesom mange andre danskere - klima- og miljøbevidst. Jeg spiser mindre kød, genbruger mere og tager toget eller cyklen, når jeg kan. Jeg tror på, det er et politisk ansvar at gøre de grønne valg de nemme - og billige - valg.

Jeg er friluftsmenneske
Jeg bruger mange timer i naturen - gerne med rygsæk og vandresko. Vi skal passe på og udvikle både den vilde og den bynære natur - for klima, miljø og livskvalitet.

Jeg er musiker
Jeg elsker musik og spiller bl.a. trompet og klaver. Derfor ved jeg, hvor vigtig kulturlivet er. Det giver fordybelse, fællesskab, dannelse og meningsfulde oplevelser for mennesker i alle aldre. Derfor kæmper jeg for et stærkt kulturliv.

Jeg er stolt midt- og vestjyde
Jeg er opvokset i Herning, gået på efterskole i Holstebro. Jeg elsker hele Midt- og Vestjylland for vores flotte natur, stærke kultur- og fritidsliv og vores handlekraft og stærke erhvervsliv.

Hvad står jeg for?

Jeg vil være en tydelig stemme for politik baseret på fornuft, retfærdighed, ansvarlighed og samarbejde.  

INVESTER I BØRN OG UNGES TRIVSEL

Alt for mange børn og unge mistrives i dag og får ikke den hjælp, de har brug for. Det kan og skal vi gøre bedre. Derfor vil vi investere massivt i bedre dagtilbud, skoler og fritidsliv - blandt andet til flere voksne i klassen, og hurtigere hjælp, når børn og unge har det svært.

Skolen skal være et sted, børn har lyst til at være. Mindre test- og karakterpres. Mere fordybelse, dannelse og læring. Mere tillid til lærere og pædagoger - og større lokal frihed til at gøre det, der virker.

STOP BESPARELSER PÅ UDDANNELSE

Vi skal stoppe besparelserne på de unge. Jeg kæmper imod lukning af 10. klasse og HF, forkortelser af uddannelser og nedskæringer på SUen.

Investering i uddannelse er investering i fremtiden - menneskeligt såvel som økonomisk. Det er her, vi skaber muligheder, ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet.

MERE GRØN HANDLING

Den grønne omstilling er gået i stå. Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling. Det er nødvendigt for klimaet - og en mulighed for at skabe nye arbejdspladser og et stærkere erhvervsliv rustet til fremtiden.

Det grønne valg skal være det nemme og billige valg - både for virksomheder og forbrugere. Og vi skal tage langt større ansvar for at beskytte natur, grundvand og biodiversitet.

ØKONOMISK OG SOCIAL BALANCE

Et stærkt velfærdssamfund kræver en ansvarlig økonomi. Vi skal bruge pengene klogt - ikke på kortsigtede løsninger og midlertidige checks, men på varige investeringer, der skaber reel tryghed og lige muligheder.

Når vi investerer i børn, uddannelse, forebyggelse og fællesskaber, mindsker vi både den sociale og økonomiske ulighed. Det er både sund fornuft og god økonomi.

MERE FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Jeg ønsker at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemmere at skrue op og ned igennem livets faser. Så børnefamilier kan få mere tid og overskud til at være sammen med deres børn mod at arbejde lidt mere på andre tidspunkter i arbejdslivet.

Det skal være nemmere at trappe gradvist ned, så flere ældre kan og vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet. 

EN FORNUFTIG OG FAIR UDLÆNDINGEPOLITIK

Danmark skal have en udlændingepolitik, der er både ansvarlig og menneskelig. Hvor vi løser integrationsproblemer uden at stigmatisere og diskriminere mennesker på grund af deres hudfarve, etnicitet eller religion.

Vi skal stille klare og rimelige krav, men også give reelle muligheder for at bidrage og blive en del af fællesskabet. Integration lykkes bedst, når vi møder hinanden med både forventninger og respekt.

1/0

2023 NU
Studerende, samfundsfag og musikvidenskab, Aarhus Universitet
2022 NU
Byrådsmedlem, Herning Kommune
2026 NU
Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland
2020-2025
Lærervikar og SFO-medhjælper, Herningsholmskolen

Kontakt Philip

Har du et spørgsmål eller et input til mit politiske arbejde - lokalt, regionalt eller nationalt? Så er du meget velkommen til at skrive til mig!

Vil du hjælpe mig under valgkampen? Så skriv også meget gerne og hør mere. Alt hjælp er meget værdsat!

Du kan også give et lille bidrag til min valgkamp på
MobilePay 894446. Alle bidrag gør en forskel! På forhånd tak!

 

Mail: PhilipVivetRV@gmail.com
Tlf.: 60 67 44 67