Jeg er 58 år og leder i det offentlige. Jeg er opvokset i Ballerup og er især optaget af stærke fællesskaber og...
- Grønne løsninger. At vi passer godt på vores grønne områder, hele tiden arbejder med klimatiltag og naturbeskyttelse, og laver klimavenlige kommunale indkøb til vores offentlige måltider.
- At vi styrker vores kriseberedskab ved at forberede kommunen og borgerne. Vi skal have tydelig information om, hvad vi selv forventes at gøre i tilfælde af krise, så myndighederne kan tage sig af de sårbare, og civilsamfundet skal inddrages i planerne.
- At vi følger tæt op på Sundhedsreformen, som kommer til at betyde ændringer i borger-tilbuddene i Ballerup. Vi skal derfor kæmpe for vores lokale ønsker i det nye Sundhedsråd, som vi deler med otte andre kommuner.
- At vi styrker børn og unges trivsel ved at sørge for mere voksenkontakt i både skoler og daginstitutioner. Fokus på nærvær og hurtigere hjælp ved mistrivsel.
- Et nyt blik på ældreområdet, hvor vi især skal have fokus på de 45% hjemmehjælp-brugere, der ikke selv oplever at have god livskvalitet.
- En god velkomst til de mange tilflyttere til kommunen. Nu er det tid til at have fokus på at få vores nye naboer godt ind i vores fællesskaber. Derfor skal vi have et udvalg, der arbejder med det gode liv i Ballerup.
