Susanne Krebs

Krebs

Vi skal skabe en folkeskole for alle børn, der ikke blot accepterer, men omfavner børnenes forskelligheder og individuelle behov i fællesskabet. Det kræver et opgør med en stiv, strømlinet undervisningsform. Der skal gives øget frihed til pædagogisk nytænkning med mere plads til praksisorienterede og kreative læringsformer og mindre testpres. Lærere og skoleledelser skal have tillid og frihed til at eksperimentere og tilrettelægge undervisningen, så den gavner den enkelte elev og sikrer, at flest mulige børn kan inkluderes i almenområdet. Inklusion er ikke en spareøvelse, men en pædagogisk investering.

Ventetiderne i psykiatrien er uacceptable. Børn og unge fortjener hurtigere og mere effektiv hjælp for at sikre deres trivsel. Vi skal bryde med systemets fokus på diagnoser som den primære adgangsbillet til støtte. I stedet skal der fokuseres på en konkret og hurtig indsats – en form for 'trivsels-ret' – der giver børn og unge den nødvendige støtte, når mistrivslen opstår. Dette kræver markant styrkede og lettilgængelige tilbud i kommunerne, herunder PPR og psykologhjælp, så indsatsen flyttes tættere på skoler og familier. Vi skal sikre, at mistrivsel stoppes i tide, før det udvikler sig til alvorlig psykisk sygdom.

Forenings- og fritidslivet er afgørende for dannelsen og for at skabe sunde fællesskaber. Det rummer et stort socialt ansvar, og vi skal give de bedste betingelser for at styrke dette væsentlige område. Kommunerne skal være fleksible og hjælpsomme med at optimere brugen af eksisterende faciliteter og sikre, at fritidstilbud er økonomisk og geografisk tilgængelige for alle. Et stærkt fritidsområde er en central brik i at sikre børns trivsel og bidrage til et mere lige samfund.