Hvem er jeg? Tidl. kommunalpolitiker og folketingsmedlem
Jeg stiller op i Region Østdanmark for at styrke vores sundhedsvæsen, der skal være tilgængeligt, sammenhængende og bæredygtigt. Med erfaring i politik gennem næsten 40 år som kommunalpolitiker og folketingsmedlem, har jeg indsigt i de politiske processer og de radikale værdier i rygsækken.
Jeg er 65 år og tidligere folkeskolelærer. Nu arbejder jeg som frivillig i forskellige foreninger. Jeg har de sidste 8 år siddet i bestyrelsen for Folkemøde Møn, hvor jeg primært tager mig at af planlægge programmet. Derudover har jeg de sidste 20 år været certificereret tilsynsførende for fri- og privatskoler.
Jeg bor i eget hus, have med høns og æbletræer i skønne Vordingborg. Her nyder jeg det rige kulturliv og naturen. Jeg er vinterbader på 15. år og holder af at læse mange bøger, gå i teatret, koncerter og være sammen med venner og familie.
