Der graves ud til fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard/Dansk Fjernvarme
Miljø og klima

Fri af naturgas, olie og træpiller

Radikale Venstre vil genaktivere kriseredskab fra corona og sikre fjernvarme og varmepumper til 400.000 husstande

Inden udgangen 2025 skal 400.000 husstande være koblet på fjernvarme eller have installeret en varmepumpe, og allerede i 2023 skal 175.000 hus- stande være fri for olie, gas og træpiller. Vi vil fremrykke udrulningen 10 år, så det er muligt at erstatte resten af de 380.000 naturgasfyr og 160.000 olie- eller træpillefyr med fjernvarme eller varmepumper inden udgangen af 2028.

Da Coronaepidemien ramte, igangsatte vi i Danmark den nationale operative stab til at sikre tværgående samarbejde og koordinering mellem myndighederne. Radikale Venstre foreslår at igangsætte en lignende operativ indsats med formålet, at hundredtusindvis af husstande hurtigst muligt bliver fri af gas, olie og træpiller i opvarmningen.

Godt 380.000 bygninger har naturgasfyr i Danmark, og mange familier står foran en mangedobling af deres gasregning i år. De kigger ind i noget, der kan være endnu værre i 2023. På tilsvarende vis ser omkring 160.000 husejere med olie- eller træpillefyr ind i en dyr og kold vinter på grund af stigende priser på olie og træpiller.

Med udgangen af 2023 vil Radikale Venstre sikre, at 75.000 flere husstande er koblet på fjernvarme, og at der er installeret 100.000 flere varmepumper i Danmark, end der var sidste vinter. I 2025 er det vores mål, at 400.000 nye husstande kan opvarme deres hus med fjernvarme og varmepumper i stedet for olie, gas eller træpiller. Det vil reducere gasforbruget til opvarmning med 60 pct. sammenlignet med 2021 og bidrage til 2025-målet med 1,0 mio. ton CO₂-reduktion.

Det kræver arbejdskraft, penge til skrinlagte projekter og hovedrengøring i regler og bureaukrati.

Hvor fjernvarmen ikke kan nå ud, skal der installeres varmepumper og jordvarmeanlæg, uden at danskerne skal vente på at tomme tilskudspuljer fyldes op. For ingen danskere er tjent med at sidde i kø i timevis og i værste fald gå forgæves, når der uddeles tilskud.

Der hvor pengene er små, skal der kunne søges om højere tilskud til varmepumpen. Det skal sammen med muligheden for at optage et statsfinansieret lån til finansiering af varmepumpen sikre udfasning af naturgas, olie og træpiller i hele Danmark. Derudover skal elafgiften permanent bankes i bund for husstande med olie-, gas- eller træpillefyr der installerer en luft-til-luft varmepumper for at reducere varmeregningen her og nu.

Konkret vil Radikale Venstre

  • Afsætte 4,2 mia. kr. i tilskud til nye fjernvarmeprojekter og varmepumper. Heraf 500mio. kr. øremærket til husstande med lav indkomst. Det skal sikre, at 175.000 flere husstande får en varmepumpe eller fjernvarme inden næste vinter. Det skal også sikre, at mere end 400.000 flere husstande kommer væk fra naturgas, olie og træpiller inden udgangen af 2025.
  • Afsætte 1,5 mia. kr. til en fond, som skal give sikkerhed for, at godkendte fjernvarmeprojekter kan fortsætte trods usikkerhed omkring budgetter i en tid med stigende materialeomkostninger og mangel på arbejdskraft.
  • Afsætte 500 mio. kr. til en grøn treparts-forhandling med fokus på efteruddannelse til en grøn arbejdsstyrke målrettet fjernvarmeudrulning.
  • Afsætte 750 mio. kr. til en styrket energispareindsats, der tidligere blev drevet af Bygningspuljen, samt afsætte midler til en fysisk rådgivningsindsats, som skal sikre, at danskerne får den nødvendige viden til at foretage energibesparelser i eget hjem.
  • Afsætte 50 mio. kr. til at understøtte lokale initiativer for at fremme grøn varme i hele Danmark og ikke mindst i de små lokalsamfund. Det skal ske gennem rådgivning af borgergrupper, som ønsker at danne forbrugerejede lokale varmefællesskab.

Samlet set omfatter udspillet 12 tiltag med forslag til kriseregulering. Tiltagene skal give fjernvarmeværkerne den nødvendige sikkerhed for at fremrykke investeringer, forbedre koordinering og opskalere udrulningen, ligesom der er tilskud til fjernvarme, varmepumper og en styrket indsats for at reducere vores energiforbrug.

Tiltagene er:

Økonomi

Udspillet vurderes at have en samlet omkostning på ca. 7 mia. kr. i engangsomkostninger frem mod 2025 og er fuldt finansieret. Finansieringen består dels af en omprioritering af offentligt byggeri og anlægsprojekter for i alt 2 mia. kr. i årene frem mod 2025.

Lempelse af elafgift for varmepumper som supplerende varmekilde vurderes at medføre et provenutab på 40 mio. kr. årligt. Provenutabet dækkes ved at erstatte den midlertidige grænsekontrol med en teknologisk løsning. Det giver en løbende besparelse til staten på 200 mio. kr., hvilket medfører en årlig reserve på 160 mio. kr.

Forhøjelserne af fjernvarme- og varmepumpepuljer samt den øgede bygningspulje og styrkede nationale rådgivningsindsats på i alt 5 mia. kr. vil i et vist omfang blive finansieret med provenu fra det planlagte midlertidige indtjeningssloft for inframarginale elproducenter og det midlertidige solidaritetsbidrag fra olie-, gas- og kulsektoren, som blev aftalt ved EU’s energiministerrådsmøde den 30. september 2022. EU-kommissionen har lagt op til, at det midlertidige indtjeningsloft og solidaritetsbidrag kan træde i kraft inden den kommende vinter. Derudover vil omprioritering af afkoblingspuljens midler bidrage til finansieringen.

Statens provenu fra indtægtsloftet og solidaritetsbidraget er imidlertid meget usikkert på nuværende tidspunkt og vil blandt andet afhænge af den fremtidige udvikling i energipriserne. EU-kommissionen har under stor usikkerhed skønnet, at indgrebet kan indbringe godt 1.000 mia. kr. i EU-landene samlet set, hvilket skaleret til danske forhold vil svare til i omegnen af 20-25 mia. kr. Vi foreslår, at en del af det kommende provenu skal øremærkes til at fremme energieffektivitet samt til udbredelse af fjernvarme og varmepumper mv. Det skal styrke energisikkerheden i Danmark og sikre øget dansk uafhængighed fra russisk gas.

Som følge af de usikre provenuskøn knyttet til indtjeningsloftet og solidaritetsbidraget, vil midler fra den grønne fond, som blev aftalt i juni 2022 med justeringer i aftale om Vinterhjælp fra september 2022, og som er øremærket investeringer i den grønne omstilling frem til 2040, også kunne indgå som supplerende finansiering af forhøjelserne af fjernvarme- og varmepumpepuljerne.

Hvis provenuet fra indtjeningsloftet og solidaritetsbidraget viser sig at være betydeligt lavere, vil det imidlertid være nødvendigt at tilpasse finansieringen af dette udspil.

Afløbet fra fjernvarme- og varmepumpepuljen skal ske frem til 2025 og under hensyn til kapaciteten i de berørte brancher.

SE TABELLEN MED UDSPILLETS ØKONOMI I PDF-VERSIONEN NEDERST PÅ SIDEN 

Energi- og klimaeffekt

Med forslaget fremrykkes udfasning af naturgas, olie og træpiller i opvarmningen. Sammenholdt med Klimafremskrivning 2022 (KF22), som er et såkaldt frozen policy scenarie, fremgår det, at forslaget vil fremrykke udrulning af fjernvarme og varmepumper (lufttil-luft og jordvarmeanlæg) således at 27.000 flere husstande har fjernvarme og 178.000 flere husstande har en varmepumpe i 2025. Den relativt lille stigning i antallet af husstande med fjernvarme skyldes, at KF22 allerede har en relativt høj vækst i antallet af fjernvarmetilslutninger som følge af godkendte projektforslag. Det er dog tvivlsomt om denne udvikling kan realiseres grundet budgetoverskridelser uden de tiltag, som dette forslag fremlægger. Derudover sker der en vækst i antal varmekilder i perioden 2021-2025 jf. KF22, som må formodes at skyldes nye installationer af fjernvarme og varmepumper, som ikke indgår udspillets fremskrivning, der alene ser på fjernvarmekonverteringer.

Ved konverteringer til fjernvarme antages det, at 90 pct. af konverteringerne er fra gasfyr og 10 pct. fra oliefyr. Ved konvertering til varmepumpe forventes det, at de resterende oliefyr konverteres inden 2025. Den øvrige del er gasfyr og træpillefyr. Ifølge statistik over afmeldte gasfyr fordeles konverteringen nogenlunde jævnt mellem varmepumper og fjernvarme.

Det betyder, at der (i forhold til KF22) i 2025 vil være hhv. 267.000, 23.000 og 25.000 færre gas-, olie- og træpillefyr. Når der korrigeres for gasfyr i etageejendomme (særligt i almennyttige boligforeninger) vil der i 2025 være 63.000 husstande med gasfyr, mens det forventes at samtlige oliefyr udfases.

Samlet set vurderes det, at olieforbruget i opvarmning går i nul i 2025, mens gasforbruget nedbringes med 20 PJ, hvilket svarer til en reduktion på 60 pct. i forhold til gasforbruget til opvarmning i 2021. Det giver en merreduktion af CO₂ på omkring 1,0 mio. ton CO₂ i 2025 sammenholdt med KF22.