Nyhed

Danmark skal være 110% grønt

En pige løber med en drage i en mark
Vanvittige varmegrader fra Nordamerika til Sydeuropa. Skovbrande verden rundt. Skybrud og tornadoer i Danmark. Dødbringende oversvømmelser over sommeren i Tyskland, hvor mennesker mistede liv og kontrol.

Klimaforandringerne raser. De har vist sig at være langt vildere og gå hurtigere end først antaget. Verden har kurs mod en smertelig opvarmning. Fortsætter vi som nu, vil det blive mellem 2,1 og 3,5 grader varmere i 2100. FN’s klimapanel, IPCC, taler i sin nyeste rapport med en tydelighed, der ikke kan misforstås: Hvis ikke vi gør noget ekstraordinært nu, så risikerer vi allerede i 2030 at forbryde os mod Paris-aftalen, hvor vi globalt gav hinanden hånd på at begrænse den globale opvarmning til maks. 1,5 grader. Det siger sig selv, at vi ikke løser det problem med den tænkning, der skabte det. Og vi har ikke brug for flere hockeystave eller planer for planer. Vi har brug for et markant gearskifte. For det er handling og nytænkning, der sikrer grøn forandring. Derfor er her Radikale Venstres bud på at give vores unge og hinanden en tryghed for, at vi kan leve gode, grønne liv.

Visionen er klar. Vi skal have et godt liv uden afsavn i et land, hvor den sidste dråbe olie er væk. Hvor man kan tanke bilen og varme sig med grøn strøm fra vinden og solen. Hvor luften er ren og økonomien stærk, fordi vores landbrug er global ledestjerne på nye teknologier og plantebaserede føde varer. Vores virksomheder kører på grøn strøm – og hvor 100 pct. grøn produktion giver os en globalkonkurrencefordel.

Det er et liv, hvor vandet er rent. Hvor man kan tage på skovtur og fare vild. Og hvor skoven suger så meget CO₂ ud af luften, at livet kan leves i et Danmark, der som det første industrisamfund bliver klimapositivt i tiden efter 2040 - så vi betaler af på vores CO₂-gæld.

Visionen er et nyt partnerskab for et 110 procent grønt Danmark.

Vores plan og vision bygger på de 14 klimapartnerskaber, som dansk erhvervsliv allerede har lagt frem. Med det afsæt er vores bud, at det kan lade sig gøre at nå en CO₂-reduktion på op mod 80 procent i 2030, og at vi kan gå i nul i 2040. Håb og ikke frygt skal udgøre fundamentet for vores fælles fremtid. Og det håb vil vi gøre til virkelighed med inddragelse og medejerskab hos både borgere og erhvervsliv. Derfor vil vi invitere til et nyt partnerskab. Vi foreslår både en ny grøn fond, nye grønne afgifter og ny regulering, så omstillingen kan ske under hensyn til de laveste indkomster og erhvervslivets konkurrenceevne.

Det samlede regnestykke er opmuntrende. Det er en overkommelig investering at give alle danskere mulighed for at leve bæredygtigt – og dermed give vores bidrag til klimaet. Vi har lige nu en historisk chance for at skabe det gode grønne liv i hele Danmark, indfri vores løfter til den næste generation og igen stå som ledestjerne for resten af verden.

Vi kan, hvis vi vil. Hvis vi tør tænke nyt. Sammen.

Læs hele udspillet som PDF

Du kan også dykke ned i udspillets enkelte tiltag i faktaarkene, som du finder nederst på denne side.

Grusvej i en skov

Vejen til et 110% grønt Danmark

Med dette udspil vil Radikale Venstre sætte rammerne for, at vi i fællesskab kan tænke nyt og grønt. Kort fortalt handler det om partnerskab, penge og plan.

Partnerskabet

Vores plan skal lede fremfor at diktere. Omstillingen sker bedst, hvis løsningerne udvikles sammen med erhvervsliv, civilsamfund, kommuner og regioner. Derfor vil vi etablere et nyt forpligtende offentligt-privat partnerskab. På den måde vil vi sikre, at løsningerne kan virke i virkeligheden og under hensyn til arbejdspladser, virksomhedernes konkurrenceevne og den sociale balance.

Pengene

Vi kan kun lykkes, hvis vi over de kommende år investerer massivt i omstillingen af hele vores samfund. Vores beregninger viser, at det kræver 25 mia. kr. i engangsinvesteringer. De penge finder vi og hegner ind med en ny grøn fond, Danmarks Klimafond. Så vi ikke år for år, skridt for skridt, skal slås om finansiering til at redde klimaet. Samtidig vil der være nogle løbende udgifter i form af afgiftstab, lempede elafgifter, tilskud til husholdninger og industrien samt støtte til fangst af CO₂, som vi foreslår finansieret af grønne afgifter og reformer.

Planen

På de følgende sider fremlægger vi en plan, som gør det muligt at nå tæt på 80 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. 1) Danskernes forbrug skal gøres grønt ved, at danske varer er produceret grønt og ved, at 2) den energi vi bruger, er grøn. Det kræver en højere CO₂-afgift, investeringer i ny teknologi og meget mere vedvarende energi. Og så skal vi 3) suge CO₂ ud af luften ved at rejse skov og bygge anlæg til fangst af CO₂. Det er vores bud. Konkrete tiltag for de næste 10 år, fordi det er nu, vi skal handle for at blive klimapositive omkring 2040.

En plan med op mod 80% reduktion af CO2 i 2030

1990. Det er året som al klimapolitik holdes op i mod. Fra Kyoto-protokollen til verdens første klimalov. Den danske. I 1990 udledte Danmark 77,4 mio. ton CO₂. Med klimalovens målsætning om at udlede 70 pct. mindre drivhusgas end vi gjorde i 1990 kræver det, at vi ikke udleder mere end lidt over 23 mio. ton CO₂ årligt. Vores ambition er 80 pct. reduktioner i 2030. Det betyder, at vi, udover hvad der allerede er politisk besluttet, skal finde reduktioner svarende til mere end 10 mio. ton CO₂.

Det kræver at alle sektorer bidrager. Og dette er vores bud, som peger mod en reduktion af drivhusgasser på knapt 80 pct. omkring 2030. Men det er heller ikke nok. Udover konkrete reduktioner i alle sektorer, vil vi rette op på en historisk ubalance og igen begynde at optage mere CO₂ fra luften i vores store skove. Selvom effekten fra skovrejsning ikke indgår i den beregnede klimaeffekt, vil det over tid være et vigtigt instrument for et klimapositivt Danmark.

Med klimapartnerskaberne har erhvervslivet vist en historisk vilje til grøn omstilling, der tilsammen peger frem mod både CO₂-fri produktion og service inden for en overskuelig tidshorisont.

Ja tak til klimapartnerskaber

I begyndelsen af 2020 leverede dansk erhvervsliv 13 analyser om deres egen grønne omstilling, de såkaldte klimapartnerskaber. Dertil er kommet et ekstra klimapartnerskab for Forsvaret. Radikale Venstre har tillige forslået et klimapartnerskab med kommuner, som også skal skabe ejerskab hos borgerne og aktivere grønne ildsjæle. Samlet repræsenterer klimapartnerskaberne hele bredden i vores samfund.

Med klimapartnerskaberne har erhvervslivet vist en historisk vilje til grøn omstilling, der tilsammen peger frem mod både CO₂-fri produktion og service inden for en overskuelig tidshorisont. Siden er der taget en række politiske beslutninger, der delvist følger anbefalingerne i de mange partnerskaber.
Men der er lang vej igen – og langt flere muligheder.

Radikale Venstre foreslår at sige fuldtonet ja tak til dansk erhvervsliv.

Det arbejde, der allerede er gjort, skal være en trædesten til et nyt og forpligtende grønt partnerskab mellem den offentlige sektor, virksomheder og civilsamfundet i et storstilet offentligt-privat partnerskab, der kan bringe den grønne omstilling i mål. Derfor bygger vores forslag på det, erhvervslivet
selv har lagt frem, justeret ud fra de seneste politiske aftaler og tilføjet enkelte nye tiltag, der hvor teknologiudviklingen i de seneste år allerede har gjort potentialet større.

Både forslag og beregninger er uundgåeligt behæftet med usikkerhed, alene fordi prisen på kvoter, fossile brændsler og vedvarende energi hele tiden ændrer sig. Men det må ikke blive en undskyldning for manglende handling. Tværtimod byder vi ind til, at vi handler sammen og finder løsningerne i fællesskab.

Vi skal handle nu, og vi skal investere nu – og vi bliver nødt til at tænke nyt.

Danmarks Klimafond: Den store, nødvendige investering

Alle partier er i dag enige om, at det er helt nødvendigt at investere i den grønne omstilling. Men når pengene skal findes, forsvinder enigheden, og den politiske vilje støder på grund. Det betyder, at Danmark handler for langsomt i forhold til den klimakrise, vi står i.

Vi skal handle nu, og vi skal investere nu – og vi bliver nødt til at tænke nyt.

Derfor har vi brug for at sikre en større reserve til grønne investeringer – nu. Og derfor foreslår vi at etablere en ny grøn fond, Danmarks Klimafond, som skal finansiere engangsomkostningerne ved den grønne omstilling.

Det drejer sig især om:

• Udvikling og implementering af teknologier og anlæg til at indfange CO₂.
• Støtte til erhvervsliv og husholdninger til at få produktionsapparat og varmeforsyning over på grøn strøm.
• Danmarkshistoriens største rejsning af skov, der skal rejses nu, men især vil optage CO₂ efter 2030.

Frem mod 2030 kræver det engangsinvesteringer for staten på 25 mia. kr.

Fondens midler skal komme ved at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner, så staten får det skatteprovenu ud nu i stedet for først, når pensionerne udbetales. Dermed vil fonden ikke føre til et øget skattetryk, men udelukkende til en fremrykning af skatterne, som borgerne ikke vil tabe på.
Tværtimod foreslår vi, at de resterende kapitelpensionsdepoter beskattes med 37,3 pct. mod 40 pct. i dag – efter samme model som i 2012, hvor et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre lavede et tilsvarende greb som led i en skatteaftale.

Med dette greb kan vi få den afgørende sikkerhed for, at pengene til at gennemføre den grønne omstilling er der NU, hvor der er brug for dem. Tempoet er afgørende i disse år, og derfor er vi villige til at fremrykke skatteindtægter på denne måde.

Fonden vil få en startkapital på ca. 75 mia. kr., som skal investeres på markedsvilkår, f.eks. af ATP eller udbydes til andre pensionskasser. Vi forudsætter et afkast på 4½ pct., der målrettes den grønne omstilling.

Klimafonden sikrer dermed finansieringen, der gør det muligt at nå op mod 80 pct. CO₂-reduktion allerede i 2030, klimaneutralitet i 2040 og 110 pct. CO₂-reduktion efter 2040.

Mens fonden skal sikre midler til engangsinvesteringer, skal de afledte løbende udgifter i form af afgiftstab, løbende støtte til CCS og lempede elafgifter finansieres gennem økonomiske reformer og grønne afgifter.

Den grønne omstilling haster. Vi er nødt til at tage de første skridt nu. Det kan endda gøres ret simpelt, hvis vi tager fat i den CO₂-afgift, vi allerede har.

CO₂-afgift er drivkraften til grøn omstilling

Princippet om, at forureneren betaler, belønner den adfærd, vi gerne vil have og tilskynder til at begrænse den adfærd, som er skadelig. Derfor er afgifter på CO₂ et vigtigt redskab i den grønne omstilling. Det er både retfærdigt og et middel til at drive forandring.

Vores mål er en ensartet CO₂-afgift, som omfatter alle sektorer. Vi ved fra eksperter, at det vil være den billigste og mest effektive vej for samfundet til at nå vores klimamål. En ekspertgruppe ser lige nu på en model for en samlet CO₂-afgift. Når deres anbefalinger kommer, vil det være vigtigt at lytte til dem.

Men den grønne omstilling haster. Vi er nødt til at tage de første skridt nu. Det kan endda gøres ret simpelt, hvis vi tager fat i den CO₂-afgift, vi allerede har.

Vi foreslår at hæve den nuværende CO₂-afgift, så den får samme niveau som den pris, virksomheder betaler for CO₂-kvoter i EU. Det er en enkel model, der kan gennemføres hurtigt og uden stort bureaukrati. Den betyder, at virksomhederne vil betale en højere pris end i dag for at udlede CO₂. Dermed får virksomhederne også et bedre incitament til at træffe grønne, langsigtede og bæredygtige beslutninger.

I dag er kvoteprisen 450 kr. per ton CO₂, og vi sætter i gang med en dansk CO₂-afgift på samme niveau. Herfra skal CO₂-afgiften følge udviklingen i kvoteprisen. Med afsæt i den tendens, som tegner sig i dag, forudsætter vi, at kvoteprisen og CO₂-afgiften i 2026 når 800 kr. per ton CO₂.

Det er vigtigt, at dette forslag ses i sammenhæng med det nye partnerskab med erhvervslivet. Hvis partnerskabet rykker hurtigt og i løbet af få år når de nødvendige resultater ved denne enkle model, kan vi fortsætte med den også efter 2026. Hvis resultaterne ikke nås hurtigt nok, vil der derimod være brug for at hæve CO₂-afgiften til et højere niveau, som afspejler den samfundsøkonomiske omkostning. Her vil en del af provenuet skulle tilbageføres til de mest konkurrenceudsatte erhverv.

Med til partnerskabet hører også, at vi gennem den nye klimafond hjælper virksomhederne med at omstille sig, så de kan omstille sig i en bæredygtig retning og derved undgå den højere CO₂-afgift.

Klimakrisen er global. Alle verdens virksomheder skal omstille sig. Derfor skal Danmark arbejde aktivt for at fremme EU-Kommissionens forslag om, at kvotesystemet udvides, så der betales mere for forurening i EU. Så vi også internationalt får konkurrencevilkår, som gavner klimaet – og de danske virksomheder, som går forrest.

Plan 1: Grønt forbrug og grøn produktion

Plan 2: Vi vil sikre de grønne ressourcer

Plan 3: Vi vil fjerne co2 og blive et klimapositivt land

Læs om den samlede CO₂-effekt og udspillets økonomi i PDF-udgaven