Statsborgerskab må ikke kun gives til dem, som vi kan lide, men skal gives efter de regler og krav, som Folketinget fastsætter, og som skal gælde ens for alle ansøgere. Ligesom vi stiller krav til naboen, ægtefællen og kollegaen, skal vi selvfølgelig også stille krav til de udlændinge, der ønsker at bo permanent i Danmark og blive statsborgere. Ja, vi forventer faktisk, at de udlændinge, som bosætter sig her i landet, bidrager, og at de vil arbejde henimod at blive danske statsborgere. Derfor synes vi det er mærkeligt at tale om statsborgerskab som en gave, for en gave er noget, man bare får. Statsborgerskab er ikke noget, man bare skal få. Der skal være krav, og de skal være ens for alle i retsstat.
Konkret foreslår Radikale Venstre følgende:
Hvis du er dansk, skal du selvfølgelig også anerkendes som dansk. Men sådan er det desværre ikke for alle danske unge i dag. Derfor ønsker vi, at unge, som er født og vokset op i Danmark, som passer deres skole og ikke begår kriminalitet, fremover får et dansk pas, når de består folkeskolens afgangseksamen, eller når de fylder 18 år. Vi ønsker at belønne dem, der er blevet integreret – og vise dem, at de er velkomne i vores fællesskab. En sådan ordning blev indført under den tidligere SR-regering i 2014, og den bør genindføres nu.
Når udlændinge søger dansk statsborgerskab, skal de love troskab og loyalitet over for Danmark og danske værdier og skal skrive under på at respektere grundlæggende danske retsprincipper. Men når medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg bag lukkede døre siger ja eller nej til de sager, hvor ansøgerne beder om dispensation for de gældende krav, strider den lukkede proces med netop de selvsamme grundlæggende danske retsprincipper.
Som reglerne er i dag bliver en række dispensationssager forelagt indfødsretsudvalget. Det gælder fx hvis ansøger er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og er derfor ikke i stand til – eller har rimelig udsigt til – at opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3. Politikere afgør herefter, hvem der kan få dispensation – og dermed opnå dansk statsborgerskab. Men afgørelserne indeholder ingen begrundelser efter objektiv individuel vurdering, der er ingen gennemsigtighed og ansøger har ingen mulighed for at komme med gensvar eller påklage afgørelsen.
Hvor det under Thorning-regeringen var langt de fleste ansøgerne med langvarige funktionsnedsættelser, som fik dispensation af Indfødsretsudvalget, er det nu kun ganske få. Det tyder på, at handicapkonventionen systematisk overtrædes.
Radikale Venstre ønsker at fjerne disse sager fra indfødsretsudvalget og flytte dem til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlere, som herefter kan afgøre dispensationsansøgningerne på sagligt grundlag ud fra fast definerede betingelser, som indskrives i cirkulæret for naturalisation (alternativt i indfødsretsloven). For at sikre en troværdighed i afgørelser om dispensation på baggrund af helbred, foreslås det, at der udarbejdes en standarderklæring i denne type sager, og at kun udvalgte læger, godkendt af ministeriet i samarbejde med Lægeforeningen, kan afgive disse erklæringer. Ministeriet vil ved godkendelsen bl.a. lægge vægt på, om lægen tidligere er meddelt kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Afgørelser om afslag på dispensation skal kunne påklages til Udlændingenævnet, ligesom afgørelser (i anonymiseret form) vil blive offentliggjort for at skabe åbenhed og gennemsigtighed om praksis.
Ved ansøgning om statsborgerskab skal man betale et gebyr på 4000 kr. i tillæg til det gebyr, der betales for at tage prøve i dansk og indfødsretsprøve. Derudover må man forvente en langvarig sagsbehandling, som for mange føles opslidende. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgninger om dansk statsborgerskab er ca. 22 måneder. Vi foreslår, at gebyret nedsættes til 1000 kr., som tilbagebetales hvis ansøger meddeles statsborgerskab. Derudover foreslår vi, at der sættes et maksimalt sagsbehandlingsmål på 9 måneder.
Efter mange år med udlændingepolitiske stramninger, er det tid til at gøre status og få den sunde fornuft tilbage i reglerne. Det er ikke rimeligt, at ansøgere, som allerede er kommet igennem nåleøjet og opfylder de meget restriktive betingelser for at få permanent opholdstilladelse, skal igennem endnu en urimelig proces for at få statsborgerskab.
Følgende betingelser skal herefter være opfyldt for at opnå statsborgerskab:
- Opholdskrav. Man skal have tidsubegrænset opholdstilladelse og fast bopæl i Danmark.
- Opholdslængde. Man kan søge om dansk statsborgerskab, når man har opnået permanent opholdstilladelse, og ikke først efter 9 år, som reglerne er i dag.
- Kriminalitet. Det er en betingelse for at opnå dansk statsborgerskab, at man ikke har begået visse typer af kriminalitet. Det skal fortsat være sådan, at bestemte former for kriminalitet medfører, at man aldrig kan opnå dansk statsborgerskab. Mindre alvorlig kriminalitet kan fortsat medføre en karensperiode, men denne bør revideres, så eksempelvis mindre alvorlige færdselsforseelser ikke medfører en årelang karensperiode.
- Gæld til det offentlige. Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige. Der indføres dog en bagatelgrænse på 20.000 kr., og gæld mindre end dette, vil herefter ikke medføre afslag.
- Selvforsørgelse. Man skal kunne forsørge sig selv, hvilket i praksis medfører, at man ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i det senest år. I dag er grænsen to år.
- Danskkundskaber. Man skal kunne dokumentere sine danskkundskaber med en bestået prøve i Dansk 2 (det eksisterende krav er prøve i Dansk 3) eller tilsvarende. Der skal være bredere muligheder for at dokumentere danskkundskaber end i dag.
- Indfødsretsprøve. Man skal som i dag bestå en indfødsretsprøve. Prøven skal dog omhandle relevante spørgsmål om danske samfundsforhold, demokrati, ligestilling etc. og ikke som i dag spørgsmål om sportsresultater eller gamle danske film.
