Fødevarer og landbrug

Store reformer har altid præget landbruget. Ophævelsen af stavnsbåndet satte bønderne fri, jorder blev samlet, og effektiviteten øget. Men liberaliseringen af landbruget er gået for vidt, og nu ser vi konsekvenserne af årtiers lempelser i reguleringen. Vores fjorde og indre farvande gisper efter vejret. Vores drikkevand er forurenet med nitrat fra gylle og pesticider fra det industrielle landbrug. Dyrene lider i staldene, og landbruget har ikke formået at vende udviklingen og reducere klimabelastningen. Med de nye landbrugslove får vi stadig færre og større bedrifter. Nu er tiden kommet til at udvikle et landbrug i en bedre og mere bæredygtig balance.

Vi vil stoppe den intensive dyrkning på de dårligste jorde og dermed hjælpe klimaet. Landbruget skal satse på at producere sund mad til mennesker med lokale, grønne fødevarer i stedet for en animalsk produktion, der optager alt for meget areal til foderproduktion, og hvor gylle og pesticider forurener vores drikkevand og kvæler vores fjorde og indre farvande.

Skal vi gøre danske landmænd til naturens og klimaets medspillere, som udvikler lokalområderne, eller skal vi fortsætte med at øge gælden og bygge større og større svinefabrikker? For os er svaret enkelt: Vi vil have et nyt landbrug. Vi vil stoppe med at opføre og udvide svinefabrikker, som allerede fylder for meget i landskabet og forvolder stor skade på lokalområderne med sundhedsrisici, lugtgener, dyreskrig og gylletransport til følge. Vi vil have et landbrug med langt færre dyr, som til gengæld behandles langt bedre end i dag. Vi vil have et landbrug med langt mere økologi og flere sprøjtefrie jorde, så vi ikke fortsætter med at forurene drikkevandet.

Heldigvis er der allerede mange landmænd, som vil det samme som os. Som udvikler lokalområder ved at producere kvalitetsprodukter og sælge dem i lokale gårdbutikker. Som hellere vil dyrke økologisk end sprøjte marker og forurene drikkevandet. Som hellere vil opdrætte færre kvalitetsgrise med krølle på halen end tusindvis af smågrise og slagtesvin, der sendes direkte ud af landet til laveste pris.

Landbruget skal producere mad til mennesker – lokale, grønne fødevarer – i stedet for primært at producere foder til dyrehold. Vi skal gå forrest og gøre plantebaserede proteiner til en dansk eksportsucces, så dansk landbrug kan mætte endnu flere munde rundt om i verden uden at skade klimaet og vores miljø.

Samtidig har danske landmænd gennem tiden vist, at det er muligt at genopfinde dansk landbrug. Det kan – og skal – de gøre igen. Tiden er inde til, at landbruget på ny handler og viser, at erhvervet er en del af den grønne omstilling. Landbruget er vores største udleder af både drivhusgasser og kvælstof. Uden reelle incitamenter til at omstille landbruget i en mere bæredygtig retning når vi hverken vores klimamålsætninger, sikrer rent drikkevand til de næste generationer eller får livet tilbage i havet.

Den grønne trepart er et vigtigt første skridt. Men uden tilstrækkelig regulering af landbruget – som i årtier har nydt godt af landbrugspakker og tilbagerulning af kvælstofkrav på bekostning af naturen og drikkevandet – når vi ikke i mål.

Hver måned modtager dansk landbrug 1 mia. kr. i direkte og indirekte landbrugsstøtte, mens dele af erhvervet fortsat forurener vores drikkevand med pesticider, udleder store mængder kvælstof til søer, åer og fjorde og gentagne gange overtræder dyrevelfærdsloven. Lad os i stedet bruge landbrugsstøtten til at give flere landmænd stærkere incitamenter til at indrette deres landbrug til gavn for både miljøet, dyrevelfærden og den gode mad.

• Landbruget har massiv påvirkning på vores miljø og klima. Der er vedtaget politik, som ikke er tilstrækkeligt til at mindske kvælstofforurening og landbrugets klimapåvirkning.
• Landbruget er Danmark største klimasynder og landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser inden 2030 markant. Landbrugsaftalen fra 2021 bragte os en del af vejen med løftet om en 55 - 65 procents reducering i 2030. Det går dog stadig meget langsomt, og der er brug for løbende tiltag for at nå i mål med omstillingen.
• Dele af landbruget er i gang med omstilling. Men vi er dog slet ikke i mål, og vi skal i langt højere grad til at satse på plantebaserede fødevarer og mad til mennesker frem for foder. Det er nødvendigt for at nedbringe landbrugets klimaaftryk, men også hvis vi fortsat ønsker at beholde vores rolle som et globalt førende landbrugsland.
• Danmark står overfor en biodiversitetskrise. Arter går til og både flora og fauna er presset. Danmark intensive landbrug presser den vilde natur og vores have.

• Vi skal som samfund tage et medansvar for, at landbruget får løst klimaproblemerne. Med vores udspil behøver landbrugs-, natur- og klimainteresser ikke længere at være hinandens modsætninger, men kan i stedet spille sammen.
• Vi har en vision om at gøre dansk landbrug grønt. Dårlig landbrugsjord skal laves til god natur. På de mindst udbytterige marker skal i fremtiden blive plantes skov, gøres plads til natur og dyreliv og opsættes vindmøller og solceller så vi kan høste energi i stedet for korn.
• Det kræver først og fremmest, at landbruget står til regnskab for egen klimaskade. Derfor er dét vigtigste her og nu, at få en høj og ensartet afgift på landbrugets udledninger. Det er krumtappen i landbrugets grønne omstilling.
• Vi vil gerne have endnu flere økologiske fødevarer ind på hylderne og ned i indkøbskurven.
• Vi ønsker en massiv satsning i forskning af plantebaserede fødevarer for at være på forkant med udviklingen mod et mere plantebaseret samfund. Efter 150 års landbrug med fokus på især køer og grise, er vi nødt til at tænke nyt. For kød belaster vores klima, biodiversiteten og folkesundheden.
• Vi ønsker et landbrug med færre sprøjtemidler, hvilket kræver nye metoder. Derfor vil vi investere et rekordbeløb i forskning, som giver landbruget nye skånsomme metoder, som ikke skader miljø og klima. Landbruget skal ikke afvikles, men have hjælp til at øge produktiviteten og være klar til de nye plantebaserede fødevarer, som ikke skader klimaet.
• Visionen er en revolution af vores landbrug. At skabe et grønt og klimavenligt landbrug i Danmark, der forbliver effektivt og produktivt samt gør det mere attraktivt og populært at være landmand. Det kræver, at vi, og landbruget, tør tænke nyt. Gå nye veje. Kun ved at tænke klima, vandmiljø, biodiversitet sammen med landbrugets innovation kan vi skabe den nødvendige omstilling af landbruget fra overvægt på animalsk til plantebaseret produktion.
• Grundvandet skal sikres i de såkaldte boringsnære områder. Fx ved at vandværker kan opkøbe og udtage landbrugsjord i boringsnære områder.