Fødevarer og landbrug

Store reformer har altid præget landbruget. Ophævelsen af stavnsbåndet satte bønderne fri, jorder blev samlet, og effektiviteten øget. Men liberaliseringen af landbruget er gået for vidt, og nu ser vi konsekvenserne af årtiers lempelser i reguleringen. Vores fjorde og indre farvande gisper efter vejret. Vores drikkevand er forurenet med nitrat fra gylle og pesticider fra det industrielle landbrug. Dyrene lider i staldene, og landbruget har ikke formået at vende udviklingen og reducere klimabelastningen. Med de nye landbrugslove får vi stadig færre og større bedrifter. Nu er tiden kommet til at udvikle et landbrug i en bedre og mere bæredygtig balance.

Vi vil stoppe den intensive dyrkning på de dårligste jorde og dermed hjælpe klimaet. Landbruget skal satse på at producere sund mad til mennesker med lokale, grønne fødevarer i stedet for en animalsk produktion, der optager alt for meget areal til foderproduktion, og hvor gylle og pesticider forurener vores drikkevand og kvæler vores fjorde og indre farvande.

Skal vi gøre danske landmænd til naturens og klimaets medspillere, som udvikler lokalområderne, eller skal vi fortsætte med at øge gælden og bygge større og større svinefabrikker? For os er svaret enkelt: Vi vil have et nyt landbrug. Vi vil stoppe med at opføre og udvide svinefabrikker, som allerede fylder for meget i landskabet og forvolder stor skade på lokalområderne med sundhedsrisici, lugtgener, dyreskrig og gylletransport til følge. Vi vil have et landbrug med langt færre dyr, som til gengæld behandles langt bedre end i dag. Vi vil have et landbrug med langt mere økologi og flere sprøjtefrie jorde, så vi ikke fortsætter med at forurene drikkevandet.

Heldigvis er der allerede mange landmænd, som vil det samme som os. Som udvikler lokalområder ved at producere kvalitetsprodukter og sælge dem i lokale gårdbutikker. Som hellere vil dyrke økologisk end sprøjte marker og forurene drikkevandet. Som hellere vil opdrætte færre kvalitetsgrise med krølle på halen end tusindvis af smågrise og slagtesvin, der sendes direkte ud af landet til laveste pris.

Landbruget skal producere mad til mennesker – lokale, grønne fødevarer – i stedet for primært at producere foder til dyrehold. Vi skal gå forrest og gøre plantebaserede proteiner til en dansk eksportsucces, så dansk landbrug kan mætte endnu flere munde rundt om i verden uden at skade klimaet og vores miljø.

Samtidig har danske landmænd gennem tiden vist, at det er muligt at genopfinde dansk landbrug. Det kan – og skal – de gøre igen. Tiden er inde til, at landbruget på ny handler og viser, at erhvervet er en del af den grønne omstilling. Landbruget er vores største udleder af både drivhusgasser og kvælstof. Uden reelle incitamenter til at omstille landbruget i en mere bæredygtig retning når vi hverken vores klimamålsætninger, sikrer rent drikkevand til de næste generationer eller får livet tilbage i havet.

Den grønne trepart er et vigtigt første skridt. Men uden tilstrækkelig regulering af landbruget – som i årtier har nydt godt af landbrugspakker og tilbagerulning af kvælstofkrav på bekostning af naturen og drikkevandet – når vi ikke i mål.

Hver måned modtager dansk landbrug 1 mia. kr. i direkte og indirekte landbrugsstøtte, mens dele af erhvervet fortsat forurener vores drikkevand med pesticider, udleder store mængder kvælstof til søer, åer og fjorde og gentagne gange overtræder dyrevelfærdsloven. Lad os i stedet bruge landbrugsstøtten til at give flere landmænd stærkere incitamenter til at indrette deres landbrug til gavn for både miljøet, dyrevelfærden og den gode mad.

• Hvert år modtager dansk landbrug 12 mia. kr. i landbrugsstøtte og støtte til erhvervsfremme af en produktion, der stadig forurener vores drikkevand med pesticider og nitrat, der fortsat udleder tonsvis af kvælstof i søer, åer og fjorde og systematisk bryder dyrevelfærdslove.
• En skæv fordeling af landbrugsstøtten, så få store landmænd modtager størstedelen af landbrugsstøtten, bidrager direkte til en hastigt stigende centralisering og koncentration af ejerskabet af det danske land på ganske få hænder.
• Danmark alt for stor en dyreproduktion til vores lille land. Og særligt svineproduktionen fylder allerede alt for meget i landskabet. Oceaner af gylle lægger søer, fjorde og indre farvande øde. Drikkevand og luft forurenes med sundhedsskadelige pesticider, nitrat og ammoniak. Folkesundheden er i farezone på grund af overforbrug af antibiotika. Og ikke mindst behandles dyrene forfærdeligt.
• Landbruget er Danmark største klimasynder og landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser inden 2030 markant men udviklingen går for langsomt bl.a. fordi vi fastholder en stor animalsk produktion og det går for langsomt med at udtage jorde.
• Danmark står overfor en biodiversitetskrise. Arter går til og både flora og fauna er presset. Danmark intensive landbrug, som dækker 60 % af Danmarks areal, presser den vilde natur og vores have. 

• Vi vil en radikalt anden landbrugsstøtte, hvor vi målretter pengene, så vi fremmer et nyt dansk landbrug, der giver mere liv i landdistrikterne, mere natur, biodiversitet, rent havmiljø, klima, dyrevelfærd - og sikrer rent drikkevand.
• Vi kan ikke rulle centraliseringen tilbage, men vi skal gøre meget mere for at holde hånden under de mindre landbrug, økologerne og de landbrug der satser på plantebaseret mad til mennesker.
• Vi skal forbyde brugen af sprøjtegifte over vores sårbare grundvandsdannende områder. Det er den billigste vej til rent drikkevand mange generationer frem.
• Vi vil have et svinestop i Danmark, så naboer i landdistrikterne ikke skal frygte for udvidelse af de i forvejen store svinestalde. Vi vil mere end halvere svineproduktionen i Danmark, men til gengæld give grisene dobbelt så meget plads. Vi vil helt forbyde halekupering af smågrise, der igen er krølle på halerne.
• Vi vil have et landbrug med fokus på kvalitet og produktion af højværdi produkter til gavn for nuværende og kommende generationer, ikke mindst i de danske landdistrikter. Hvor landbruget er i bedre balance med naturen og eksport ikke sættes overdyrevelfærd og fødevarerne i højere grad afsættes lokalt.
• Vil have en biodiversitetslov med 30 % beskyttet natur hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet.