Ingen børn skal vokse op i fattigdom
Børn skal ikke vokse op i fattigdom, og deres fremtid skal ikke afgøres af deres forældres baggrund. Vi ved, at børn, der vokser op i fattigdom, ofte isolerer sig. De får færre venner og bærer rundt på en følelse af at være forkerte. Både de sociale og økonomiske konsekvenser af en opvækst i fattigdom er massive, og i sidste ende har fattige børn stor risiko for selv at ende på en overførselsindkomst. Vi indgik i 2023 aftale om kontanthjælpsreform, hvor vi løfter 3.500 børn ud af den laveste indkomstgruppe. Men det er langt fra nok. Vi kæmper fortsat for at få afskaffet alle fattigdomsydelserne og genindføre fattigdomsgrænsen, så ingen børn vokser op i økonomisk utryghed.
Færre fejl. Mere værdighed for mennesker med handicap
Radikale Venstre ønsker at gøre op med et rigidt og uretfærdigt system, hvor borgere – især med handicap – i dag må kæmpe sig til hjælp. Hjælpen skal gives rigtigt første gang. Kvaliteten skal løftes gennem krav om uddannelse, specialeplanlægning og et opgør med den forråelse og brug af magt, der i dag præger dele af området. Ved at flytte det specialiserede socialområde til regionerne, vil Radikale effektivisere driften, øge det offentlige udbud af bosteder og sikre højere faglighed, stabil kvalitet og et styrket frit valg – uden at det sker på bekostning af almen velfærd. Mennesker med handicap skal mødes som mennesker. Alt for mange bliver mødt som en udgift. Det er ikke rimeligt. Det er mennesker, som har brug for hjælp fra det offentlige for at kunne leve et liv med selvstændighed. Derfor har vi i regi af Sammen om Handicap arbejdet for og er kommet igennem med: en forenkling af merudgiftsydelsen, der skal sikre et mere gennemsigtigt system, øge retssikkerheden for borgeren og reducere kommunernes udgifter til administration.
Alle skal kunne bidrage og blive en del af fællesskabet
Vi skal blive meget bedre til at se på, hvad folk kan i stedet for, hvad de ikke kan. Vi har lidt over 40.000 ledige personer med et handicap, som inden for 14 dage vil kunne tage et job. En del af de ledige er nogen, som vi allerede i dag efterspørger. Det kan være en lærer, pædagog eller sygeplejerske. De kan nok ikke alle sammen arbejde fuldtid, men der er et stort potentiale i at skabe et mere fleksibelt og rummeligt arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi for, at mennesker med handicap skal have bedre muligheder for overkomme de barrierer, de har, for at indgå på lige fod i samfundet. Det er dét, der er det vigtige i menneskers hverdag. Derfor arbejder vi i aftalekredsen bag Handicapaftalen og i regi af Sammen om Handicap for, at det er mennesket, der skal stå først i tilgangen til handicappolitik. Blandt andet med særligt fokus på unge. Vi mener, at unge med handicap skal kunne flytte hjemmefra, bo sammen med et par venner, tage en uddannelse og have et aktivt fritidsliv. Derfor skal vi åbne for, at man kan dele lejlighed og hjælpeordninger
Udsatte borgere skal have stabil og god hjælp
Udsatte borgere skal kunne få støtte uden frygt for, om hjælpen stadig er der i morgen. Derfor har vi i årevis kæmpet for en varig og stabil driftsmodel for civilsamfundsorganisationer på bl.a. social- og sundhedsområdet. Det giver ingen mening at så bærende dele af vores samfund: Krisecenterhjælp, misbrugstilbud, hjælp til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd mv. er finansieret af midlertidige puljer, som skiftende politiske flertal forhandler år for år. Derfor er vi glade for, at vi omsider har fået den nye grundfinansieringsmodel. Den er ikke perfekt, men den er et vigtig skridt i retningen mod større stabilitet om civilsamfundets økonomi, og et opgør med midlertidighed.
