Af Jeppe Rosborg Stenholt
Hvad motiverede dig til at skrive bogen Forbudt Kærlighed?
Jeg er født nogle uger efter den første udlændingelov i 1983 (en lov, der blandt andet gav udlændinge retskrav på familiesammenføringer). Og det frustrerer mig, at når jeg går ind i debatten om udenlandske ægtefæller, så får jeg med det samme skudt i skoene, at Radikale Venstre bare vil tilbage til 1983-loven og have åbne grænser, men det ønsker vi altså ikke.
Derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant at begynde at læse op på udlændingedebattens historie. En af de overordnede pointer der kom ud af det arbejde var, at især Dansk Folkeparti i 1990’erne og 2000’erne blev udskammet for deres holdninger og retorik omkring udlændinge. Selvom Dansk Folkeparti bestemt sagde nogle ting, som man blev nødt til at tage klar afstand fra, så var den udskamning grundlæggende forkert.
Det interessante er dog, at man i dag næsten ikke kan sige noget som helst pænt om flygtninge og indvandrere uden at blive udskammet på samme måde - og så er det i øvrigt ligegyldigt om disse flygtninge og indvandrere klarer sig godt og er velintegrerede. Tingene er altså vendt 180 grader på hovedet, og da jeg sad og læste mig igennem det, så tænkte jeg, at det måtte simpelthen være muligt at skabe en debat med lidt flere nuancer.
Hvordan oplever du en skævvridning i udlændingedebatten?
Langt de fleste penge som Danmark tjener kommer fra vores handel med andre lande. Men hvis vores egne statsborgere så skulle være så ”uheldige” at finde kærligheden, når de er ude at arbejde i verden, så besværliggør vi, at de og deres ægtefæller kan komme til Danmark. Det synes jeg simpelthen ikke giver mening. Et eksempel på hvor forplumret hele debatten er blevet er sagen om Mint, som jeg slutter af med i min bog. I den sag var 83 børn blevet udvist fra Danmark, selvom deres mor, far, stedmor eller stedfar havde ret til at være her.
Da jeg begyndte at tage den sag op, så var argumentet blandt andet, at disse børn måtte være koranskolebørn, eller børn der skulle sendes til muslimske lande for at blive indoktrineret i fundamentalistisk islamisme. Det viste sig så senere, at ingen af de udviste børn der var fra muslimske lande, og det var derudover aldrig blevet undersøgt, om der var nogle af børnene, som havde været på kornaskoler. Hele spinnet og retorikken fra et flertal i folketinget stemte altså overhovedet ikke overens med virkeligheden.
Kan du beskrive den mellemvej mellem en slap og stram udlændingepolitik som du mener, at Danmark skal finde ind på?
Jeg prøver sådan set at gøre op med begreberne slap og stram udlændingepolitik. Jeg kunne godt tænke mig, at man i stedet prøvede at bruge et begreb som sund fornuft. Et eksempel på dette kunne være Anders Fogh regeringens krav om, at indvandrere skulle lære dansk for at få statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse.
I narrativet om en stram overfor en slap udlændingepolitik, så ville det jo være en stramning. Men jeg mener bare, at det er sund fornuft, at en ny borger lærer dansk. Så selvfølgelig skal vi ikke tilbage til, at man kan få statsborgerskab og ophold uden krav til integration, men jeg synes modsat også, at de krav man stiller skal være rimelige.
Hvad håber du, at der kommer ud af bogen?
Jeg håber at gøre op med påstanden om, at vi i Radikale Venstre skulle ønske eller arbejde for en tilbagevendelse til udlændingeloven anno 1983 - for det ønsker vi ikke. Jeg vil gerne vise, at man godt kan have en konsekvent udlændingepolitik og samtidig bevare den sunde fornuft. Måske det kan få flere til at indse, at de faktisk er mere enige med os, end de lige går og tror.
Om Andreas Steenberg
- Profil: Andreas Raaby Steenberg
- Alder: 38 år
- Uddannelse: Cand.scient.pol. fra Århus Universitet
Politisk karriere:
- 2. næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe: 2021 - nu
- Folketingsmedlem for Radikale Venstre: – 2011 – nu
- Formand for Radikal Ungdom: 2006 - 2008
Andet:
- Tidligere fodbolddommer
