Af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet
Industrial Net Zero Act, Critical Raw Materials Act og Electricity Market Design. Europa-kommissionens forslag til de tre lovgivninger blev offentliggjort i marts og kommer til at konkludere dette mandat for kommissionen. Der kommer ikke flere store lovpakker fra kommissionen, som udlagde mandatperioden som klima- og digitaliseringspolitik i den grønne pagt - og endte med energi- sikkerhedspolitik på øverste hylde.
Det seneste år har EU-politikken gennemgået et paradigmeskifte, som til forveksling ligner radikal politik: mere hastighed i den grønne omstilling og mere europæisk samarbejde. Det er også bærende elementer i kommissionens tre sidste lovforslag, som alle på hver sin måde er hamrende vigtige for europæisk forsyningssikkerhed.
Jeg hæfter mig særligt ved el-markedsreformen på grund af de særlige danske interesser, som er knyttet til det indre marked for strøm. Om få år vil Danmark gå fra at være nettoimportør af energi til at eksportere en masse grøn strøm fra vindproduktionerne på Østersøen og Nordsøen. Derfor har el-markedsreformen stor strategisk betydning for Danmark, men udgangspunktet for reformen er i høj grad afledt af de høje energipriser og den debat som fulgte efter, at kommissionsformanden Ursula von der Leyen annoncerede reformen tilbage i september.
Det blev et anstrengende udgangspunkt, fordi kommissionen har været under hårdt pres for at indføre mekanismer, eksempelvis deciderede prislofter på energi, som hurtigt kan reducere energiregningerne og få politikere til at fremstå handlekraftige og på ”borgernes side”. El-markedsreformen er dermed blevet centrum for en politisk-ideologisk kamp om, i hvilken udstrækning staten må og skal blande sig i energimarkederne. Det er en usædvanlig udvikling efter 30 års konstant og effektiv bevægelse mod mere energi-liberalisering.
Jeg mener stadig, at den mest effektive måde at hjælpe borgerne på, er ved at holde blikket på den lange bane. Reformen skal understøtte mere vedvarende energi. Der skal mere grøn strøm i kablerne og national protektionisme skal ryddes af vejen, så strømmen kan flyde frit over grænserne. For et velfungerende indre marked for strøm er utvivlsomt den rette vej til lave energipriser, europæisk forsyningssikkerhed og et grønnere klima.
Alligevel er statsstøtte til industrien jo ikke længere et fremmedord i EU-politikken. Industrial Net Zero Act åbner jo direkte op for statsstøtte, samtidig med at traktaterne som udgangspunkt forbyder statsstøtte med henvisning til markedet og den frie konkurrence mellem virksomhederne. Både Critical Raw Materials Act og el-markedsreformen indeholder også elementer, som kan drejes i retning af statsstøtte, hvis man ønsker det, så vi bevæger os virkelig ind på nyt territorium i EU-politikken. Sikkerhedspolitikken er selvfølgelig kommet for at blive, men det medfører at lovforslagene indeholder flere muligheder for at udøve national protektionisme, og vi har endnu til gode at se, hvordan det vil udfolde sig i praksis.
National protektionisme fik også en slags hovedrolle i revisionen af bygningsdirektivet, som Europa-Parlamentet vedtog på plenarforsamlingen i marts. De lange forhandlinger jeg har deltaget i undervejs viste, at nationale særinteresser stadig kan stå i vejen for effektiv klimapolitik, som i dette tilfælde særligt handler om at energirenovere boliger og bygninger. Jeg er tilfreds med at det lykkedes at få Europa-Parlamentet ombord i en aftale, og nu er det op til medlemslandene under trilogforhandlingerne at acceptere, at energieffektivisereing - ikke mindst energieffektivisering af vores bygninger – er en forudsætning for at den grønne omstilling kan lykkes.
Trilogforhandlingerne er til gengæld slut for Direktivet om Vedvarende Energi. De hurtige tilladelser jeg fik tilført kommissionens forslag holdt hele vejen hjem, så det blev et glædeligt forhandlingsresultat. I det hele taget bliver der lukket en masse trilogforhandlinger om energipolitik under den såkaldte Fit for 55-pakke i øjeblikket. Det er et sikkert tegn på, at mandatperioden lakker mod enden. Den lykkedes med at være grøn fra start til slut – selvom ingen havde forestillet sig denne afslutning.
