Samira Nawa holdt velbesøgt borgermøde om bæredygtigt forbrug

Af Oscar Candial-Hansen

Danmarks Overshoot Day faldt i år allerede den 28. marts - et alarmerende tegn på at vores forbrugsmønstre og økonomiske systemer ikke er bæredygtige. Det skal der ændres på, hvis det står til Samira Nawa, der er klima-, energi- og forsyningsordfører. Derfor havde hun indkaldt til borgermøde på Christiansborg for at diskutere, hvordan vi kan skabe et mere bæredygtig forbrug.

Debatten var delt i to afsnit, der begge satte fokus på bæredygtighed. Første del havde fokus på, hvad vi som borgere kan gøre for at skabe et grønnere samfund. Anden del hvad vi kan gøre på samfundsniveau.

Samira Nawa havde kickstartet debatten med et debatindlæg i Altinget (Radikale på Danmarks ’overshoot day': Vores overforbrug af tøj er en af de helt store syndere om vores overforbrug af tøj – hvor hun bl.a. skrev:

“Hvert år kasseres 5,8 millioner tons tekstil i EU svarende til 11 kilogram om året per EU-borger. 87 procent af dette ender på lossepladsen eller forbrændingen. Det er jo det rene vanvid, når vi brænder tøj, der aldrig nogensinde har været i brug”

Afbrænding af tekstil og tøj udgør desuden det fjerde mest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU.

En borger i salen på Christiansborg rejste spørgsmålet: Hvordan kan man vælge mere bæredygtigt tekstil?
Til dette svarede Rebecca Vera, der er iværksætter og stifter af Veras, som er et cirkulært genbrugsunivers, at “forbrugskulturen og tøjvaner grundlæggende skal ændre sig” samtidigt med, at hun fremviste et korset, lavet af en gammel nederdel, som hun havde taget på til lejligheden - og opfordrede til at give forældet tøj nyt liv.

Hun refererede til upcycling-kollektioner, der er brugt tøj, som bliver syet om og genbrugt i nye kollektioner. Hun nævnte også, at det handler om dannelse og dialog, og at vi har brug for at uddanne os selv og andre i, hvad bæredygtige tekstiler er.

Der er en stigende interesse blandt borgerne for at tage ansvar for deres forbrug og gøre det mere bæredygtigt. Det er opmuntrende at se, at både borgere og politikere er engagerede i at finde løsninger på dette vigtige problem, sagde hun.

En anden af talerne, Else Skjold, der har en ph.d. i design og bærdygtigthed fra Det Kongelige Akademi, så også forbrugskulturen om tøjvaner som et problem i det danske samfund. Hun mente, at manglende viden om de produkter, vi køber, er en stor del af problemet:

“Den helt grundlæggende fundamentale viden om, hvad er tekstil. Hvad er høj kvalitet? Hvad er det, der gør, at jeg kan gå længe i et stykke tøj? Hele den viden er gået mere eller mindre tabt.”

Else Skjold stillede et åbent spørgsmål til salen:
“Hvem ved, hvad det tøj, de har på, er lavet af?”
Det mødte blandede svar, hvor cirka ¾ af salen lod hånden blive nede. Else Skjold fulgte op og sagde, at det skal være lettere at undersøge, hvordan det tøj vi køber er produceret og hvor stor en belastning, produktet har på klimaet.

Jacob Westergaard Madsen, der er Foreningsdirektør for Andelsgaarde, der opkøber landbrug for at dyrke jorden på bæredygtig vis, fulgte trop på kommentarerne med et ønske om generelt at “gøre det mere overskueligt for forbrugeren, hvor omkostningerne ligger.”.
Han uddybede problemstillingen og fremhævede bl.a. at dette ikke kun gælder i fremstilling af tekstil, men også i fødevarer. “Hvis en vare er rigtig billig, så ligger omkostningerne et andet sted” sagde han og refererede til arbejdsvilkår og klimaaftryk.

Den anden del af debatten fokuserede på, hvilke samfundsmæssige strukturer, der skal ændres, for at vi som samfund forbruger mindre. Diskussionen startede med et oplæg fra Nadia Gullestrup, der læser en kandidat i miljøøkonomi på Københavns Universitet og er forperson i Ungeklimarådet.

“Jeg ser Overshoot Day som en reminder til os selv om at gentænke, hvordan vi lever vores liv”.
Sådan åbnede Nadia et energisk og inspirerende oplæg med fokus på en grundlæggende gentænkning om, hvad det gode liv er. Det handler ifølge Nadja både om, hvordan materielle goder skaber status hos mennesker, og hvordan vi får mere natur ind i vores hverdag og i hjemmet.

Michael Minter, programchef i Concito, startede anden del af debatten med at informere om at “det er stadigvæk bøffen, bilen og boligen, der er de helt tunge forbrugskategorier”.

Det er altså stadig fødevarer, drikkevarer, energi og brændstoffer, der er de største klimasyndere i dag, men han anerkendte også andre forbrugsgoder som tøj og elektronik som store klimasyndere.
Han mener ikke, vi kan overlade ansvaret om at tilvælge plantebaseret kost til individet.

Ifølge Michael Minter har vi brug for nye prissignaler, og han mente desuden, at de animalske produkter er alt for billige. Han påpegede således de offentlige køkkener, som en stærk “driver” til at eksponere en mere plantebaseret kost overfor borgerne. Han opfordrede desuden til lovgivning mod vildledende grøn markedsføring, hvor virksomheder ikke overholder det, de lover om produkternes klima-præstationer.

I forlængelse af dette mente Iben Kinch Sohn fra Dansk Industri, at en mere cirkulær økonomi vil kunne optimere vores ressourcer.

“Cirkulær økonomi" er et helt oplagt svar i den her sammenhæng. Det handler grundlæggende om, at vi skal bruge ressourcerne smartere og gentænke design og produktion og den måde vi sælger og forbruger produkterne på [...] Virksomheder skal udvikle cirkulære forretningsmodeller, som kan sørge for, at vi har produkter og materialer i kredsløb i længere tid”, sagde Iben Kinch Sohn.

Cirkulær økonomi betyder, at produkter bliver genbrugt og har flere funktioner gennem deres levetid. Det er en proces, mange virksomheder ikke har i dag, men vil kunne omstille sig til for at mindske virksomhedens klimabelastning.

Hvis vi genanvender og holder produkter i kredsløb i længere tid, vil vi reducere vores behov for at udvinde nye ressourcer. Ifølge Iben Kinch er det politikerne, der skal sætte rammerne for den cirkulære økonomi, så virksomheder kan benytte den samtidig med at der skal være en grøn efterspørgsel på det.

Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk, satte fokus på, at størstedelen af produkters påvirkning af klima og miljø ligger i produktionsfasen. Derfor er det vigtigt at regulere produktionsfasen, mente Anja Philip.

Det er ikke nok kun at stille krav om at produkter skal kunne holde længere og repareres. Hun foreslog samtidig en skatteafgift med navnet “forureneren betaler”. En afgift, hvor de virksomheder, der belaster klimaet mest, også betaler mest. En sådan ny afgift skal gøre det nemmere for borgerne at foretage det grønne valg, når man står i supermarkedet eller i det lokale shoppingcenter.

De fremmødte borgere udviste stor interesse for at tage ansvar for deres forbrug og for at gøre forbruget mere bæredygtigt.

Samtidig hørte vi fra panelet et ønske om, at politikerne i højere grad skal sætte rammerne for en grøn og bæredygtig fremtid, og at det ikke pt. går hurtigt nok med at gøre det grønne valg til det oplagte valg.
Debatten kunne have fortsat langt længere end de to timer, der var afsat, og alle inklusiv undertegnede forlod mødet med nye inspirerende ideer til, hvordan man kan formindske sit forbrug.

Earth Overshoot Day blev første gang introduceret i 1971 af Global Footprint, som er en international organisation, der måler landes økologiske fodaftryk ud fra, hvor mange ressourcer landet har forbrugt i forhold til de ressourcer, jorden kan gendanne på et år. Jo tidligere et lands Overshoot Day falder, desto mere belastende er landets forbrugsmønstre for planeten og dens ressourcer.

Danmarks Overshoot Day (den 28. marts) falder langt tidligere end verdens gennemsnitlige Overshoot Day, som i 2023 er den 29. juli. På verdensplan er Danmark kun overgået af 15 andre lande anført af Qatar, hvis Overshoot Day falder allerede den 10. februar.