Af Ida Langhede
Putins invasion af Ukraine var et ”wakeup-call”, der fik Vesten og Europa til at indse, at fred og sikkerhed ikke er en selvfølge, men noget vi hver dag må kæmpe for og aldrig tage for givet.
Derfor var det også en historisk vigtig aftale, Radikale Venstre indgik sammen med Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og SF, da vi i marts 2022 gik sammen om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Her blev partierne enige om, at Danmark nu skal møde NATOs to procent-målsætning.
Spørger man Radikale Venstres politiske leder Martin Lidegaard, er det at hæve forsvarsudgifterne ikke alene nok. Ifølge ham har det en stor betydning for dansk sikkerhedspolitik, at vi gør os fri for russisk gas:
“Vi må ikke underprioritere koblingen mellem energi og sikkerhed. I Europa importerer vi fossile brændstoffer for 300 mia. euro om året. Det er penge, som vi poster direkte ind i regimer som Rusland, Saudi-Arabien og Iran, der bruger pengene til militær oprustning, krig og proxykrige. Ved brug af russisk gas støtter vi den russiske økonomi, som bliver brugt til at destabilisere verden og føre krig på europæisk jord”.
Alternativerne til russisk gas findes allerede. I Danmark er der kæmpe potentiale i at udnytte Nordsøens havvind. Når der sættes skub i udbygningen af vedvarende energi, vil det både styrke dansk sikkerhed, men også den grønne omstilling. Desværre går den proces, ifølge Lidegaard, alt for langsom:
”Der er ikke levet op til de forventninger, vi aftalte under det nationale kompromis om at frigøre os helt fra russisk gas. Vi står i en situation, hvor en tiendedel af den gas, der flyder i danske gasledninger, kommer fra Rusland. Med regeringen, der overvejer et statsligt medejerskab til de nye havvindmøller samt åben dør-ordningen, der er sat i bero, svigter vi sikkerhedshensynet. Derfor vil Radikale Venstre sætte energiomstillingen i højsædet, når vi går ind til forsvarsforhandlingerne, så vi hurtigt kan frigøre os helt fra russisk gas”.
Russisk spionage på danske farvande
Det er ikke kun på det energipolitiske område, vi har måttet kæmpe for at komme ud af Ruslands kløer. Tidligere er flere russiske spioner blevet udvist fra Danmark. Senest kan vi i DR’s dokumentar ’Skyggekrigen’ se, hvordan der de sidste ti år har sejlet 50 russiske skibe rundt i Norden på mistænkelig vis. De kan med høj sandsynlighed være brugt til spionage.
Det er et klart eksempel på, hvordan sikkerhed ikke kun handler om at investere i krudt og kugler. Det handler i høj grad også om at investere i overvågning af kritisk infrastruktur, forskning, udvikling og teknologi.
Faren for spionage gælder ikke kun danske farvande. Som et af de mest digitaliserede lande er Danmark i højrisiko for at blive udsat for cyberangreb. I takt med teknologiens udvikling er det blevet et alvorligt problem i vores samfund. Vi har bl.a. set hospitaler og vandværker blive ramt. Det må ikke ske i fremtiden. Derfor vil Radikale Venstre kæmpe for, at der i forsvarsforliget afsættes penge til at øge cybersikkerheden.
Hertil kommer vigtigheden i øget forskning. Et område, hvor Danmark halter bagud. Mens andre lande i EU bruger ca. 1,2 pct. af forsvarsbudgettet på forskning og sigter mod 2 pct., bruger Danmark kun 0,5 pct. Som et af de mest veluddannede lande i verden bør vores budget til forskning være mere ambitiøst. Der er stort behov for, at vi forsker og udvikler overvågningsteknologi, som både kan overvåge arktisområdet for militære bevægelser og samtidig holde øje med klimaudviklingen og miljøet. Det vil løfte flere områder på samme tid. Derfor foreslår Radikale Venstre, at 5 pct. af forsvarsbudgettet afsættes til forskning.
For Lidegaard er netop de områder; overvågning af kritisk infrastruktur, cybersikkerhed, øget forskning og grøn omstilling nogle af Radikale Venstres vigtigste prioriteter, når forsvarsforhandlingerne går i gang:
”Radikale Venstre ser frem til forsvarsforhandlingerne. Vi håber på en bred aftale hen over midten, hvor vi sammen finder den bedste løsning for et stærkere og grønnere forsvar.
